Alle skal have ret til et selvstændigt liv med job, familie og fritidsliv.

Forestil dig, at du ikke kan komme på toilettet, når du skal. At du ikke kan komme i biografen eller til koncert, så du må blive hjemme, mens alle dine venner tager afsted. Eller at du ikke kan få et job, fordi du mangler hjælp til at komme til og fra arbejdspladsen. 

En hjælperordning er for mange med fysiske handicap afgørende for, at dagligdagen fungerer, men desværre oplever Muskelsvindfonden, at flere og flere ikke får en hjælperordning på grund af besparelser i kommunerne. Og andre får frataget eller begrænset deres hjælperordning.

Muskelsvindfonden kæmper for at sikre den rette hjælp til mennesker, som har behovet. Og vi har løsningerne der, hvor systemet eller loven ikke fungerer. Find dem på denne side.

Hvad er en hjælperordning?

Hvis et menneske har et betydeligt handicap og har brug for hjælp i hverdagen, er det muligt at få en hjælperordning, som i dag hedder “Borgerstyret Personlig Assistance” (BPA).

Denne hjælperordning er en løsning til mennesker over 18 år, som har et betydeligt og varigt fysisk handicap. Det essentielle ved ordningen er, at den tager udgangspunkt i det enkelte menneskes ønsker og behov, så det er muligt at fastholde eller opbygge et selvstændigt liv med egne hjælpere. Både i forhold til arbejde, uddannelse, fritidsliv og familieliv.

Hjælperordningen gives efter Lov om Social Service §96, og det er kommunen, der udmåler ordningen.

Løsning nr. 1: Indfør tidsfrist for sagsbehandling

  • Den konkrete udfordring

    Et år eller mere. Så lang tid kan man risikere at vente på hjælp. Muskelsvindfonden har eksempler på mennesker, som venter alt for lang tid, før der kommer svar på deres ansøgning om hjælp. Det skyldes, at der i dag ikke er fastlagte tidsfrister for, hvor lang tid en sagsbehandling må tage. Måske fordi der kan være et økonomisk incitament for kommunen at trække tiden.

  • Den politiske løsning

    Indfør maksimal tidsfrist for sagsbehandlingen, når personer har søgt om en hjælperordning. Det er enkelt og gratis. Desuden skal Ankestyrelsen have kompetence til at træffe en afgørelse som første instans, hvis kommunen ikke kan finde ud af at træffe afgørelsen inden for den fastsatte tid. Generelt skal kommunens incitament for at trække sager i langdrag også fjernes.

  • Den langsigtede værdi

    Det koster ikke noget at indføre rimelige tidsfrister, men er helt afgørende for det enkelte menneskes liv og muligheder. Livet kan blive sat på pause, og i pausen kan livet gå i stå. Både fysisk og psykisk. Så ventetiden kan give andre udfordringer som angst og depressioner - og tyndslidte pårørende.

Hvad betyder en hjælperordning for mennesker med handicap?

Mennesker med fysiske handicap skal have mulighed for at leve et liv med job, fritidsaktiviteter og et socialt liv, som alle mennesker uden fysiske handicap. Derfor er hjælperordningen utrolig vigtig. Kort fortalt. Det ridser Thomas Krog, politisk chef i Muskelsvindfonden op på 30 sekunder i filmen.

Løsning nr. 2: Arbejdslederrollen skal kunne overdrages til andre

  • Den konkrete udfordring

    Får et menneske med fysisk handicap afslag på sin ansøgning om hjælperordning, begrundes det ofte i kommunens vurdering af ansøgerens arbejdslederevne. Man skal nemlig kunne være arbejdsleder for at få en hjælperordning (BPA). Kommunen skønner, om man er i stand til at varetage denne opgave, og hvis ikke man er det, har kommunen pligt til at oplære den enkelte. Afgørelsen kan ankes, men Ankestyrelsen er ofte tilbageholdende med at omgøre kommunens afgørelse, netop fordi der indgår dette element af skøn, som reelt er umuligt at kontrollere for Ankestyrelsen, som aldrig har mødt det pågældende menneske. Man er derfor, som borger med hjælperordning (BPA), retsløs i disse sager.

  • Den politiske løsning

    Hvis et menneske med handicap ikke selv kan fungere som arbejdsleder, bør man kunne udpege en pårørende eller ven i stedet. Alternativt kan kommunen varetage opgaven.  Vigtigst er, at kommunerne ifølge loven har pligt til at støtte den enkelte i at varetage rollen som arbejdsleder og ikke mindst oplære dem i rollen. Det sker bare ikke, og det skal der strammes op på. Ankestyrelsens undersøgelse fra februar 2019 viser, at kun halvdelen af kommunerne oplærer i arbejdslederrollen.

