Evald har vist, at der altid kan brydes nye veje

Mette Bock, Kultur- og kirkeminister og tidl. direktør for Muskelsvindfonden

Jeg mødte Evald første gang til ansættelsessamtalen, da Muskelsvindfonden søgte sin første direktør. Ikke noget med at spørge til uddannelser, erfaringer med mennesker med funktionsnedsættelser eller regnskabskompetencer. Nej – samtalen drejede sig om menneskesyn, grundlæggende værdier og ikke mindst grundige spørgsmål om mit livssyn. Liv, ånd, tro på fremtiden. Det var afgørende.

Jeg oplever Evald som et stærkt menneske, en stor åndsperson og et hjerte, der kan rumme og elske mange. Han har lært mig, at man skal tro på, at der altid kan brydes nye veje og findes løsninger, selvom det ser vanskeligt ud. Hvis man bare giver op, kommer man ingen vegne.

Han har også lært mig, at vi alle, hver især, har et ansvar. Man skal ikke sætte sit lys under en skæppe, som han siger, for hvad gavn kan et lys gøre, hvis det ikke skinner? Frem i lyset, på med vanten – grib livet!

En institution i sig selv

Jacob Bundsgaard, Borgmester i Aarhus Kommune

Der er noget umiddelbart inspirerende over Evald. Det gør ham til et af de mennesker, der uvægerligt gør indtryk på en – og som vel også er forudsætningen for mange af de ting, han er lykkedes med gennem sit virke. Derudover bliver man slået af den energi og entusiasme, som han altid har været udstyret med. Det er vel de færreste, der opnår at blive en institution i sig selv, som Evald er blevet gennem arbejdet med Muskelsvindfonden og Grøn Koncert.

Jeg har engang set Evald citeret for at sige, at, ”hvis man tager de rigtige briller på, er der ingen grænser for, hvad det her liv kan komme til at indeholde”. Det er en smuk ledetråd at have for sit liv, så det forsøger jeg at holde mig for øje. På den måde har Evald for mig altid stået som det fremmeste udtryk for, hvor meget ens egen tilgang til tilværelsen betyder for den livskvalitet, man oplever.

Et nej er et ja, der endnu ikke er givet

Jamilla Sophie Alvi, kulturjournalist og tidl. medarbejder i Muskelsvindfonden

Jeg mødte første gang Evald til min jobsamtale til stillingen som kommunikationschef i Muskelsvindfonden. Jeg var i tvivl om, hvordan jeg skulle sige farvel efter samtalen. Så sagde han: “jeg går ikke i stykker af et kram.” Det er klassisk Evald.

Han gjorde et stort indtryk på mig, og gav jobbet mening.

Af Evald har jeg lært at:

1) man behøver ikke være to meter høj for at have en to meter høj personlighed.

2) At et nej er et ja, der ikke er givet endnu.

3) At Poul Anker Bech malede, så man må græde.

Livet er til for at leves

Jacob Haugaard, konferencier på Grøn og tidligere folketingsmedlem

Evald har gjort mit liv meget behageligt forstået på den måde, at alle mennesker over 40 er panisk angste for at miste førlighed, udseende og hjernekapacitet. Evald har lært mig, at livet er til for at leves, og at det ikke er nogen skam at have andre til at gøre selv de mest intime ting for én. Da jeg stod ved kridtstregen i mit liv og overvejede at tage livet af mig selv, kunne jeg ligefrem høre Evald råbe til mig: ”Tag dig sammen mand! Det skal nok gå.”

Tre ord, der for mig kendetegner Evald Krog, er:

Politik – Evalds blik for årsagssammenhænge og taktisk intelligens.
Musikalsk – Evalds evne til at flyde med i melodien og tonernes abstrakte logikker. Han tør reagere på fornemmelser.
Skønhed – Evald elsker smukke kvinder, god kunst, fin mad og godt selskab. Da han pga. muskelsvind fik sonde, klarede han ovenikøbet, at maden pludselig ikke smagte mere. Han er i ordets bedste forstand omstillingsparat.

Tillykke Evald!

