Muskelsvindfonden og Tuborg kan nu melde udsolgt til første koncert på Grøn-touren, som løber af stablen i dag på Tiøren København. Med et historisk godt forsalg, anbefaler vi desuden, at gæsterne sikrer sig billet til de kommende koncerter allerede nu.

Ti år med plads til forskelle

– Det er symbolsk, at Muskelsvindfonden fejrer ti års jubilæum for Plads til forskelle i dag, hvor vi kan melde udsolgt til Grøn. Og for ti år siden spillede Aqua og DAD også i strålende solskin, fortæller direktør i Muskelsvindfonden, Henrik Ib Jørgensen

Både Muskelsvindfonden og Tuborg glæder sig over den fantastiske tourstart.

– Vi kunne ikke ønske os en bedre start på årets tour med en udsolgt koncert på Amager med 15.000 mennesker. Vi oplever i år et historisk højt forsalg til Grøn, og det bliver det spændende at følge udviklingen når vi drager videre til Jylland de kommende dage. Jeg vil kun opfordre folk til at sikre sig billet allerede nu, lyder det fra Indsamlingschef i Muskelsvindfonden Theis Petersen.

Dejligt vejr og godt program

Solen skinnede, da Grøn blev i dag skudt i gang på Amager med et stjernespækket line-up bestående af Lukas Graham, Aqua, Suspekt, D-A-D, Cisilia X Joey Moe, Phlake og Suspekt. Desuden byder vi i år på et ny scene, nemlig Ghettoblaster-scenen, hvor fire up-and-coming artister fyrer ekstra op for festen. På den nye scene sætter DJ’s Josefine Winding og Emma Acs rammen for R&B/pop-prinsesserne Ericka Jane og Iris Gold.

Tourplan

Touren startede i dag på Tiøren som helt ny koncertplads. Herefter drager karavanen til Jylland og Fyn og ender i Valbyparken den 29. juli.

Tourplan:
20/7 – Kolding
21/7 – Aarhus
22/7 – Aalborg
26/7 – Esbjerg
27/7 – Odense
28/7 – Næstved
29/7 – Valby

Billetter kan købes i landets 7-Eleven-butikker eller via www.grønkoncert.dk