Muskelkraft er Muskelsvindfondens medlemsblad, som sammen med de øvrige kommunikationsaktiviteter arbejder for at skabe plads til forskelle og nuancere livet med muskelsvind.

I Muskelkraft finder du alt fra inspirerende personportrætter og temaer med kant til debatter om handicappolitik og reportager fra de frivilliges univers og foreningens indsamlingsaktiviteter.

Ud fra Muskelsvindfondens vision om at skubbe til fordomme og skabe debat tager bladet også fat i tabu-emner fx aktiv dødshjælp og stamcellebehandling.

Muskelkraft udkommer 5 gange om året på tryk og omdeles til medlemmer og aktive frivillige i Muskelsvindfonden, som automatisk modtager bladet med post.

Du kan finde det aktuelle blad samt tidligere udgaver af Muskelkraft lige her.