Lisbeth Koed
Lisbeth Koed

Valgt: 2016

Navn: Lisbeth Koed Doktor

Født: 1979

Beskæftigelse: Freelancejournalist på førtidspension

Mail: lido@muskelsvindfonden.dk

Tilknyttet fonden siden 1997 og valgt ind i repræsentantskabet i 2014. Jeg har desuden jævnligt skrevet artikler til Muskelkraft.

Tillidshverv: Har tidligere siddet som formand i 5 år for en selvejende daginstitution, er pt. formand for forældrerådet i vores SFO, aktiv i lokale udvalg og bestyrelser samt foundraising.

Jeg har været aktivt med i Muskelsvindfonden i ca. halvdelen af mit liv – nærmere bestemt siden jeg var 17 år. Så jeg er godt inde i fondens liv og gøremål og er glad for at kunne give noget tilbage gennem mit virke i repræsentantskabet. Jeg synes det har været et utrolig spændende år i repræsentantskabet og jeg har fået blod på tanden og lyst til at udvide min indsats og stille op for bestyrelsen.

Nogen kender mig fra artikler i Muskelkraft, hvor jeg har bidraget jævnligt siden 1999. Andre kender mig fra tidligere landsmøder, fra ungdomsgruppen og mødregruppen eller fra temaweekender med SMA.

Jeg har selv diagnosen SMA (III) og går for det meste uden hjælp, men har også en rollator. Siden jeg blev aktiv i fonden er der sket meget i mit liv – jeg har fået mand og to børn, som i dag er 11 og 13 år gamle. Jeg har også uddannet mig på universitetet i Århus, hvor jeg har læst Nordisk og Oldtidskundskab. Jeg har arbejdet en periode på Tidsskriftet SFINX, hvor jeg var ansat i et fleksjob 18 timer om ugen. I dag har jeg helliget mig familien og ad hoc opgaver som freelancejournalist, mens jeg følger flittigt med i medierne, hvor jeg af og til også blander mig.

Jeg er meget optaget af politik og samfund og ser fondens rolle som en meget vigtig og afgørende brik i den danske politik og vil meget gerne støtte op omkring dette. Jeg har god erfaring med lignende opgaver via mit mangeårige virke i forskellige bestyrelser, både som sekretær og formand. Jeg er kendt for at være lydhør og ser dialogen som det vigtigste værktøj i disse sammenhænge.

Min største politiske bekymring lige i øjeblikket er den mani der er med at arbejdsprøve og forlange at folk skal være på arbejdsmarkedet uanset hvor lille et overskud de har at give af. I stedet for at fokusere på at alle skal bidrage uanset omkostningerne, bør vi i stedet sætte en grænse for i hvilken grad det er rimeligt at forlange at folk skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Det er f.eks. muligt at jeg kan arbejde 7 timer om ugen, men jeg er på førtidspension og trives godt med det. I stedet arbejder jeg frivilligt og har overskud til at engagere mig i andre samfundsnyttige gøremål, som f.eks. Muskelsvindfondens repræsentantskab og driften af børnenes skole.

Fleksjob er udmærket hvis jobbet er der, men at være arbejdsløs og fleksjobsøgende er fuldkommen meningsløst, især i en nedgangtid som den vi befinder os i. Derfor takkede jeg ja til tilbuddet om førtidspension og jeg føler det bestemt ikke som ”en parkering”. Tværtimod. Det har højnet min livskvalitet og givet mig mere energi og det har ansporet mig til at deltage i repræsentantskabet. Arbejde er godt, men kun hvis det findes. Der skal være en kattelem til dem der befinder sig i et limbo af formålsløs arbejdsprøvning og arbejdsløshed.

Med afsæt i mine egne oplevelser og erfaringer er mit fokus i repræsentantskabet primært det at være gående og have problemer med tilgængelighed, at være på arbejdsmarkedet på nedsat tid samt at være på førtidspension i en ung alder. Det handler kort sagt om livskvalitet og etik. Hvad kan vi tilbyde samfundet, og hvad kan samfundet forvente igen? Alt sammen med det udgangspunkt at der skal være plads til forskelle og dermed også forståelse for at der ikke findes en god løsning som passer til alle Derfor skal vi sikre at alle får muligheden for at få et godt og passende tilbud.

Posted in: Bestyrelse, Formand