Han sagde nej. Han sagde nej mange gange. At ryge hash var ikke en del af selvbilledet hos den 60-årige salgsdirektør Thorkild Duedahl Kristiansen i Grindsted. Hashrygere var personer, som man advarede sine børn mod at omgås.

Thorkild fik konstateret ALS i sommeren 2010. Og familiens liv med de to sønner og datteren og hustruen Ketty ramlede.

Amyotrofisk Lateral Sklerose er en dødelig form for muskelsvind, som angriber nerveceller i rygmarven og hjernen og lammer den ramtes muligheder for at bevæge sig, kommunikere, synke, trække vejret. Der findes endnu ingen behandling, som kan helbrede muskelsvindsygdommen, der hvert år rammer 130 nye danskere.

Smerter og hashpiller

Med diagnosen fulgte indre uro, langsomt og nogle gange hurtigt tab af kropsfunktioner, flere og flere hjælpemidler, flere og flere hjælpere. Kampe med kommune og ankesager om betaling af hjælpemidler. Sorg. Et stort og voksende problem blev hurtigt smerterne.

Thorkild havde smerter. Ikke alle ALS-patienter får smerter. Men Thorkild gjorde. Morfin gjorde ham svimmel og ør. Han faldt.  Medarbejderen fra det palliative team forsøgte at smertestille ham bedst muligt, men de kroniske smerter vedblev.

Til sidst fik Thorkild ordineret Marinol. En hashpille, der virkede fortrinligt. I starten. Efter 7-8 måneder svandt effekten.

Ketty og Thorkild søgte rundt på nettet, mens de undrede sig.

De kunne få adgang til al den morfin og andre stærkt vanedannende smertestillere, men ikke cannabis, selv om Ketty kunne læse, at ALS-patienter i USA med god effekt røg hashjoints i de 19 stater, hvor lægeordineret cannabis er blevet tilladt med særlige forholdsregler.

Den havde han ikke hørt før

”Vi havde brugt så meget tid på at fortælle vores børn, at stoffer skulle de holde sig fra. Til sidst gav Thorkild sig. Og jeg måtte sluge en stor klump i halsen. Spørge mig for hos ungdommen, der kunne fortælle mig, at alle – undtagen Thorkild og jeg – vidste, hvor man kunne købe hash i Grindsted. Det var dybt grænseoverskridende og ubehageligt,” fortæller Ketty.

”Det er ikke til mig. Det er til min dødssyge mand, ” sagde Ketty nervøst til pusheren i Grindsted. Han kiggede på den pæne børnehavelærinde og grinede. Den havde han alligevel ikke hørt før.

Allerede efter det andet sug kunne Ketty se på Thorkild, at der var en effekt. Han slappede af.

”Hashen pacificerer det neurocenter i hjernen, der fortæller dig, at du har smerter. Så sad vi der – mig i en offentlig stilling som børnehaveklasseleder, og Thorkild, som salgsdirektør og var pludselig kriminelle. Jeg har set, at Sundhedsstyrelsen i sine forbehold for legalisering af lægeordineret hash skriver, at hashrygning kan gå ud over indlæringen hos patienten. Men helt ærligt…det er jo ligegyldigt i den situation, hvor vi befandt os, og Thorkild oplevede ikke negative symptomer – kun positiv effekt,” fortæller Ketty.

Siden Thorkilds død denne sommer har hun kæmpet for sine mærkesager:

1. Mere synlighed på ALS

2. Gratis psykologtimer (udover de to timer, som man som udgangspunkt kan få i RCFM)

3. Retten til aktiv dødshjælp

4. Adgang til lægeordineret hash for kronikere.

Noget værre stads

Med lægeordineret hash ville Thorkild have sluppet for ydmygelsen og bekymringen over at skulle bede  sin kone om at begive sig ud blandt rockere på det sorte marked for at købe noget, som hun ikke havde en jordisk chance for bedømme kvaliteten eller prisen af.

Ketty drog med bævende hjerte til Christianias Pusher Street. En lang og dyr tur – og én gang prakkede pusherne børnehaveklasselærerinden fra Grindsted ’noget værre stads på’, der gjorde Thorkild syg. Ketty ville ønske, at den stressfaktor ikke havde været til stede i en tid, hvor de desperat forsøgte at værne om tiden og værdsætte hvert et minut af livet.

Det betød også, at turene til deres ferielejlighed i Tyrkiet blev problematiske. Thorkild måtte klare sig uden hash på disse ture. De turde forståeligt nok ikke smugle hash med sig til udlandet.

Thorkild døde den 20. maj i år.

Der er, ifølge denne skribents research, ingen beviser for, at cannabisrygning kan behandle ALS, men der er flere studier, der indikerer, at cannabis kan have en effekt på ALS-symptomer såsom manglende appetit, depression, smerter, muskelspasmer, savlen og følelsen af svaghed i kroppen.

Muskelsvindfondens bestyrelse støtter lægeordineret cannabis – og udtaler følgende:

“Det er beklageligt og dybt problematisk, at patienter med ALS er tvunget ud i kriminalitet – oveni, at de kæmper for at holde sig selv og familien oven vande i et hårdt sygdomsforløb. Vi opfordrer sundhedspolitikerne til at tage denne problematik alvorligt. Der er erfaringer i udlandet – eks. i USA har man erfaringer med cannabis til medicinsk brug – som Sundhedsstyrelsen i Danmark må kunne trække på.”

 

Kæmper for lægeordineret hash til ALS-patienter
Kæmper for lægeordineret hash til ALS-patienter

 

Du kan høre mere om Kettys kamp for fokus på ALS her

Artikel i Jydske Vestkysten

Go’ Morgen Danmark

Aftenshowet