Alle skal have ret til et selvstændigt liv med job, familie og fritidsliv.

Forestil dig, at du ikke kan komme på toilettet, når du skal. At du ikke kan komme i biografen eller til koncert, så du må blive hjemme, mens alle dine venner tager afsted. Eller at du ikke kan få et job, fordi du mangler hjælp til at komme til og fra arbejdspladsen. 

En hjælperordning er for mange med fysiske handicap afgørende for, at dagligdagen fungerer, men desværre oplever Muskelsvindfonden, at flere og flere ikke får en hjælperordning på grund af besparelser i kommunerne. Og andre får frataget eller begrænset deres hjælperordning.

Muskelsvindfonden kæmper for at sikre den rette hjælp til mennesker, som har behovet. Og vi har løsningerne der, hvor systemet eller loven ikke fungerer. Find dem på denne side.

Hvad er en hjælperordning?

Hvis et menneske har et betydeligt handicap og har brug for hjælp i hverdagen, er det muligt at få en hjælperordning, som i dag hedder “Borgerstyret Personlig Assistance” (BPA).

Denne hjælperordning er en løsning til mennesker over 18 år, som har et betydeligt og varigt fysisk handicap. Det essentielle ved ordningen er, at den tager udgangspunkt i det enkelte menneskes ønsker og behov, så det er muligt at fastholde eller opbygge et selvstændigt liv med egne hjælpere. Både i forhold til arbejde, uddannelse, fritidsliv og familieliv.

Hjælperordningen gives efter Lov om Social Service §96, og det er kommunen, der udmåler ordningen.

Løsning nr. 1: Indfør tidsfrist for sagsbehandling

  • Den konkrete udfordring

    Et år eller mere. Så lang tid kan man risikere at vente på hjælp. Muskelsvindfonden har eksempler på mennesker, som venter alt for lang tid, før der kommer svar på deres ansøgning om hjælp. Det skyldes, at der i dag ikke er fastlagte tidsfrister for, hvor lang tid en sagsbehandling må tage. Måske fordi der kan være et økonomisk incitament for kommunen at trække tiden.

  • Den politiske løsning

    Indfør maksimal tidsfrist for sagsbehandlingen, når personer har søgt om en hjælperordning. Det er enkelt og gratis. Desuden skal Ankestyrelsen have kompetence til at træffe en afgørelse som første instans, hvis kommunen ikke kan finde ud af at træffe afgørelsen inden for den fastsatte tid. Generelt skal kommunens incitament for at trække sager i langdrag også fjernes.

  • Den langsigtede værdi

    Det koster ikke noget at indføre rimelige tidsfrister, men er helt afgørende for det enkelte menneskes liv og muligheder. Livet kan blive sat på pause, og i pausen kan livet gå i stå. Både fysisk og psykisk. Så ventetiden kan give andre udfordringer som angst og depressioner - og tyndslidte pårørende.

Hjælperne er Mettes arme og ben

Mette har verdens bedste hjælperordning. Den er afgørende for hendes liv med studier, venner, fritidsaktiviteter og familie.

Hvad betyder en hjælperordning for mennesker med handicap?

Mennesker med fysiske handicap skal have mulighed for at leve et liv med job, fritidsaktiviteter og et socialt liv, som alle mennesker uden fysiske handicap. Derfor er hjælperordningen utrolig vigtig. Kort fortalt. Det ridser Thomas Krog, politisk chef i Muskelsvindfonden op på 30 sekunder i filmen.

Løsning nr. 2: Arbejdslederrollen skal kunne overdrages til andre

  • Den konkrete udfordring

    Får et menneske med fysisk handicap afslag på sin ansøgning om hjælperordning, begrundes det ofte i kommunens vurdering af ansøgerens arbejdslederevne. Man skal nemlig kunne være arbejdsleder for at få en hjælperordning (BPA). Kommunen skønner, om man er i stand til at varetage denne opgave, og hvis ikke man er det, har kommunen pligt til at oplære den enkelte. Afgørelsen kan ankes, men Ankestyrelsen er ofte tilbageholdende med at omgøre kommunens afgørelse, netop fordi der indgår dette element af skøn, som reelt er umuligt at kontrollere for Ankestyrelsen, som aldrig har mødt det pågældende menneske. Man er derfor, som borger med hjælperordning (BPA), retsløs i disse sager.