  • Den langsigtede værdi

    Alle mennesker er født lige, men ikke alle kan det samme. I Danmark giver vi alle mulighed for at have et job, en familie/kæreste og et fritidsliv med verdens bedste handicapkompenserende ordning nemlig hjælperordningen. Politikerne ønsker mere end nogensinde, at alle skal "bidrage", men det kræver også, at man har muligheden for at bidrage, hvad enten det er på arbejdsmarkedet, i familien, som frivillig eller noget helt fjerde - og for nogle betyder det, at man skal have en hjælperordning.

Flere løsninger

En retssikkerhedsfond kan fjerne kommunerne incitament til at lave fejl

Muligheden for at spare penge på at udskyde eller træffe forkerte – og ulovlige – afgørelser skal fjernes fra kommunerne.

Løsningen er, at Ankestyrelsen skal kunne idømme kommuner en bod, som de skal indbetale til en retssikkerhedsfond. Et lignende forslag er kommet fra Advokatsamfundet, som i juni offentliggjorde en rapport med analyse og anbefalinger til at øge retssikkerheden for udsatte borgere med handicap.

Læs også Advokatsamfundets rapport om ”Retssikkerhed for udsatte borgere”

Stop misbrug af rådighedstimer

Der er udbredt kommunal tilbøjelighed til at udmåle flere og flere af hjælper-timerne som rådighedstimer. Det er en timepris til meget lav takst, 75 kr. Det er misbrug af intentionen med rådighedstimer, og det resulterer i løndumping af hjælpere.

Samtidig er det umuligt at rekruttere hjælpere til en timepris på 75 kr. uden tillæg for aften, nat og weekend.

Konsekvensen for den enkelte er desuden et liv med kraftigt nedsat aktivitetsniveau og mindre selvbestemmelse, fordi hjælperne f.eks. ikke kan hjælpe en på toilettet eller andet under en rådighedstime . Konsekvensen for hjælperen er en markant nedsat aflønning, medmindre hjælperen finder et andet  job.

Tanken bag rådighedsvagter var oprindelig, at de skulle binde vagter sammen, typisk i dagtimer, hvor det ellers ville være vanskeligt at rekruttere hjælpere, og at hjælpen på den måde blev sammenhængende. Tanken var ikke, at rådighedsvagter skulle anvendes i mange dagtimer og da slet ikke om natten.

Kommuner (og Ankestyrelsen) skal mindes om formålet med hjælperordningen samt rådighedstimerne.

Styrk Ankestyrelsen med få tiltag

Ankestyrelsen er presset, fordi sagspuklen er stor. Det fører til elementære og menneskelige fejl i flere afgørelser på området, fordi der ikke er tid til at arbejde tilstrækkeligt grundigt. Samtidig gavner det ikke kvaliteten, at Ankestyrelsen har indført et rotationsprincip, så medarbejdere skal skifte mellem handicap-, børne- og arbejdsskadesager i stedet for at blive eksperter på ét af områderne. Fjern det princip.

Der sidder heller ikke lægfolk med ved bordet i Ankestyrelsen, når der afgøres sager på handicapområdet. Det gjorde der tidligere. Det betyder, at det kun er jurister, der afgør sagerne, og det kan ikke forventes, at de har den fornødne indsigt i livet med handicap og behovet for hjælp. Lægfolk skal genindføres, ligesom det allerede er ved børne- og arbejdsskadesager.

Hvis en sag er blevet genbehandlet i kommunen, skal borgeren altid have mulighed for at kommentere kommunens genvurdering, inden den igen ender i Ankestyrelsen. Denne mulighed får borgere ikke altid ifølge Ankestyrelsens nye praksis i sager omfattet af varslingsordningen. Det vil sige, at kommunen kan komme med nye argumenter, som kun Ankestyrelsen ser, men som borgeren ikke har haft en chance for at kommentere.

Kontinuitet i overgang fra barn til voksen

Når et barn med handicap fylder 18 år og overgår til voksenhandicapområdet, skal det sikres, at der er kontinuitet i hjælpen til den unge.

Det vil sige, at hjælpen til uddannelse, fritidsaktiviteter og sociale arrangementer, der er bevilget efter servicelovens børneparagraffer, ikke må stoppes, før den unge har fået en afgørelse efter voksenparagrafferne.

Der skal samtidig gælde en varslingsperiode, så der er tid til at få afprøvet sagen i Ankestyrelsen, hvis den unge er uenig i kommunens afgørelse efter voksenparagrafferne.