Vi skal kræve vores plads i solen

Peter Skov Jørgensen, formand for Vejle Kommune Handicapråd

Jeg havde selvfølgelig set og hørt om Evald Krog, før jeg trådte ind i Muskelsvindfonden, men jeg mødte ham første gang på Muskelsvindfondens netværksweekend i 2004 på Musholm.  Det var min debut i det politiske netværk i Muskelsvindfonden.

Det, der slog mig allermest, var måden, hvorpå han cirkulerede rundt blandt alle deltagere. Talte med alle og kunne huske alles navne. Han fik én til at føle sig velkommen, og der var en uimponerethed over ham.

På mange områder har jeg ladet mig inspirere af Evald Krog. En af hans vigtigste pointer er, at vi ikke skal stå med hatten i hånden, men at vi skal holde hovedet højt og kræve vores plads i solen. Han har også lært mig, at det er den ”den skæve argumentation med et smil på læben”, som tit og ofte maner til refleksion hos tilhørerne.

Derudover har jeg taget to af hans andre pointer til mig: 1) at vi alle, udover vores fysiske handicap, render rundt med en mental overbygning. 2) at klæder skaber mennesker, så ”Dress up” og gør noget ud af din fremtoning!

Evald ser i mulighedsbilleder

Dan Boyter, Direktør for Pressalit

Jeg lærte oprindeligt Evald at kende for over 40 år siden gennem min far Mogens Boyter. Han var en væsentlig del af min fars netværk, og min far havde stor respekt for Evald.

Vores virksomhed har altid bygget på værdier omkring dialog med omverdenen, og efter min fars død var det vigtigt for mig at holde fast i disse værdier. Blandt andet ved at bevare og bygge videre på et stærk netværk, som jeg kunne stole på og indgå i dialog med.
Dette førte stille og roligt til, at Evald blev en vigtig del af mit netværk. Både professionelt i samarbejdet mellem Pressalit og Muskelsvindfonden og mere personligt, hvor vi har udvekslet ord i et meget fortroligt rum.

En ting, der er unikt ved Evald, er hans rummelighed og nysgerrighed. Han udvider hele tiden sin viden, fordi han har nysgerrigheden i sig. Han elsker at spørge ind og lytte, og blikket flakker ikke, når man taler med ham. Hos Evald har jeg altid oplevet en oprigtig interesse for mig og mine projekter. Det er en særlig kvalitet hos ham, og det har betydet helt vildt meget for mig, at jeg har kunnet tale med ham om de ting, jeg havde gang i.

Evald inspirerer mig i sit syn på “mulighedsbilleder” og hans evne til at leve et stærkt liv, hvor han har valgt at se ud over egne begrænsninger. Han har udviklet sig og opnået en masse ved at kunne se mulighederne – for sig selv og sammen med andre. For ham er hjælpemidler ikke en tung hindring, men i stedet muligheder. Han er et fantastisk eksempel på, at der er uendelig meget, som kan lade sig gøre, hvis bare man vil.

Jeg har oplevet flere unikke øjeblikke sammen med Evald. Blandt andet på Musholm, hvor han virkelig er i sit rette element. Den stolthed, som jeg hér oplevede hos Evald når han viste rundt, var helt særlig. Det er jo takket være hans stædighed og vedholdenhed, at Musholm i dag er et af de mest tilgængelige steder i verden. Men også det at sidde i hans lejlighed med udsigten over Storebælt, som gav perspektiv til vores snakke. Det var stort for mig at sidde der og være en del af det sammen med ham.

Befriende galgenhumor

Jacob Riising, skuespiller, forfatter og tv-vært

Jeg var med de første år på Cirkus Summarum og mødte i den forbindelse Evald. Man kan med det samme fornemme den fighter-ånd, han har i sig. Jeg kan huske, at Evald fortalte om en læge, som havde forberedt hans forældre på, at deres søn ikke ville blive særlig gammel. Den forudsigelse kom ikke til at holde stik. Det er inspirerende for mig at opleve, hvordan Evald helt tydeligt ikke har påtaget sig en offerrolle.