  • Den politiske løsning

    Hvis et menneske med handicap ikke selv kan fungere som arbejdsleder, bør man kunne udpege en pårørende eller ven i stedet. Alternativt kan kommunen varetage opgaven.  Vigtigst er, at kommunerne ifølge loven har pligt til at støtte den enkelte i at varetage rollen som arbejdsleder og ikke mindst oplære dem i rollen. Det sker bare ikke, og det skal der strammes op på. Ankestyrelsens undersøgelse fra februar 2019 viser, at kun halvdelen af kommunerne oplærer i arbejdslederrollen.

  • Den langsigtede værdi

    Alle mennesker er født lige, men ikke alle kan det samme. I Danmark giver vi alle mulighed for at have et job, en familie/kæreste og et fritidsliv med verdens bedste handicapkompenserende ordning nemlig hjælperordningen. Politikerne ønsker mere end nogensinde, at alle skal "bidrage", men det kræver også, at man har muligheden for at bidrage, hvad enten det er på arbejdsmarkedet, i familien, som frivillig eller noget helt fjerde - og for nogle betyder det, at man skal have en hjælperordning.

Jeanette: Jeg lever i ufrivillig isolation

”Mit liv er gået i stå, og jeg har fornemmelsen af at leve i en form for tvungen isolation, hvor jeg kun bliver luftet af og til”

Læs Jeanettes historie

Torben skulle kæmpe
for hjælp, da
han blev syg

"Vi havde en forestilling om, at vores velfærdssamfund ville hjælpe på alle de måder, de overhovedet kunne. Vi havde i vores vildeste fantasi ikke forestillet os, at vi skulle kæmpe mod et system, der ikke havde den viden og forståelse omkring sygdommen"

Læs hans historie

Thomas vandt
over kommunen

Kommunen ville tage Thomas' hjælpe efter 10 år - og dermed hans frihed

Læs hans historie

Mads følte,
han blev beskyldt
for at snyde

Mads sad med fornemmelsen af at blive kontrolleret, overvåget og mistænkeliggjort, da han søgte om hjælp.

Læs hans historie her

Kommunen
ville skære
i Sofies hjælp

Fra frakendelse af hjælp på 42 timer om ugen til bevilling på 94 timer om ugen.

Læs hendes historie

Anne-Mettes søn
kunne ikke få hjælp,
da han fyldte 18

For Anne-Mette og hendes familie blev sønnens fødselsdag begyndelsen på en lang forvirrende kamp mod kommunen

Læs deres historie

Ankestyrelsen: Lone kan beholde sin hjælperordning

Ankestyrelsen ændrede Odense kommunes afgørelse. Kommunen ville fratage Lones hjælperordning på ulovligt grundlag

Læs om Lones sag

Generelt halter retssikkerheden på handicapområdet

Politiske løsninger uden omkostninger

Retssikkerheden på handicapområdet skal forbedres. Vi har otte løsninger, som ikke koster statskassen ret meget.

Find vores løsninger

Mød mennesker med hjælperordning

Mød mennesker som har en hjælperordning og hør hvilken afgørende betydning den har for deres liv

Mød dem her

Kontakt os

Vil du vide mere om vores udfordringer og løsninger? Eller er du på jagt efter en talsperson, et citat eller en case?

Genveje

  • Icon

    Find medarbejdere

    Vi har en ekspert, som kan svare på dit spørgsmål

    Læs mere
  • Icon

    Presse

    Læs hvordan vi kæmper for vores mærkesager i pressen

    Læs mere
  • Icon

    Vores organisation

    Vi er en forening, som kan bevæge verden.

    Læs mere
Document
Indhold