Som en del af skatteaftalen mellem regeringen, Venstre og Konservative ændres pensionsloven i løbet af 2013, så alle med førtidspension efter de gamle regler (før 2003) i stedet kan vælge førtidspension efter de nye regler (efter 2003).

De gamle regler (før 2003).

Der findes fire forskellige former for førtidspension efter de gamle regler:

Højeste førtidspension. Mellemste førtidspension. Forhøjet almindelig førtidspension. Almindelig førtidspension.

I alle fire former indgår grundbeløb og pensionstillæg.

Almindelig førtidspension og almindelig forhøjet førtidspension suppleres med en ekstra tillægsydelse.

Mellemste førtidspension suppleres med invaliditetsbeløb.

Højeste førtidspension suppleres både med invaliditetsbeløb og erhvervsudygtighedsbeløb.

Grundbeløbet er afhængigt af pensionistens supplerende indtægter og skattepligtigt.

Pensionstillægget er afhængigt at både pensionistens og en eventuel samlevers/ægtefælles supplerende indtægter og skattepligtig.

Erhvervsudygtighedsbeløbet er uafhængigt af supplerende indtægter og skattepligtigt.

Tillægsydelsen og invaliditetsbeløbet er uafhængige af supplerende indtægter og er skattefri.

Dertil kommer, at man som førtidspensionist efter de gamle regler måske kan være berettiget til helbredstillæg, varmetillæg og personlige tillæg, og man kan eventuelt få bevilget bistands- eller plejetillæg, ekstra børnetilskud og højere boligydelse efter boligstøtteloven.

Der findes desuden nogle meget gamle overgangsregler fra starten af 1990erne, som betyder, at man i særlige situationer har ret til at få beregnet sin førtidspension som fortsat enlig og udbetalt erhvervsudygtighedsbeløb, invaliditetsbeløb og førtidsbeløb som 65- og 66-årig efter overgang til folkepension.

Derimod har man ikke ret til merudgiftsydelse efter servicelovens § 100, medmindre man er bevilget BPA efter servicelovens §96 (og snart også hvis man er bevilget BPA efter servicelovens §95).

Bistands- og plejetillæget bevares, når man bliver folkepensionist, hvilket f.eks. ikke gælder for merudgiftsydelsen efter servicelovens §100.

Førtidspension efter de gamle regler kan ikke frakendes, men kan eventuelt gøres hvilende, hvis man begynder at få indtægter af en vis størrelse.

De nye regler (efter 2003).

Førtidspension efter de nye regler er meget mere enkel og indeholder kun én sats. Hele beløbet er skattepligtigt, hvilket betyder, at det også kan påvirke f.eks. boligtilskuddet negativt.

Man er desuden berettiget til merudgiftsydelse efter servicelovens §100.

Hele beløbet er indtægtsafhængigt og nedsættes på baggrund af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers supplerende indtægter.

Førtidspension efter de nye regler kan frakendes, hvis der sker en væsentlig forbedring af arbejdsevnen, som medfører, at man vedvarende kan være selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.

Hvad skal man vælge?

Umiddelbart kan det se ud som om det er en fordel at tage imod tilbuddet om at skifte fra gammel til ny ordning; men sådan er det ikke nødvendigvis, for der er mange elementer at tage hensyn til.

I de fleste tilfælde vil den nye førtidspension se højere ud end den gamle, men det er vigtigt at være opmærksom på, at en del af højeste og mellemste førtidspension faktisk er skattefri, og at en større skattepligtig indtægt kan påvirke andre ydelser.

Der er også forskel på, hvordan egne og en ægtefælles/samlevers indtægt påvirker pensionen. En lang række tillæg fås kun sammen med førtidspensionen efter de gamle regler.

Desuden skal man tage højde for den forventede fremtidige udvikling i de forhold, der påvirker pensionen, for man kan ikke skifte tilbage igen. Blandt andet også ægtefællens/samleverens forventede fremtidige indtægtsniveau. Det valg der ser ud som en fordel i dag er ikke nødvendigvis en fordel om 5 år, hvis f.eks. en studerende ægtefælle i mellemtiden har fået et godt job.

Det er med andre ord meget at tage hensyn til. Det er for eksempel ikke nok kun at se på muligheden for merudgiftsydelse efter servicelovens §100, for meget andet ændres samtidig.

En tommelfingerregel er, at det som regel vil kunne betale sig at sige ja tak til tilbuddet, hvis man modtager almindelig førtidspension eller almindelig forhøjet førtidspension.

Tilsvarende er det som regel bedst at sige nej tak, hvis man modtager højeste førtidspension.

Hvis man derimod modtager mellemste førtidspension, er det mindre forudsigeligt, hvad man bør vælge.

Men tommelfingerreglerne er KUN tommelfingerregler. Under alle omstændigheder er det vigtigt at foretage en meget præcis beregning ud fra éns egne helt individuelle forhold.

”Udbetaling Danmark” tilbyder i perioden 1. juni – 31. december 2013 at foretage en sådan beregning, før man træffer sin beslutning.

Hvordan gør man?

Ønske om ændring fra de gamle regler til de nye skal fremsættes over for ”Udbetaling Danmark” inden udgang af 2013. Det er ikke så afgørende, hvornår man fremsætter sit ønske, for ændringen sker under alle omstændigheder med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2013. Ganske vist ikke ved en helt nøjagtig beregning, men gennem et skattefrit kompensationsbeløb.

Det er lidt uklart, hvornår man kan fremsætte sit ønske, for det afhænger blandt andet af, hvornår loven bliver vedtaget i Folketinget. Men alle førtidspensionister efter gammel ordning får et brev, når ”Udbetaling Danmark” er klar.

Men man skal kun anmode, ikke ansøge, om at skifte pensionsform, og anmodningen skal være skriftlig eller digital. Det er med andre ord en ret, man har, og man skal ikke genvurderes.

Jørgen Lenger