Mange har alt for travlt med at fremstå perfekte. De sociale medier gløder af perfekthed. Billeder med perfekte liv, perfekte partnere, perfekte kroppe!

Men ingen er perfekte, heller ikke når det kommer til sex, kærlighed og kropsidealer. Livet er ikke blot en dans på lange lem og simultanorgasmer, og det er helt okay. Ja, det er faktisk helt pærfekt. Og det vil Muskelsvindfonden og Sex og Samfund gerne hylde med en leg, som du aldrig har fået den før.

Muskelsvindfonden vil i samarbejde Sex og Samfund sætte fokus på kropsidealer og inviterer til en omgang bingo, som du aldrig har fået den før. Men vær’ ikke bange, det bliver en sjov og behagelig oplevelse for alle parter, selvom det er første gang for os alle.

Kom og vær’ med til at hylde sex fra sin bedste side; når det er sjovt, og når klimaks er bingo. Vi glæder os til en fælles spiller hos Amnesty, som har været så søde at stille deres telt til rådighed!

Tid og sted
Fredag d. 15. juni kl. 18.00 – 19.00 i Amnestys telt