Flere og flere unge mennesker med handicap får frakendt deres hjælperordning eller får nej til at få en, fordi kommunen vurderer, at de ikke kan fungere som arbejdsleder for hjælperne. Muskelsvindfonden foreslår frikommuneforsøg, der kan teste alternative løsninger

Arkivfoto: Søren Holm / Chili

Kan et ungt menneske med handicap have et aktivt liv, hvis han kun har 15 timers hjælp hver måned til at komme uden for sit hjem til fritidsaktiviteter, biografture, koncerter og weekendture? Og hvis den øvrige hjælp, han har brug for i hjemmet, er sammensat af afmålt minuttal udført af kommunens hjemmehjælpere?

Muskelsvindfonden mener nej. Men sådan er virkeligheden for flere og flere unge mennesker med handicap, der ikke har evnerne til at være arbejdsleder i en BPA-ordning (dvs. hjælperordning).

Et aktivt liv som andre

Ifølge lovgivningen kan man ikke have en BPA-ordning, hvis man ikke kan fungere som arbejdsleder. I stedet får borgerne ofte hjemmehjælp. Mens man selv kan bestemme, hvor man vil have hjælp i sin BPA-ordning, er hjemmehjælp som udgangspunkt forbeholdt hjælp i hjemmet. Hjemmehjælpen kan så suppleres typisk med en ledsagerordning, der max. er på 15 timer pr. måned – dog med mulighed for at spare uforbrugte timer sammen i op til seks måneder.

For den enkelte borger er der en afgrundsdyb forskel på at have en BPA-ordning og have hjemmehjælp suppleret med 15 timers ledsagerordning om måneden. Muligheden for et aktivt liv med venner, sport, weekendture, ture i naturen, biograf m.m. indskrænkes til et minimum.

Syv minutter til toiletbesøg

Hjemmehjælpstimerne er ca. dobbelt så dyre for kommunerne som BPA-timer. Når kommunerne alligevel hellere vil udmåle hjemmehjælp, skyldes det, at hjemmehjælpen kan udmåles i minutter til de konkrete opgaver, der er i hjemmet. Syv minutter til toiletbesøg, 15 minutter til at spise, 12 minutter til at gøre rent i køkkenet og så videre. Der er ikke den sammenhæng og fleksibilitet i hjemmehjælpen, som er indbygget i BPA-ordningerne.

Mens borgeren typisk har sin BPA-hjælper i sammenhængende timer, er hjemmehjælperne ude af døren, så snart de har udført den konkrete opgave. Så kan de komme igen en time eller to senere, hvis der på det tidspunkt er et andet konkret behov, der skal løses. For at få hjælpen skal borgeren være hjemme, når hjemmehjælperen kommer.

Trods den enorme forskel i timeprisen høster kommunerne besparelser ved at frakende BPA-ordninger og i stedet tilkende hjemmehjælp suppleret med ledsagerordning. Det skyldes, at antallet af hjemmehjælpstimer udmåles markant lavere end det, borgeren ville have fået i en BPA-ordning. Noget, der især rammer, når det gælder aktiviteter uden for hjemmet.

Muskelsvindfonden foreslår alternativer

Aarhus Kommune beskrev for flere år siden modellen, hvor kommunen ville spare penge på at fratage borgere BPA-ordninger med henvisning til, at de ikke kan fungere som arbejdsledere. Syv jyske frikommuner har også arbejdet med forsøg, der skal gøre det lettere for kommunerne at fratage en borger sin BPA-ordning, men henvisning til at vedkommende ikke kan fungere som arbejdsleder.

Muskelsvindfonden har sendt kommunerne et andet forslag til frikommuneforsøg. Et forsøg, der tager udgangspunkt i mennesket i stedet for økonomi.

Foto: Søren Holm / Chili

Muskelsvindfonden opfordrer til at afprøve, at borgeren fastholder sin hjælp i uændret omfang, selv om det vurderes, at han/hun ikke kan være arbejdsleder og dermed ikke har ret til en BPA-ordning. Behovet for hjælp bliver jo ikke mindre af, at han/hun ikke kan være arbejdsleder.

