Den 18. maj indtages København af marathonløbere. Ser du ti badutspringende, jodlende løbere i skrigpink med plads til forskelle-logoer, så hep på dem. Det er nemlig team Hop for Muskelsvind, og her kan du læse historien om de vilde løbere.

Anders Dissing fra Holstebro kendte ikke til muskelsvind. Åh jo. Et par besøg på Grøn Koncert. Langt ude i hjernebarken kunne han også godt fremfiske en erindring om noget med en mand med muskelsvind ved navn Evald Krog. Men noget reelt kendskab til diagnoserne eller Muskelsvindfonden havde han ikke.

Men så en dag kom muskelsvind alligevel snigende ind i erhvervsskolelærerens liv.

Hans bedste ven siden idræts-studiet, Rune, havde fået en søn. Og Thore fik diagnosen SMA II – en diagnose, der betyder kørestol.

Anders Dissing er super god til at slå baglæns saltoer. Det er ikke en naturlig medfødt egenskab, men en aften efter træning havde han og en gymnastikven for sjov slået 500 saltoer. Det næste mål blev 1000. Eller 1001 – for som Anders siger ’ man slår altid lige en ekstra’.

I 2012 besluttede han sig for at løbe Copenhagen Marathon med Muskelsvindfondens Plads til forskelle på ryggen, og rejse penge til støtte for Muskelsvindfonden. Ved hver kilometer slog han baglænder og fik betaling af sponsorer.

»Det vigtigste for mig er Muskelsvindfondens motto ‘plads til forskelle’, for det er svært for de her mennesker at finde en plads i samfundet, for omverdenen fokuserer på kørestolen, at de er dårligt gående og diagnosen, ikke på mulighederne hos den enkelte«, siger Anders Dissing, der kontaktede Muskelsvindfonden for at høre, om han måtte løbe med foreningens logo. I første omgang var foreningen lidt tøvende over for badutspringeren – det lød simpelthen for mærkeligt, men da det var tydeligt, at der var en ildsjæl i den anden ende af røret, fik han naturligvis et ja.

halvmarathon 2013 tobias anders og troels klaus i baggrunden

Det gik fremragende. 7000 kr. blev rejst. Men hvad vigtigere var – Anders fik sat fokus på plads til forskelle, og flere af hans venner og bekendte besluttede sig for også at ville blive del af Hop for Muskelsvind. Siden har et stadig stigende antal løbere iklædt sig iøjnefaldende skrigpinke løbedragter sponsoreret af Running 26 med Plads til forskelle-logoer løbet og hoppet med. Det seneste år har løberne forsøgt at sælge sponsorplads på deres dragter for at skaffe penge til Muskelsvindfonden, men det er et svært marked, så nu fokuserer de på deres kernekompetence. At løbe og skabe en fest for Muskelsvindfonden. Sidste år var der endda plads til forskelle heppekor med.

Muskelsvindfonden er en forening, og medarbejdernes arbejdskraft og indtægterne fra indsamlingsaktiviteter går til aktiviteter og projekter rettet mod at forbedre livskvaliteten for mennesker med handicap, så alt hvad Hop for Muskelsvind gør, står de selv står for at arrangere og orkestrere.

”Plads til forskelle -løbedragterne gemmer ikke ligefrem på noget, så man må sige, at mottoet i den grad bliver brugt. Og som en af mine veninder har sagt: det er genialt at bruge musklerne for Muskelsvindfonden – de har om nogen brug for dem,” siger Anders Dissing, der har lidt vanskeligt ved at sige, hvad konkret har været det hårdeste øjeblik i Team Hop for Muskelsvinds historie. Men han er ikke i tvivl er om, hvad der har været den største krise.

”Til vores første marathon i lyserødt (2013) endte vi op med at være 5, der stillede til start den givne søndag morgen – og reelt var det kun Torben Koue, der havde spist kilometer til morgenmad siden januar, som vidste, han var i stand til at gennemføre, mens resten så at sige befandt sig i ingenmandsland.

