Om toiletnøgle til handicap-toiletter
Bente Nielsen spørger:
Jeg har hørt og læst om en Europanøgle (Tyskland, Østrig og Schweitz). Så vidt jeg kan forstå, er det stort set kun til motorvejs-toiletter, men også nogle andre steder. Kender I noget til en oversigt?
Og kender I noget til en oversigt over offentlige handicap-toiletter i Wien?
Om toiletnøgle til handicap-toiletter
Svar fra rejsepanelet
Svar fra Rasmus Dissing Nielsen:
Jeg har godt hørt om den, men har den ikke selv og har ikke oplevet, at jeg ikke kunne få adgang til toiletter uden den.
Svar fra Anna le Dous:
Jeg har haft toiletnøglen, men jeg glemte altid at tage den med, når jeg skulle bruge den. Jeg plejer bare at spørge efter den i nærmeste kiosk/reception eller lignende. Mange steder er der også toiletpersonale, som har den.
Jeg har ingen oversigt over offentlige handicap-toiletter i Wien, men det er ikke svært at finde ét. De er f.eks. i alle stormagasiner, banegård mv. – ligesom i Danmark.