Torsten Gejl, social- og handicapordfører for Alternativet

Torsten Gejl er handicapordfører for Alternativet, og han har sendt følgende hilsen til Muskelsvindfonden samt Alternativets fremtidige fokuspunkter på handicapområdet:

Før jeg blev valgt ind i Folketinget, har jeg haft min gang på mange institutioner for mennesker med handicap, værksteder og STU´er.

Der har jeg mødt mange mennesker med handicap, hvis største ønske blot er at leve så selvstændigt et liv som muligt.

På en STU sagde en pige til mig:
– Torsten, selvom jeg har de og de diagnoser, så har jeg jo også et liv jeg skal have levet.

Og en ung fyr sagde til mig.
– Jeg er ikke specielt interesseret i at dyrke mine interesser sammen med andre unge med handicap. Jeg er interesseret i at være sammen med nogen, der har samme interesser som mig.

Jeg mener, det er vigtigt, at mennesker med handicap har rettigheder, der gør, at de kan færdes så frit og selvstændigt i samfundet som muligt, og derfor har jeg bygget Alternativets handicappolitik på mottoet: ”Fra beskyttet til støttet”.

Alternativet kører i øvrigt en kampagne helt frem til valget på min politiske Facebookside under overskriften: “Hvis jeg var en anden“. Kampagnen er meget velbesøgt, og der foregår en omfattende dialog om rettigheder, håb og indsatser for mennesker med handicap under opslagene. Du er så velkommen til at være med.

Herunder har jeg anført Alternativets korte beskrivelse af vores fokusområder på handicapområdet – for mennesker med handicap og særlige behov. Jeg er åben for input til fokusområderne.

Alternativets handicappolitiske fokuspunkter

Kernen i Alternativets handicappolitiske fokusområder er, at mennesker med handicap skal have mulighed for at leve så selvstændige liv som muligt.

Det kræver bl.a.

  • at vi sikrer den rette hjælp og de rette støtteforanstaltninger på uddannelserne, arbejdsmarkedet og i fritiden.
  • at vi sætter større fokus på og sikrer tilgængeligheden i det offentlige rum, ikke mindst i den del af bygningsmassen, der er bygget uden adgangsgivende faciliteter til mennesker med handicap.
  • at vi sikrer overvågning, ikke mindst om natten, til mennesker med handicap, der har brug for det, så de pårørende kan få søvn. Samt bedre regler for refusion af tabt arbejdsfortjeneste.

For at de ting kan lykkes, arbejder Alternativet konkret på, at loven bliver lige for alle i alle kommuner. Det må ikke være kommunernes økonomi, der styrer mulighederne for mennesker med handicap i de forskellige kommuner. Det må og skal være mennesker med handicaps rettigheder, der gælder, uanset, hvor man bor i landet.

Det kræver både, at de forskellige kommuner holder op med at lave kassetænkning på området, og det kræver, at vi fra Christiansborg stopper med at presse kommunerne økonomisk, så de ikke har råd til at opretholde den velfærd, vi har lovet befolkningen. Vi det kræver også, at vi fx ser på, hvorvidt det er den rette finansieringsmodel på området for hjælperordning (BPA).
Dertil foreslår Alternativet at lave en forvaltningsdomstol i Danmark, så der er et sted, hvor borgerne kan prøve Ankestyrelsens afgørelser med reel mulighed for at få omgjort forkerte beslutninger.

Overgangen fra barn til voksen

I Alternativet arbejder vi også for at danne en bedre overgang mellem det 17. og 18. år for mennesker med handicap. Mange får slået deres tilværelse i stykker, kommer ud af deres gode vaner og mister hjælp og overvågning, fordi de bliver 18 år.

Vi har ikke lagt os fast på en konkret model. Det gør vi aldrig uden at drøfte det grundigt med forskellige handicaporganisationer, men vores forslag til debat vil være muligheden for at lave en flydende myndighedsalder for dem, der har brug for det, hvor man måske først bliver myndig, når man er klar til det eller at lave en overgang fra det 17. til det 18. år på for eksempel tre år, så mennesker der har brug for det, får længere tid på at øve sig på at være voksne sammen med deres familie og netværk.

Lov om diskrimination

Alternativet stemte for den ny lov, der forbyder diskrimination på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet. Den nye lov betyder blandt andet, at en person ikke længere må afvises på en restaurant eller til et offentligt arrangement, hvis årsagen til afvisningen er, at personen har et handicap. Den trådte i kraft 1. juli 2018. Med loven følger dog ingen krav om “rimelig tilpasning”, og Alternativet mener, at vi bør få undersøgt, hvordan vi kan binde “rimelig tilpasning” sammen med loven, så reel diskrimination bliver udelukket.

Mere tillid

Vi har også brug for at indføre mere tillid til pårørende til mennesker med handicap. Det virker nogle gange nærmest som om, at systemet er designet til at forhindre folk i at snyde. Men hvem vil snyde? Som en mor til et barn med handicap udtrykte det så godt:
– Hvorfor skulle jeg tage flere hjælpemidler til mit barn, end der er brug for, selvom jeg havde muligheden?

Vi vil arbejde for mere tillid og mindre kontrol.

Vores arbejde i Folketinget 

I løbet af de sidste par år, er det lykkes Alternativet at skabe et par konkrete resultater på handicapområdet:
Vi fik bl.a. bevilget 10 millioner kroner til arbejdet for at modvirke seksuelle overgreb blandt mennesker med handicap. Det skete efter en henvendelse fra Sammenslutningen af unge med handicap. Vi fik også afsat en pulje på 22 millioner kroner til at få mennesker med handicap direkte i arbejde på danske virksomheder, så de kan nå at bide sig fast, men vi stadigvæk har højkonjunktur og god økonomi ude i virksomhederne.

Det er også Alternativet, der har sikret, at Danmark har fået en forsøgsordning med cannabis som medicin. Cannabis kan bruges til for eksempel smertelindring i forbindelse med forskellige typer handicap og alvorlige sygdomme. Det er vores mål at få ordningen videreført, få udvidet målgruppen og få prisen sat ned.