Om begivenheden

Deltager gebyr

Arrangementet er gratis

Lokation

Ballerup eller Aarhus

Kontakt

Medlemskaber

Stort medlemskab

Sommer, popcorn, magi og trylleri. Kan I heller ikke vente? Heldigvis kan vi igen i år invitere alle børn med muskelsvind i alderen 3-10 år og deres familier til forpremiere på Cirkus Summarum – helt gratis.

Tilmeldingen er åben allerede nu, og fristen for tilmeldingen er d. 1. maj – det er først til mølle, så det gælder om at være hurtig. Der er afsat 4 billetter pr. familie.

 

Vi slår teltdugen op til forpremiere i både Ballerup og i Aarhus.

Forpremieren i Ballerup spiller d. 21. juni kl. 17.00

Forpremieren i Aarhus spiller d. 16. juli kl. 11.00

 

Husk, at én i familien skal have stort medlemskab hos Muskelsvindfonden for, at I kan modtage billetterne. Er ingen af jer medlem, kan I melde jer ind her.

Har du spørgsmål til arrangementet, er du velkommen til at kontakte arrangementskoordinator, Mia Kirkegaard Jørgensen, på mijo@muskelsvindfonden.dk.

 

Hvad er Cirkus Summarum?

Kender du ikke til Cirkus Summarum endnu? Så har du virkelig noget at glæde dig til!

Cirkus Summarum er én af Muskelsvindfondens indsamlingsaktiviteter, hvor vi i samarbejde med DR Big Band inviterer til en helt unik cirkusforestilling, som opføres i Ballerup og Aarhus. I manegen optræder dine helte fra DR Ramasjang med et hæsblæsende cirkusshow med sang, dans, magi og poesi. Ikke nok med det finder du rundt om cirkusteltet verdens sjoveste cirkusplads, som er fyldt med legeaktiviteter i børnehøjde. Lær Cirkus Summarum endnu bedre at kende her.

Tilmeld dig her