Hans humor er også noget, man bemærker. Den er sådan helt onkel-agtig, og han joker åbenlyst med sit handicap. Vi har altid haft det sjovt, og hans galgenhumor omkring sin situation er enormt befriende.

Den drivkraft, han har i sine øjne, har gjort stort indtryk på mig. Han er en dygtig mand, som har gjort ekstremt meget – ikke bare for folk med muskelsvind, men i det hele taget for at skabe plads til forskelle.

Se mennesket bag handicappet

Kirsten Nielsen, ulandskonsulent i Uganda og foredragsholder

“Jeg mødte Evald for første gang som 23-årig i 1985. Det var to år efter, at jeg selv havde fået konstateret muskelsvind. Jeg deltog i et kursus for nydiagnosticerede på Pindstrupcentret. Evald var inviteret til at komme og fortælle om sig selv og om dét at have muskelsvind.

Det blev et vendepunkt for mig på alle måder. Evald fik mig til at se dét at have muskelsvind på en helt ny måde. Han talte om, at den største begrænsning ved muskelsvind er de forhindringer, man stiller i vejen for sig selv. Hans måde at se problemer på gjorde et kæmpe indtryk, for langt de fleste kan jo løses. Uden det møde ved jeg ikke, hvor jeg havde været i dag.

Noget af det, Evald kan, er at vove og turde satse. Og så er han eminent til at samle mennesker omkring sig. Hans fandenivoldskhed og energi har inspireret mig og hjulpet mig i mit handicappolitiske arbejde her i Uganda, og når jeg engang imellem holder foredrag, indleder jeg altid med at vise et billede af Evald. Han er virkelig en rollemodel for mig og har været det igennem alle årerne. Af ham har jeg har lært at se mennesket bag handicappet.”

Evalds gejst smitter

Lisbeth Koed Doktor, formand for Muskelsvindfonden

Første gang, jeg hørte om Evald, var på et introkursus. I mange år var han ”bare” formand, men en dag tog han kontakt til mig, og jeg meldte mig ind i repræsentantskabet og udviklede derfra et rigtig godt venskab med ham.

Jeg mødte Evald første gang længe før han mødte mig. Han var der jo altid på landsmøder og i forskellige sammenhænge, men først efter jeg kom ind i repræsentantskabet begyndte jeg at have tid alene sammen med ham. Det var stort, da han bad mig og Anna Le Dous (som også sad i repræsentantskabet) om at holde ham med selskab efter et repræsentantskabsmøde, og vi hjalp med at afgøre hvilke kunstværker, der skulle hænge hvor på Musholm. Der var et par mulige kandidater til den store væg i hallen og han bad os om at sige vores mening. Fra da af blev det naturligt at holde en tæt kontakt.

Som person er Evald meget nærværende og opmærksom på dem, han er i samtale med. Som formand har han været ihærdig og aldrig taget et nej for et nej.

Jeg ser ham som inkarnationen af den ånd, vi har i Muskelsvindfonden, hvor vi bliver ved med at klø på og insistere på at blive hørt og være med. Det kommer til udtryk i vores politiske arbejde og i vores aktive indsamling med både Grøn og Cirkus Summarum, men for mig personligt er det også det, der gør, at jeg rejser mig op, hver gang jeg falder.

Han er også i dag den person, der altid ved, hvad han skal sige for at trække mig op, når noget ser lidt svært ud. ”Det klarer du sagtens”, siger han. Og når det er Evald der siger det, så gør det indtryk. Selvfølgelig kan man klare det, når han siger man kan.

Ja, hans gejst har givet mig personligt et drive. Jeg har aldrig mistet modet, fordi jeg kunne se, at man kan leve ligeså godt et liv som alle andre, også selvom man har muskelsvind. Det er ret flot, at han kan hjælpe mig, med at finde noget i mig selv, alene fordi han har været så karismatisk. Den inspiration kom nemlig længe før jeg lærte ham rigtigt at kende. Af den grund er jeg også meget taknemmelig for Evalds indsats og taknemmelig for alt hvad han har gjort for alle os med muskelsvind.

