Rekordsalget fortsætter: Få billetter til Grøn i Næstved

Redaktionen

29. apr 2024

Billetsalget til Grøn fortsætter med at sætte nye rekorder. Efter Tuborg og Muskelsvindfonden kunne melde udsolgt til Valby i sidste uge, kan de i dag meddele, at der kun er få billetter tilbage til Næstved

Succesåret 2023, hvor Grøn kunne melde alt udsolgt for første gang nogensinde, står stærkt i hukommelsen, når billetsalget igen i år går hurtigere end nogensinde. I lørdags kunne Grøn melde alt udsolgt i Valby, og nu er der så også kun få billetter tilbage til koncerten i Næstved.

Til sommer ruller Grøn ud på de danske landeveje for 41. gang, hvor publikum kan glæde sig til at opleve både Blæst, Burhan G, Jada, Scarlet Pleasure, Tobias Rahim, TV·2, m.fl. Den grønne koncertkaravane besøger otte danske byer fra den 18.-28. juli.

Den historisk stærke tilslutning får smilet frem hos Theis Petersen, som er indsamlingschef i Muskelsvindfonden:

Jeg er blæst bagover af den fantastiske opbakning til årets koncertturné

Theis Petersen

Indsamlingschef, Muskelsvindfonden

“Det er fuldkommen vildt, at vi allerede nu kan melde om få billetter i Næstved, efter vi meldte udsolgt til Valby i lørdags. Jeg er blæst bagover af den fantastiske opbakning til årets koncertturné og kan slet ikke vente til dagene i juli, hvor vi skal afsted og skabe overskud til Muskelsvindfondens arbejde med at skabe plads til forskelle og større mangfoldighed i det danske samfund.”

En fest, der stadig gør en forskel

Hos både Tuborg og Muskelsvindfonden er man glade og stolte over, at man nu i 41 år aktivt har arbejdet for at skabe et mødested med plads til forskelle. Gennem mere end fire årtier har Grøn været med til at skabe unikke sommerminder og oplevelser for alle danskere med et godt formål i centrum. Alt overskuddet fra koncerterne går til Muskelsvindfonden og visionen om at skabe et samfund med Plads til forskelle.

Find din billet her

Turnéplan 2024:

18. juli: Tårnby
19. juli: Kolding
20. juli: Aarhus
21. juli: Aalborg
25. juli: Esbjerg
26. juli: Odense
27. juli: Næstved (Få billetter)
28. juli: Valby (Udsolgt)

Vi er Muskelsvindfonden. Vi får ting til at ske. Ved at lytte. Ved at handle. Ved at udfordre. Ved at tage chancer. Ved at inspirere. Ved at råbe op. Ved at blive ved. Og frem for alt: Ved at stå sammen og skabe plads til forskelle og til det gode liv med muskelsvind. Besøg vores sider:

Tilmeld vores nyhedsbrev

Få vores nyhedsbrev cirka to gange om måneden.

Dine data bliver kun delt i Muskelsvindfondens organisation. I øvrigt henvises til Muskelsvindfondens generelle privatlivspolitik, som du finder her.

Kontakt os

Kongsvang Allé 23, 8000
Aarhus C
Tlf 89 48 22 22
info@muskelsvindfonden.dk