Muskelsvindfondens nye støttelotteri samler penge ind til forskning

Kommunikation

08. jun 2022

Muskelsvindfonden lancerer i dag et nyt støttelotteri, som ikke kun skal samle penge ind til foreningens arbejde, men også til at styrke dansk forskning i muskelsvind.

Det bliver nu muligt at støtte Muskelsvindfonden og samtidig få chancen for at vinde en fed præmie. I dag går Muskelsvindfondens nye støttelotteri i luften, og hovedpræmien er en Maxus el-bil.  Man kan også vinde rejser

Forskning i rivende udvikling

Overskuddet fra støttelotteriet går dels til foreningens arbejde for børn og unge med muskelsvind, dels til forskning i muskelsvind, der netop i disse år er i rivende udvikling.

– Nye innovative behandlinger vinder frem. Vi vil i fremtiden opleve, at mennesker med muskelsvind får et anderledes liv end det, vi kender i dag. Et mindre handicap, færre symptomer og for nogle af de yngste, der kommer tidligt i behandling, måske et liv uden handicap, fortæller Henrik Ib Jørgensen, direktør i Muskelsvindfonden, og fortsætter:

– Derfor har vi ambitioner om at starte en forskningsfond for muskelsvind, og en del af overskuddet fra vores nye støttelotteri går derfor til forskning.

Find Støttelotteriet her

Samarbejdspartnere sponserer præmier

Muskelsvindfonden er stolt af de mange virksomheder, som har valgt at sponsere præmier til støttelotteriet. I alt er der præmier til en værdi over 500.000 kr.

– Vi er superglade for den støtte og opmærksomhed, danskerne altid har vist Muskelsvindfonden ved at deltage i Grøn Koncert og Cirkus Summarum. Men vi ved også, at der er mange, som gerne vil bidrage med lidt mere. Det er der i den grad brug for, fordi et bedre liv med muskelsvind ikke kommer af sig selv. Derfor er vi stolte over, at det er lykkedes os at få gode samarbejdspartnere med ombord, så danskerne både kan støtte og vinde, siger Simon Toftgaard Jespersen, formand for Muskelsvindfonden.

Derfor er vi stolte over, at det er lykkedes os at få gode samarbejdspartnere med ombord, så danskerne både kan støtte og vinde

Simon T. Jespersen

formand

Muskelsvindfonden håber, at alle venner af foreningen vil være med til at bakke op om det nye initiativ ved at dele nyheden om støttelotteriet.

Fakta 

Hvor og hvornår? 

Muskelsvindfondens Støttelotteriet er et online lotteri, hvor du nemt kan købe lodder og betale med både MobilePay og kreditkort. Lotteriet er et almennyttigt lotteri, som løber af stablen fra 8. juni og hen over sommeren. Vinderne trækkes den 10. august 2022. 

Køb et lod på vores hjemmeside for støttelotteriet – her

 Præmier 

Hovedpræmien er en Maxus el-bil, som er 100% el-drevet – og vinderen får en ladestander med.
Derudover kan deltagerne blandt andet vinde en uges rundtur i Danmark i en ni-personers el-bus med overnatning på små hyggelige hoteller, rejsegavekort, en havefest for 35 personer og meget andet.
 

Støt og vind i Muskelsvindfondens Støttelotteri

Det betyder Muskelsvindfonden

Det var en åbenbaring for mig at komme på Muskelsvindfondens sommerlejre og blive venner med andre dårligt gående eller i kørestol og se, at de stadig kunne have et liv.
Antoniett Vebel Pharao

32 år

Det var første gang, jeg skulle være væk fra min mor i en hel uge. Det har jeg aldrig prøvet før. Men det gik stille og roligt - jeg glemte hende efter to dage.
Ahmed Hassan

21 år

Det bedste ved lejrene er stemningen, fællesskabet, omgivelserne og menneskene. Når man har været på lejr, har man fået en masse gode venner, som forstår, hvad man snakker om.
Johanne Gommesen

12 år

1 /

Hvordan foregår lotteriet?

Gå til støttelotteriet

Ja tak - jeg vil støtte og (måske) vinde

Overskuddet fra Muskelsvindfondens Støttelotteri går til forskning og vores medlemsaktiviteter.

Køb et lod eller to

Vind en el-bil, en rejse, et fed havefest hotelophold og meget andet

Sådan deltager du!

  1. Hop ind på støttelotteriet her 
  2. Vælg det antal lodder, du vil købe ved at klikke på knappen herunder.
  3. Vælg hvor mange lodder, som du vil købe. Du får mulighed for at se alle dine lodnumre, inden du køber.
  4. Betal med MobilePay eller kreditkort og indtast dine oplysninger. Nu er du med i lodtrækningen om de mange lækre præmier.

Bemærk venligst: Lovkrav gør, at vi er pålagt at sende lodderne fysisk til alle deltagere. Det er derfor, vi beder om din adresse. Når salgsperioden er slut, trækker Notarius Publicus lod blandt alle de solgte lodder.

Alle vindere vil blive kontaktet af Muskelsvindfonden.dk, og vindernumre bliver offentliggjort her på www.muskelsvindfonden.dk.

Tak for din støtte – det gør en forskel!

Hop over til online støttelotteri