“Det gode liv!”

Hvad er muskelsvind?

Foto: Jesper Voldgaard
Foto: Jesper Voldgaard

Jeg er en livsglad fyr, der har muskelsvind og har siddet i el-kørestol, siden jeg var 13. Jeg fortæller om det at kunne se positivt på livet på trods af de svære omstændigheder, som et liv med et fysisk handicap giver.

I foråret 2005 gennemgik jeg en operation pga. min fremadskridende uhelbredelige sygdom og bruger derfor respirator det meste af tiden hver dag.

Jeg vil fortælle om nogle af de erfaringer, jeg har gjort mig mht. en anderledes tilværelse, og jeg vil komme med et bud på, hvad man kan gøre i sin hverdag, med kampe og sorger, for at få et liv med mening og indhold.

I efteråret 2010 gennemgik jeg en akut pacemaker-operation pga. forringelse af hjertemuskulaturen, hvilket også er en følgevirkning af muskelsvind.

Målgruppe: Alle fra 4. til 10. klassetrin kan få noget ud af det!
Foredraget kommer vidt omkring: Fritidsinteresser fra musik til svømning har sin begrænsning, med svage arme og ben? Har man et livsansvar? Hvad husker
andre om en, når man dør? – Er der mere mellem himmel og jord?

Forløb: Jeg medbringer 2-3 hjælpemidler, som jeg giver eleverne mulighed for at prøve, så det giver dem et lille indblik i, hvilke ting en handicappet har berøring med i hverdagen, og viser billeder fra mit liv, og afspiller en sang fra egen musik-CD.

Eleverne inddrages i foredraget ved, at de skal melde ud, hvad de forstår ved begreber som: “at være taknemlig”, “at følge sit hjerte” og “at jage mismod på flugt”. Til sidst giver jeg et bud på, hvad udsagn som disse kan bruges til…

Varighed: Ca. 1 time og 20 minutter.

By: Vejle

Født: 1977

Pris: Dækning af transport.

Kontakt: tlf. 76 42 01 71  eller  mobil 22 99 59 29

Posted in: Se, hvem du kan booke: