BPA står for Borgerstyret Personlig Assistance.
Det er et tilbud til voksne med en betydelig og varigt nedsat funktionsevne, der er afhængig af omfattende hjælp. Med BPA ansætter du selv sine hjælpere og får dermed en eksibel og helhedsorienteret ordning, der gør det muligt at leve et selvstændigt liv. Hele baggrunden for loven er at sikre ligestilling for mennesker med handicap. Du kan læse mere om tankerne bag loven, da den blev vedtager i 1986 her.

BPA er mere fleksibelt end hjemmehjælp

I modsætning til hjemmehjælp er hjælper-ordningen BPA meget fleksibel. Med hjemmehjælp er hjælpen kun i hjemmet og på bestemte tidspunkter. Hvem som kommer og hjælper dig vil variere. Det er altså ikke nødvendigvis faste hjælpere, som kommer i dit hjem, og som kender dig og dine behov.

Med Borgerstyret Personlig Assistance, BPA, kan du selv ansætte dine hjælpere, og du har mulighed for selv at beslutte hvornår og hvordan, de skal hjælpe dig, inden for de timer du er blevet bevilget. Hvor mange timers hjælp du modtager vurderes individuelt.

Hvem kan få en BPA-ordning?

Du skal normalt have en betydelig og varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, der medfører et omfattende behov for hjælp for at få en BPA-ordning, eller have et hjælpebehov, som ikke kan dækkes af personlig og praktisk hjælp.

For at bruge BPA-ordningen skal du være i stand til at fungere som arbejdsgiver. Hvis du overfører tilskuddet til en nærtstående, en virksomhed eller forening skal du dog alene være i stand til at fungere som daglig leder/arbejdsleder for hjælperne. Det vil sige at du skal kunne oplære dem samt lægge vagtplaner.

Du skal være over 18 år, men der er ikke fastsat en øvre aldersgrænse, så du kan fortsætte med denne form for hjælp efter du er fyldt 67 år.

Du kan finde flere informationer her på borger.dk.

Læs gældende Bekendtgørelsen Serviceloven § 95 + § 96

Læs Folketinges vejledning fra 2011