Kirsten Normann Andersen, handicapordfører, Socialistisk Folkeparti

Kirsten Normann Andersen, som er handicapordfører for Socialistisk Folkeparti, har sendt følgende skriv om partiets handicappolitik til Muskelsvindfonden.

Et liv på egne betingelser

Borgere med et fysisk og / eller psykisk handicap skal have lige muligheder for at leve et liv på egne betingelser. Det er vigtigt for mig, at det ikke kun er noget vi siger, men at vi reelt indretter samfundet, så det i praksis lader sig gøre. Mine erfaringer fra mit lange arbejdsliv – gode venner, som lever med et handicap og mange gode samarbejdspartnere både i – og uden for handicaporganisationer har været værdifulde i min funktion som handicapordfører for SF.

Borgerstyret Personlig Assistance (BPA)

Jeg har arbejdet med BPA ordningen siden den blev opfundet i Aarhus. Ordningen er en fantastisk løsning for borgere, som selv kan fungere som arbejdsleder for et hold af hjælpere, fordi ordningen reelt gør det muligt at kompensere for fysiske funktionsnedsættelser, og dermed giver reel mulighed for at leve et helt normalt og aktivt liv på egne betingelser. Men ordningen er under pres.

Jeg har modtaget adskillige henvendelser fra borgere, som enten får afslag på BPA, eller som får deres hjælpe beskåret i svær grad.  For nylig fik en borger i Gribskov Kommune beskåret sin ordning med mere end 50 %. Konkret betyder det, at borgeren har været nødt til at gå ned i tid – og lige nu overvejer, om hun helt er nødt til at opgive job, fordi hun er afhængig af hjælp, hvis hun skal passe jobbet.

For borgere med alvorlige handicap, bl.a. Muskelsvind, er det vigtigt at man bevarer og helst udvikler BPA-ordningerne, som i dag er under et stort pres. Det handler både om kommunernes økonomi, men det handler også om manglende mulighed for en mere helhedsorienteret indsats.

I SF vil vi kæmpe videre for at sikre de nødvendige forbedringer af BPA ordningen, fordi det reelt giver mulighed for at leve et liv på egne betingelser.

Rette hjælpemidler til rette person

I SF mener vi, at det både menneskeligt og samfundsøkonomisk giver mening at sikre borgere med handicap de helt rigtige hjælpemidler. Det er et enormt paradoks, at en benamputeret borger ikke kan få bevilliget den helt rigtige benprotese, men i stedet får en billigere erstatning, når det er givet, at den billigere løsning kan resultere i svære slidskader og måske dyre og smertefulde hofteoperationer, sygefravær og ansættelse på særlige vilkår – eller måske tidlig pension.

Det er både dyrt og forkert, når kliniske retningslinjer forhindrer, at børn med søvnproblemer skal udredes og behandles i børne- og ungdomspsykiatrien, før det er muligt for en kommune eller regionen at bevillige en kugledyne eller anden ikke-medicinsk behandling, som måske kan være den tilstrækkelige behandling, som der er behov for. I SF mener vi, at man skal afprøve den mindst indgribende behandling først, og vi mener, at det med fordel kan være den praktiserende læge, som ordinerer et ikke-medicinsk hjælpemiddel, så det kan afprøves før barnet evt. skal henvises til en børnepsykiatrisk udredning.På samme måde er det et paradoks, at borgere med progressive sygdomme som ALS – ikke på forhånd kan visiteres til den hjælp og de hjælpemidler, som borgeren med sikkerhed får brug for, som sygdommen (hurtigt) skrider frem. Langsommelig sagsbehandling og måske ankesager kan have som konsekvens, at den bevilligede hjælp / hjælpemidler ikke længere er tilstrækkelige, når der endeligt er truffet afgørelse i sagen.

Tiden er afgørende for ALS-patienter, og derfor mener vi i SF, at det giver mening at give mulighed for en pakkeløsning, som gør det muligt med kort varsel, at få nye hjælpemidler / personlig hjælp.