Viljestyrke, gåpåmod og entertainer

Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer 

Første gang jeg mødte Evald, slog det mig, hvor meget den lille mands store karisma fyldte i rummet. Man var ikke i tvivl om, at han var der.

Evald har gjort et stort indtryk. Med sin viljestyrke, gåpåmod og flair for entertainment har han formået at få Muskelsvindfonden op at stå som en stor og vigtig organisation.

Han inspirerer os andre i handicapbevægelsen til at vise omverdenen, at et handicap ikke er en hindring. Det er tværtimod en inspiration til at gøre en forskel for andre.

En super kæmper og kammerat

Arne Rolighed, tidl. sundhedsminister og administrerende direktør for Kræftens Bekæmpelse

Jeg mødte Evald første gang på Amtsgaarden i Aarhus. Det var tilbage i slut 80’erne. Det var dengang, jeg blev direktør i sundhedsvæsenet, og hvor vi lavede nogle ret vidtgående planer på sygehusområdet. Mit og Evalds samarbejde relaterede sig til Marselisborg hospital, da en del af deres opgaver skulle flyttes ud til Skejby. Det efterlod en matrikel, som var helt oplagt at anvende til bl.a. rehabilitering for mennesker med muskelsvind. Vi talte om træning, svømning, fysioterapi og andet, men forestillede os også, at der kunne blive koblet andre miljøer til for mennesker med fx gigt.

Jeg oplevede allerede der, at Evald ikke holdt sig tilbage. Han havde store armbevægelser og store visioner. Han ville have, at det skulle være Nordeuropas førende rehabiliteringscenter, og det var den vision, som han fik os andre med på.
Der er især tre egenskaber, som kendetegner Evald ud over, at han er en igangsætter af store visioner og lykkes med det. Han er kreativt tænkende og en fantastisk ideudvikler. Han er handlingsorienteret og lader sig ikke begrænse af sit handicap. Tværtimod bliver tingene omsat. Og så er han samtidig tålmodig. Jeg beundrer hans tålmodighed. Det tog jo temmelig lang tid for os at realisere planerne for Marselisborg, men han tabte aldrig troen på projektet.

Det er ikke så mærkeligt, at det var Evald, som skulle lave Grøn Koncert. Det er et kulturelt arrangement, der rækker langt ud til folk, og som samtidig bruger overskuddet seriøst. Evald har jo altid været dedikereret til at hjælpe mennesker med muskelsvind.

For mig er han en super kammerat og en super kæmper, og jeg sender en stor hilsen og et stort tillykke.

Et privilegium at være tæt på ham

Janne Sander, næstformand i Muskelsvindfonden

Jeg var ikke i tvivl. Det kunne kun være Evald, der passerede mig. Jeg deltog i mit første Landsmøde i begyndelsen af 1980’erne, og da var Evald allerede en stjerne på den handicappolitiske arena.
Og det vidste han så sandelig godt. Klædt i en stor kappe med bredskygget hat på hovedet kørte han rundt blandt den brogede forsamling som en ukronet konge og modtog vores hyldest. Et betagende syn!

Evalds attitude og skamløse udtalelser om vores ret til at modtage hjælp og støtte til rehabilitering, sociale ydelser og krav om kompensation så vi kunne udnytte hvert vores potentiale gjorde et vist indtryk. Jeg begyndte langsomt at se på mig selv som et helt menneske med ret til at være en del af samfundet på mine præmisser. Jeg begyndte at befri mig fra skyld og skam over at have påført samfundet omkostninger og besvær, fordi jeg ikke kunne klare mig uden hjælp og støtte. Jeg fandt venner i Muskelsvindfonden, som jeg delte mine erfaringer med, og hvor vi gensidigt kunne inspirere hinanden til at finde nye veje og måder at forbedre vores situation.

Senere lærte jeg den flamboyante Evald at kende som langt mere nuanceret end provokatøren med det charmerende blik, der kunne nedlægge både folk og fæ.

Læs hele Jannes hilsen til Evald her