Overhold loven om at fastsætte en årlig pulje

Når mennesker med handicap skal på kursus, weekendophold, ferie eller lignende og tager væk fra de hjælpemidler, de har i eget hjem, har mange brug for ekstra praktisk hjælp. Et stigende antal kommuner nægter at give den ekstra hjælp. Det betyder, at flere bliver begrænset i at deltage i livet på samme vilkår som andre. Man kan ikke tage med vennerne i sommerhus, til stævner i el-hockey, til foreningsarbejde eller på ferie med familien. Uden hjælpen bliver mennesker med handicap forhindret i at deltage i sociale fællesskaber.

Kommunerne skal ifølge gældende regler vurdere, om der er behov for at fastsætte en årlig pulje til f.eks. weekend-ophold, kurser m.v., hvor der kan være behov for ekstra hjælpertimer eller dobbeltdækning. De regler skal kommunerne selvfølgelig overholde.

Individuel vurdering af behov for hjælp under indlæggelse

Nogle kommuner har fået den idé, at BPA-hjælpen ikke må tages med, når personer bliver indlagt på sygehuset. Kommunerne henviser til, at sygehusene så har ansvaret. Men de har kun ansvaret for alt, hvad der har med behandlingen på sygehuset at gøre.

Den manglende hjælp kan være fatal, især for mennesker, der på grund af deres sygdom ikke kan tale. Her er hjælpen afgørende for, at de kan kommunikere med sygehuspersonalet. Man kan desuden ikke fritstille medarbejdere fra den ene dag til den anden, hvis hjælpere, der ikke må komme med på sygehuset, i stedet skal sidde hjemme og trille tommelfingre for deres løn.

Løsningen er, at kommunerne altid foretager en individuel vurdering af behovet for at have en hjælper med under indlæggelse. Kommunen må ikke kræve, at brugeren opsiger sin hjælper med dags varsel.

Påmindelse om hjælperordningens formål

Hvis et menneske med handicap tidligere fik hjælp i eksempelvis 73 timer om ugen, mener nogle kommuner, at nu kan man godt klare sig med 56 timers hjælp i stedet.  Og det på trods af, at der ikke er nogen forbedring af personens funktionsevne.

Da mennesker er vant til at leve og tilrettelægge deres hjælp efter et vist antal timers hjælp, bliver de tvunget til at ændre deres liv. Nu er der ting, som personen ikke kan få hjælp til. Måske kan man ikke få vasket hår længere, man skal droppe at komme udenfor en dag, og nogle bliver sat ved computeren eller fjernsynet, indtil hjælpen kommer igen.

Ifølge loven er selve formålet med hjælperordninger (BPA), at borgeren skal kunne fastholde eller opbygge et selvstændigt liv. Ved at skære i timeantallet vil det blot forringe modtagerens livsvilkår – og kun med hensigten at spare.

Kommunerne skal huske lovens formål, nemlig at sikre en fleksibel og sammenhængende hjælp, der muliggøre, at mennesker med handicap kan føre et aktivt og selvstændigt liv.

Torben skulle kæmpe
for hjælp, da
han blev syg

"Vi havde en forestilling om, at vores velfærdssamfund ville hjælpe på alle de måder, de overhovedet kunne. Vi havde i vores vildeste fantasi ikke forestillet os, at vi skulle kæmpe mod et system, der ikke havde den viden og forståelse omkring sygdommen"

Læs hans historie

Thomas vandt
over kommunen

Kommunen ville tage Thomas' hjælpe efter 10 år - og dermed hans frihed

Læs hans historie

Mads følte,
han blev beskyldt
for at snyde

Mads sad med fornemmelsen af at blive kontrolleret, overvåget og mistænkeliggjort, da han søgte om hjælp.

Læs hans historie her

Kommunen
ville skære
i Sofies hjælp

Fra frakendelse af hjælp på 42 timer om ugen til bevilling på 94 timer om ugen.

Læs hendes historie

Anne-Mettes søn
kunne ikke få hjælp,
da han fyldte 18

For Anne-Mette og hendes familie blev sønnens fødselsdag begyndelsen på en lang forvirrende kamp mod kommunen

Læs deres historie

Ankestyrelsen: Lone kan beholde sin hjælperordning

Ankestyrelsen ændrede Odense kommunes afgørelse. Kommunen ville fratage Lones hjælperordning på ulovligt grundlag

Læs om Lones sag

Kontakt os

Vil du vide mere om vores udfordringer og løsninger? Eller er du på jagt efter en talsperson, et citat eller en case?

Genveje

  • Icon

    Find medarbejdere

    Vi har en ekspert, som kan svare på dit spørgsmål

    Læs mere
  • Icon

    Presse

    Læs hvordan vi kæmper for vores mærkesager i pressen

    Læs mere
  • Icon

    Vores organisation

    Vi er en forening, som kan bevæge verden.

    Læs mere
Document
Indhold