Da Folketinget vedtog de nye regler om hjælpeordninger, Borgerstyret Personlig Assistance (BPA), der trådte i kraft den 1. januar 2009, blev det samtidig besluttet, at der skulle gennemføres en evaluering.

Denne evaluering er nu gennemført, og den kan læses ved at klikke her.

Det er imidlertid en moppedreng på 117 sider, og jeg vil derfor gerne starte med en lille læsevejledning:

Læs først de første 11 sider, der indeholder et rigtig godt resumé.

Læs dernæst den artikel, som Spastikerforeningens direktør Mogens Wiederholt har skrevet på Spastikerforeningens hjemmeside, og som findes ved at klikke her.

Og læs så endelig resten af rapporten, lidt ad gangen.

Ud over de ting, som Mogens Wiederholt fremhæver i sin glimrende artikel, vil jeg gerne fremhæve yderligere et par interessante konklusioner:

Fra 2008 til 2010 er udgifterne til BPA steget fra ca. 1,3 mia. kr. til ca. 1,6 mia. kr. Dette lyder voldsomt, og det er voldsomt, men rapporten nævner intet om, hvad der så er sparet andre steder, for ingen har jo bevæget sig fra ikke at få hjælp til pludselig at få BPA. Det har så heller ikke været formålet med evalueringen, så det er ikke nogen kritik i den forstand. Vi skal blot være opmærksomme på, at udgifterne altså ikke er eksploderet. Der findes modsvarende besparelser.

Sagt på en anden måde, så er antallet af BPA-ordninger i øvrigt steget med 26% i de 64 kommuner, der indgår i undersøgelsen.

Det gennemsnitlige timetal pr. uge i BPA-ordningerne er 103, hvilket er nogen lunde uændret i forhold til tidligere. Dette kan godt virke lidt underligt i betragtning af, at en del personer med BPA har oplevet fald i deres timetal, mens vi ikke har set nær så mange sager med stigende timetal.

Folketinget forventede i øvrigt, at de nye regler ville udvide målgruppen, blandt andet fordi kravene om aktivitetsniveau og evne til at løfte arbejdsgiveransvaret blev lempet; men næsten halvdelen af kommunerne mener tilsyneladende ikke, at målgruppen er udvidet, og det kan have påvirket deres administration.

Evalueringen fortæller også, at mange kommuner finder det svært at administrere reglerne, og det gælder faktisk alle trin i administrationen, hvilket kan tale for at gennemgå reglerne med en tættekam og finde forslag til forenklinger.

Jeg kan tilføje, at mange borgere med BPA også finder det ret indviklet.

Lidt overraskende viser evalueringen, at hjælpernes gennemsnitsalder er 43 år; men dette tal afkræfter i hvert fald enhver formodning om, at man kun arbejder som hjælper i en kort periode i sine unge dage. Dette bekræftes også af, at gennemsnitshjælperen har været i jobbet ca. 5 år. Den ældste hjælper er 77 år.

Et andet af Folketingets formål er derimod overhovedet ikke opfyldt. Folketinget ville nemlig skabe større énsartethed på tværs af kommunerne. Evalueringen viser, at det ikke er sket.

Nu er det op til Socialministeriet og Folketinget at vurdere, om der skal ske ændringer i reglerne. Der er allerede sendt en række forslag til ændringer til politikerne; men der har været enighed om, at de skulle vente på, at evalueringen blev gjort færdig.

Jørgen Lenger