Om begivenheden

Deltager gebyr

Gratis for store medlemmer

Start tidspunkt

Kl. 10.00

Slut tidspunkt

Kl. 19.00

Lokation

LEGOLAND

Kontakt

Medlemskaber

Stort medlemskab

Oplev et særligt drys julemagi i LEGOLAND

Vi glæder os til at mærke julestemningen, når vi d. 17. december inviterer på juletur til LEGOLAND for familier, hvor enten mor, far eller et barn har muskelsvind.

Her kan du opleve en magisk jul for hele familien og mærke julestemningen sprede sig i parken, som er pyntet op med fortryllende julelys, et 10 meter højt LEGO-DUPLO juletræ, 400 smukke juletræer, masser af hyggelige juleboder og et snedrys LEGO-julemagi. Du kan suse afsted i det forunderlige LEGOLAND-julemørke i juleklædte forlystelser, komme på glatis på skøjtebanen, møde julemanden og få en helt særlig julegave.

Vi mødes ved hovedindgangen, når parken åbner kl. 10.00. Her møder I de andre familier fra Muskelsvindfonden og kan så udforske parken sammen eller i mindre grupper, alt efter hvad I har lyst til at opleve. Vi mødes igen kl. 12.00 til frokost i Family Buffet, hvorefter der igen er fri leg, indtil man ikke kan mere – eller til parken lukker kl. 19.00 (obs. forlystelserne lukker kl. 17.00).

Kommer I langvejs fra har vi mulighed for at tilbyde overnatning lørdag-søndag på nærliggende The Lodge til en specialpris på kun 400 kr. Vi har kun få tilgængelige værelser, og derfor opfordrer vi netop til, at det kun er familier, der bor langt fra LEGOLAND, der benytter muligheden, så flest mulige kan komme med. Ønsker du overnatning, skal det angives i tilmeldingen, og du får så efterfølgende svar på mail på, om det kan lade sig gøre.

 

Praktisk information

Vær opmærksom på, at LEGOLAND ikke garanterer, at alle deres aktiviteter er tilgængelige for kørestolsbrugere, så I skal selv vurdere, om I selv og jeres børn vil få noget ud af turen. Har I konkrete spørgsmål til tilgængeligheden, må I meget gerne kontakte LEGOLAND direkte.

Turen er inkl. frokostbuffet og gratis for store medlemmer af Muskelsvindfonden. Er du endnu ikke stort medlem, kan du læse mere om medlemskabet og tilmelde dig her.

Tilmeldingen er først til mølle, og der er sat en grænse på 6 familier (á max 5 personer pr. familie) på turen.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte arrangementskoordinator, Mia Kirkegaard Jørgensen, på mijo@muskelsvindfonden.dk.

 

Turen er en del af projektet ‘Den Pærfekte Dag’

Turen til LEGOLAND er blevet til som en del af projektet ‘Den Pærfekte Dag’, hvor medlemmer kan indsende ønsker til, hvad de gerne vil opleve på deres Pærfekte Dag. Du kan læse mere om projektet her.

Ønsket om en tur til LEGOLAND er indsendt er medlem, Lisa Roed Schmidt, som sammen med sin familie glæder sig til at opleve parken. Hun skriver om ønsket: “Vores families pærfekte oplevelse er et Lego-weekendophold i Billund her i efteråret med besøg i Legoland  samt ophold på et af Legos hoteller eller anden nærliggende overnatningsmulighed, da vi kommer fra Sjælland. Lui og Max, på 5 og 6 år, samt os forældre ville elske at dele denne oplevelse med andre. Og hvem vil ikke elske en tur til Legoland 🙂

 

TAK FOR DEN STORE INTERESSE. PLADSERNE ER NU FYLDTE, MEN DU KAN STADIG KOMME PÅ VENTELISTE – SÅ GIVER VI LYD, HVIS DER KOMMER FRIE PLADSER 💛

Tilmeld dig ventelisten her
Document
Indhold