En helhedsorienteret indsats betaler sig

Vi har på forskellig vis forsøgt at sætte handicappolitiske paradokser på dagsordenen. Vi har eksempelvis spurgt Sundhedsministeren om hendes holdning til, at manglende forebyggelse eller manglende mulighed for et aktivt liv kan resultere i omkostninger til sundhedssektoren. Vi har spurgt Beskæftigelsesministeren om, hvad han tænker om at vi afsætter ressourcer til at hjælpe borgere med handicap i arbejde – alt imens, at manglende indsats fra Socialministerens side øger antallet af borgere, som får brug for den beskæftigelsesmæssige indsats.

Derfor foreslår SF også, at en kommende regering straks ved sin tiltræden sætter sig omkring et bord med KL, for at finde ud, hvad det vil koste at bringe handicapområdet på fode igen. Den kommende nye regering skal forhandle dette på plads i en kommende økonomiaftale mellem den kommende regering og KL, så borgerne kan få bevilget den tilstrækkelige hjælp og de rigtige hjælpemidler.

En 18 års fødselsdag er ikke ensbetydende med, at man er voksen

Et helt særligt indsatsområde for SF er børn med svære psykiske og / eller fysiske handicap. Reglerne foreskriver, at et barn med handicap overgår til et helt andet regelsæt på barnets 18 års fødselsdag. Det giver store problemer for børn med svære fysiske og psykiske handicap – især i de situationer, hvor barnet har brug for overvågning. En praksis fra Ankestyrelsen betyder, at forældres tabte arbejdsfortjeneste og overvågning forsvinder på 18 års fødselsdagen, og mange forældre har været nødt til at anbringe barnet på institution – uagtet, at barnet slet ikke var klar til at flytte hjemmefra.

I SF vil vi have de regler lavet om – så man kan forlænge vilkårene for børn under 18 år til eks. 25 år. I ganske særlige (få) tilfælde kan der være behov for en permanent ordning.

Fokus på Botilbud

Kommunalreformen fra 2007 har lagt store dele af den specialiserede handicapindsats i ruiner. Vi kan ikke få det tilbage vi havde engang – men vi kan søge at etablere tilsvarende gode vilkår. I SF har vi et ønske om, at borgere, som ikke kan udtrykke egne behov, skal gives særlig bevågenhed – herunder sundhedsfaglig bevågenhed.

Herudover skal vi genetablere specialiseringen af institutioner, så både unge men også ældre med handicap får tilbud, som er egnede til at leve et godt og værdigt liv, og med gode muligheder for sociale fællesskaber.

Det betyder også, at vi skal sikre faglært personale på institutionerne og normeringer, som gør det muligt at tage vare på de borgere, som har brug for en hjælpende hånd.

Tilgængelighed

En forudsætning for at kunne leve et værdigt, respektfuldt og aktivt liv med samme muligheder som borgere uden funktionsnedsættelser er, at borgere med handicap har lige adgang til uddannelse, arbejde, gode boliger m.v. Derudover skal vi sikre fuld tilgængelighed og bred adgang til kommunikation og information for borgere med handicap. Derfor er det også dybt betænkeligt at boligministeren nu har fjernet kravet i det nye bygningsreglement om fysisk tilgængelighed i nybyggede parcelhuse.
Tilgængelighed vil også fremadrettet stå højt på SF’s dagsorden.

FN’s handicapkonvention

SF mener, at FN’s Handicapkonvention er et vigtigt pejlemærke, når vi skal opstille målsætninger for handicappolitikken. Et forbud mod diskrimination er langt om længe en realitet, og vi har i den forløbne valgperiode sikret borgere med økonomisk værgemål stemmeret.

SF fortsat i arbejdstøjet for bedre vilkår

Vi er ikke i mål – men i SF er vi klar til at kæmpe videre for forbedringer på en række områder i et tæt samarbejde med relevante organisationer.

Jeg vil derfor benytte lejligheden til at takke Muskelsvindfonden for samarbejdet i den forløbne valgperiode. Jeg håber naturligvis på genvalg og et mandat til SF, som giver endnu bedre mulighed for at få sat den sunde fornuft på dagsordenen.

 

Se mere på www.sf.dk og https://sf.dk/sf-og-df-unge-med-handicap-skal-kunne-bo-hjemme/