Om begivenheden

Start tidspunkt

16.30

Slut tidspunkt

17.30

Lokation

Online

Kontakt

Kære medlemmer af Muskelsvindfonden og brugere af Rehabiliteringscenter for Muskelsvind

Krisen kradser og de stigende energipriser gør ondt på befolkningens pengepung. Det mærker vi også hos os, hvor både Muskelsvindfonden og Rehabiliteringscenter for Muskelsvind modtager mange henvendelser fra medlemmer og brugere, som ønsker at vide noget om reglerne for dækning af nødvendige merudgifter, herunder hvorvidt det er muligt at blive kompenseret for de stigende udgifter til el og varme.

De generelle prisstigninger er desværre et vilkår for alle mennesker, og falder derfor isoleret set ikke ind under kategorien ”handicapbetinget merudgift”. Alligevel kan der være nogle opmærksomhedspunkter omkring merudgifter til el, varme mv. som kan være relevante, og have betydning for udregningen af den samlede merudgiftsydelse.

Derfor vil vi gerne invitere jer til et fælles online webinar, hvor Muskelsvindfondens socialfaglige konsulent Danni Hillbrandt-Mogensen og Rehabiliteringscenter for Muskelsvinds socialrådgiver konsulent Sine Lyng Petersen vil forklare reglerne for dækning af nødvendige merudgifter herunder hvilke muligheder og begrænsninger, der er i forhold til at blive kompenseret for de stigende udgifter til el og varme.
Derudover vil der selvfølgelig være mulighed for at stille spørgsmål.

Webinaret kræver ikke tilmelding på forhånd, men kan tilgås via dette link: https://us06web.zoom.us/j/82458508451

Webinaret forventes at blive optaget og lagt tilgængeligt på vores hjemmesider efterfølgende, således andre medlemmer og brugere kan få gavn af indholdet.

Document
Indhold