Jeg selv var 3 uger inden marathon efter den sidste lange træningstur blevet ramt af moderen til alle skinnebensbetændelser. Det var så galt, at når jeg vendte mig i sengen om natten, så vågnede jeg, fordi det gjorde ondt. Jeg lå bomstille rent løbemæssigt i 2 uger, og den allersidste uge op til marathon løb jeg under 10 km fordelt på tre ture.

Troels havde fået løberknæ og havde ikke løbeskoene på de sidste fire uger inden maraton – men måtte ‘nøjes’ med cykeltræning.

Se her Hop for Muskelsvindlerne løbe ind over målstregen

Rune havde ikke fået løbet mere end tre gange den seneste måned – og på den ene af turene måtte han endda ringe hjem og bede om at blive hentet, fordi hans knæ gjorde så ondt, at han ikke kunne fortsætte.

Lisbeths længste tur under hele træningsforløbet – bortset fra en 20 km-tur omkring nytår – lød på 13 km.

halvmarathon 2013

Så da vi mødtes søndag morgen, var det første vi gjorde at indtage 600 mg iprener. Så måtte det ellers briste eller bære. Eftersom Lisbeth havde løbet et par marathon før på relativ sparsom træning, var jeg ikke så nervøs for hende, og da Troels og jeg ikke mærkede til vores skavanker overhovedet, var der sådan set kun Rune tilbage af de større spørgsmålstegn. Jeg turde ikke rigtigt spørge ham, hvordan det gik, for jeg var bange for, at han ville sige farvel og tak for i dag. Men som en anden Duracell-kanin blev han ved og ved, og ved – omend de alternative løbestile trådte mere og mere igennem: Chassé, sidelænsløb, gadedrengeløb og baglænsløb var bl.a. en del af repertoiret. Som kuriosum kan nævnes, at han undervejs, mens han løb baglæns, passerede en medløber, som temmelig bestyrtet spurgte, “Har du løbet sådan der hele vejen?!”, hvortil Runes svar var, “Nej, det er bare fordi, det gør ondt i knæet”.

Da dagen skulle gøres op, var det som om, at vi var gået i krig med en vandpistol, et luftgevær uden hagl og et knækket papsværd – og vi sejrede sgu!”

18. maj skal slaget stå igen. Ti løbere i pink. Syv af dem laver baglæns saltoer, mens de andre laver armstræk, vejrmøller eller hvad de nu kan finde på.

Holdet drømmer om at få en kendis-løber med, der kan sætte endnu mere fokus på plads til forskelle, men almindelige dødelige er også utroligt velkomne.

“Vi løber temmelig langsomt i gruppen. Hvis man nu her 6-7 uger før kan løbe ½M på et par timer, så vil jeg godt æde min gamle stråhat på, at det er realistisk at komme igennem den dobbelte distance sammen med os. Desuden så har vi for vane, at de folk, der undervejs har overskud på kontoen, lige smider en hånd i ryggen på de, der har det svært, og så går det alt sammen alligevel. Men glem nu heller ikke det boost – lige på grænsen til doping – som den lyserøde plads til forskelle-dragt giver; vi snakker simpelthen vinger.

Vores gennemsnitstempo bliver i omegnen af 6.30 min/km, hvor løbetempoet formentlig bliver omkring 6.10 og så resten er saltoer, vejrmøller, armstrækkere, jodleri eller hvad der nu falder os ind – men man er bestemt også meget velkommen til ‘bare’ at løbe. Det er der flere, der gør. Jeg har løbet 3-4 marathons før, jeg hoppede i dragten, og selvom de alle har været store hoplevelser, så er der med afstand ingen, der kan måle sig med den fællesskabshoplevelse, vi havde i fjor. Så hvis du virkelig vil give dig selv noget, du for altid vil tænke tilbage på med et smil, og så samtidig være med til at sætte lidt fest i gaden for Muskelsvindfonden, så tøv ikke med at melde dig på banen. Det er vi mange, der vil blive rigtigt glade for.”

halvmarathon 2013 tobias anders og troels klaus i baggrunden

Du kan læse mere om Team Hop for Muskelsvind på deres facebook-side her

Hop for Muskelsvind har løbet følgende løb:

2012 CPH Marathon

2013 CPH Marathon

Efteråret 2013 KMD Halv maraton

2014 CPH Marathon