I Muskelsvindfonden har vi altid prioriteret vores handicappolitiske indsats højt, og det har været medvirkende til flere fremskridt på det sociale og sundhedsfaglige område: f.eks. indførelsen af en hjælperordning, regler for dækning af merudgifter, når man har et handicap, oprettelsen af specialafdelinger for respirationsbehandling, vederlagsfri fysioterapi m.m.

Arbejdet med handicappolitik er stadig vigtigt, hvis mennesker med muskelsvind (eller andre handicap) skal have de samme muligheder som andre borgere for at udvikle sig og deltage i samfundet.

Muskelsvindfonden har ansat to handicappolitiske medarbejdere, som dels har til opgave at påvirke og kvalificere Folketingets beslutninger, dels skal støtte medlemmer i ankesager og kommunal sagsbehandling, når medlemmer kommer i klemme.

Se oversigt over de seneste handicappolitiske indlæg samt det emneopdelte arkiv over alle indlæg fra Muskelsvindfondens handicappolitiske medarbejdere.

 

 ”Jeg har aldrig tidligere oplevet så mange medlemmer give så kvalificerede indlæg i debatten. De tør henvende sig til politikerne, og de gør det med en stolthed. Den styrke, tror jeg, kan føres tilbage til foreningens medlemsarbejde, til vores kommunikation og til RehabiliteringsCenter for Muskelsvinds indsats, men også til Muskelsvindfondens Grøn Koncert. Folk er stolte af den.”

Jørgen Lenger, udviklingschef i Muskelsvindfonden og leder af den handicappolitiske afdeling