Martin Geertsen, socialordfører, Venstre

Martin Geertsen, socialordfører for Venstre, har fremsendt følgende til Muskelsvindfonden:

Frihed i fællesskabet

Jeg kæmper for et samfund, der er baseret på frihed, fællesskab og fleksibilitet for den enkelte borger.
Det gør jeg, fordi jeg har den grundlæggende holdning, at uanset handicap – eller for den sags skyld køn, seksualitet, religion osv. – er der et grundlæggende behov hos alle, for at tage ansvar for eget liv.
Derfor ser jeg også et stort behov for, at vi i endnu højere grad sætter mennesket før systemet.

Jeg er i min tid som socialordfører stødt på mange borgere med handicap, som oplever at systemet er tungt at danse med, og at man bliver kastet rundt mellem mange forskellige sagsbehandlere, huse og myndigheder. Det bureaukratiske cirkus skal stoppes!

Derfor er jeg glad for, at regeringen har præsenteret et sundhedsudspil, der i høj grad har fokus på det nære sundhedsvæsen. Der skal bygges bro mellem sygehuset, kommunen og den almene praksis og borgerne skal opleve, at det offentlige fungerer som én sammenhængende velfærdsstat. Sundhedsudspillet sætter patienten først og har fokus på nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder. Alt sammen noget, der vil gavne vores borgere med handicap helt konkret i deres hverdag, hvis Venstre får lov til at beholde statsministerposten efter valget.

Vi går i Venstre meget op i at sikre, at vores borgere med handicap har de bedst mulige rammer for at vælge det liv, de ønsker og formår. Derfor er jeg glad for, at vi blandt andet har været med til at afsætte næsten 130 mio. kr. til 11 initiativer, der skal sikre, at flere mennesker med handicap kommer i beskæftigelse. Det skal sikre, at dem der kan og vil arbejde får bedre muligheder for at indgå i det arbejdende fællesskab.

Borgere med handicap er en ligeså stor del af fællesskabet, som borgere uden handicap. Derfor er det min ambition at sikre, at den enkelte borger kommer længst muligt med de egenskaber, kvaliteter og ressourcer, som vedkommende har. Vi skal i endnu højere grad målrette den sociale indsats, så vi kan tage hånd om dem, der har behov for det. Det skaber en fleksibilitet til at give borgere med handicap de bedste forudsætninger for at deltage aktivt i samfundet. Vi skal gøre fællesskabet fleksibelt, så der er plads til det enkelte menneske – uanset handicap.