Muskelsvindfonden lever i høj grad i kraft af sine stærke frivillige, der bruger ferier og fritid på at rejse rundt på Muskelsvindfondens arrangementer, arrangerer lejre for børn og unge med muskelsvind, arbejder politisk for bedre rettigheder for mennesker med handicap. Derfor har vi lavet en serie, hvor vi sætter spot på enkelte af dem. Denne gange kan du møde:

Mia Storgaard Andersen

 

26 år, frivillig i Muskelsvindfonden siden 2010

Job:

Assistent Marine Controller i shippingvirksomheden J. Lauritzen i København. Arbejdsopgaverne spænder fra at have daglig kontakt med agenter, mæglere og leverandører fra hele verdenen til at kontrollere og betale regninger, så skibene kan sejle. Ofte kan der komme opgaver ind fra højre, hvor jeg skal agere hurtigt.

Frivilligt job:

Er med i crewet på Grøn Koncert og Roskilde Festival, men lægger især et stort stykke arbejde i muskelterkorpset, der står for børnepasning på Muskelsvindfondens weekendkurser og landsmøder.

Hvordan bruger du din profession som frivillig?

Når jeg er leder af børnegruppen i muskelterkorpset i en weekend, er det mit ansvar, at weekenden er planlagt og tilrettelagt, så alle har det sjovt. Men her kan det også hænde, at der dukker uforudsete hændelser op, og så kan jeg bruge mine evner til at improvisere og tænke hurtigt fra jobbet. Som da jeg modtog et stort antal børn i manuelle kørestole, men ikke havde nok folk til at køre dem. Det blev til en hurtig beslutning om at låne nogle crossere, og så kom vi alligevel på tur. Ellers ligger det temmelig langt fra mit normale arbejde, og det kan faktisk være rigtig rart at lave noget helt andet.

Bedste oplevelse som frivillig:

Der er mange, men sidste år på landsmødet holdt vi talentshow, og en af drengene vidste ikke, hvad han ville. Da det så blev hans tur, kørte han op på scenen og sang den smukkeste sang for hele flokken. Han var rigtig glad bagefter, og jeg synes, det var fedt at se, hvordan han tog sagen i egen hånd.

Værste oplevelse som frivillig:

For nogle børn kan det være hårdt at møde så mange andre med muskelsvind. Det kan gøre dem utrygge og kede af det, og det er ikke rart. Vi kan dog altid se, at der sker en udvikling henover weekenderne, og mange går fra at være ret generte til at give hinanden krammere, når de skal hjem.

Hvor oplever du plads til forskelle som frivillig?

Man kan mærke, at der er plads til alle i crewet og muskelterne, lige meget om du sidder i en kørestol, er gående eller har en skæv eller lige næse. Man kan mærke, at der er en speciel energi. Jeg føler altid mig velkommen, og det gør bare, at man har lyst til at komme igen.