Et tæt møde med Muskelsvindfondens frivillige gjorde indtryk på Niels Staghøj, der til daglig er seniorsergent i Flyvevåbnet. Han har en søn på 24 år, som har muskelsvind, og af den årsag har Niels været engageret i Muskelsvindfonden gennem mange år.

Da Niels bestilte årets skitur til Val d´isere i Frankrig, vidste han ikke, at familien skulle afsted med en stor gruppe af Muskelsvindfondens frivillige, som i daglig tale bliver kaldt crewer.

Som bestyrelsesmedlem i Muskelsvindfonden har Niels Staghøj et godt og positivt indtryk af de mange crewer, og han har altid beundret deres engagement. Da han fandt ud af, at familien skulle afsted med 42 crewer, tænkte han umiddelbart, at det kunne være interessant at få et større indblik i crewkulturen og dermed bedre forstå, hvorfor man bliver frivillig for Muskelsvindfonden.

Plads til forskelle i crew-kulturen

Niels Staghøj indrømmer dog også, at han var lidt skeptisk, fordi han var bange for, at der var for meget ”fest og ballade”. Den skepsis holdt ikke længe.

– Det er jo nogle helt fantastiske mennesker og et unikt fællesskab, som crewerne har, og som de i øvrigt gerne inviterer andre ind i. Der er humor, god karma og ikke mindst plads til forskelle. På skituren blev alle inviteret med, når nogle ville mødes til en øl, en sneboldkamp eller til mad, fortæller Niels Staghøj.

– Det var også tydeligt, at tingene blev sagt lige ud på en ærlig og kærlig måde. På den måde er det nemmere at være en del af fællesskabet.

Bliver rørt over, at mennesker giver på den måde

På spørgsmålet om, hvad mødet med crewerne betyder som far til en dreng med muskelsvind, svarer Niels Staghøj:

– Jeg bliver glad i låget. Glad over, at der er nogle mennesker, som gerne vil bruge deres tid på at hjælpe Muskelsvindfonden med at samle penge ind. Hjælpe, så børn kan komme på sommerlejr og så videre. Det er skønt. Og de gør det bare. Som de selv siger, er de ikke frivillige, men crewer. Frivillig er ofte noget, man er for en kortere periode.

Indlægget fortsætter efter billederne.

Især fællesskabet og rummeligheden blandt crewerne gjorde indtryk på Niels Staghøj.

– De er alle glade og stolte af, at de gør et godt stykke arbejde for Muskelsvindfonden. Det betyder noget, at de ved, hvad pengene går til; men det er mit indtryk, at det i ligeså høj grad er kammerat- og fællesskabet, der tæller.

Frivilligheden har betydning for den, jeg er

Rasmus Alenkær-Jørgensen er initiativtager til skituren. Han startede med at arrangere turen i 2005 og fortæller, at han har en forkærlighed for Frankrig. Derfor går den årlige tur altid dertil.

– Jeg manglede en ”fast base” af venner, som ville med på ski, og så tog jeg initiativ til at oprette en gruppe af ski-glade crewer. Vi var seks personer første år, og den gruppe er steget hvert år, så i år var vi 42 crewer afsted sammen, fortæller Rasmus, der ikke lægger skjul på, at frivillighedskulturen i Muskelsvindfonden har haft stor betydning for hans liv:

– Jeg har efterhånden været en del af frivilligheden i 18 år, og jeg er ikke i tvivl om, at den tid har været med til at definere, hvem jeg er som person. Både på et personligt og fagligt plan. I dag har jeg åbnet min egen it- og konsulentvirksomhed, og det havde jeg ikke haft modet til, hvis jeg ikke havde været en del af frivilligheden i Muskelsvindfonden. Crew-kulturen har en inspirerende tankegang og handlekraft. Alt kan lade sig gøre. Hvis nogen siger, at det er umuligt, så gør vi det alligevel! Lidt i Evald Krogs ånd. Crewerne møder hinanden med et åbent sind, og så kan alt på en eller anden måde lade sig gøre, siger Rasmus.

Skituren blev et livslangt forhold til Muskelsvindfonden

Også Pernille Diemer er med på skituren hvert år. Hun var guide i Val d´isere i 2008, og nogle af hendes gæster var crewer fra Muskelsvindfonden.

– Jeg havde aldrig hørt om Muskelsvindfonden før, men de var nogle skønne mennesker, og jeg blev lokket med på Grøn Koncert som frivillig for første gang i sommeren 2008. Der blev jeg jo så hængende, og efter et par år blev jeg gjort opmærksom på en stilling som fysioterapeut i RehabiliteringsCenter for Muskelsvind på Sjælland. Jeg søgte og blev ansat, fortæller Pernille Diemer.