Det kan konkret gøres ved, at en anden aktør er både arbejdsgiver og arbejdsleder for hjælperne. Den aktør kan for eksempel være kommunen selv, som den er det allerede i dag, hvis man får andre former for hjælp end BPA.

Det kan også afprøves at bevilge BPA efter servicelovens § 96 til en nærtstående, som man i dag kan gøre det efter servicelovens § 95, stk. 3, hvor det er den nærtstående, der er hjælpsmodtager.

Eksempler fra virkeligheden

Muskelsvindfonden oplever generelt, at BPA-ordningen er under pres i kommunerne. Her er tre eksempler på personer med muskelsvind, der på grund af reglerne om, at man skal kunne være arbejdsleder, har fået frataget muligheder for at leve et godt og aktivt liv.

Den unge, der fylder 18 år

Det er altid svært, når den unge med handicap fylder 18 år, og hjælpen skifter fra børneparagrafferne til voksenbestemmelserne i Serviceloven. En ung fyr på 18 år og hans familie oplevede det som et mareridt, fordi han ikke var i stand til at være arbejdsleder. Den dag han fyldte 18 år, blev hjælpen halveret. Tabt arbejdsfortjeneste til forældrene stoppede, selv om de i realiteten fik betydeligt mere arbejde med at hjælpe den unge mand med at klare hverdagen. En helt uholdbar situation for både den unge og hans forældre.

Når man mister sin BPA

En mand havde i nogle måneder haft psykiske problemer, der gjorde, at han ikke behandlede sine hjælpere, som han burde. Kommunen frakendte ham straks BPA-ordningen og erstattede den med hjemmehjælp, bostøtte og ledsagerordning. Samlet set blev hjælpen mere end halveret. Fra at have levet et liv på stort set samme vilkår som andre unge mænd, kunne han pludselig se frem til at få besøg af hjemmehjælpere syv gange om dagen, og mulighederne for at komme ud til fritidsaktiviteter blev kraftigt reduceret.

Når man flytter hjemmefra

En ung mand, der ikke selv kan være arbejdsleder, havde sin mor til at fungere som arbejdsleder efter servicelovens § 95 stk. 3. Da manden ville flytte hjemmefra, kunne hans mor ikke længere få lov til at være arbejdsleder med den konsekvens, at mandens ordning stoppede. I stedet for en samlet hjælp fik han derefter nye hjælpere efter reglerne om hjemmehjælp, bostøtte og ledsagerordning med alle de omvæltninger og begrænsninger, der følger med det.

 

Fakta om BPA-ordning

  • BPA – Borgerstyret Personlig Assistance – er et tilbud til voksne med en betydelig og varigt nedsat funktionsevne, der er afhængig af omfattende hjælp til at udføre almindelige daglige funktioner.
  • Med BPA får brugeren en fleksibel og helhedsorienteret ordning med mulighed for selv at organisere den hjælp, som han eller hun er afhængig af. Brugeren er arbejdsgiver eller arbejdsleder for hjælperne.
  • BPA-ordninger kan bevilges fra få timers hjælp dagligt til hjælp i alle døgnets timer.
  • Socialstyrelsens evaluering fra 2012 viser, at BPA-ordningen giver gode rammer for at leve et selvstændigt liv og fx tage en uddannelse, få eller fastholde tilknytning til arbejdsmarkedet eller bidrage til samfundet som frivillig.
  • Der er ca. 1400 BPA-ordninger i Danmark efter Servicelovens § 96 og ca. 500 efter § 95.

Kilde: Socialstyrelsen og Muskelsvindfonden

 

Forskel på arbejdsgiver- og arbejdslederrollen i BPA-ordning

At være arbejdsgiver for sine hjælpere betyder, at man skal:

  • Tage sig af praktiske og juridiske opgaver forbundet med ansættelse og afskedigelse af hjælper
  • Udarbejde ansættelsesbeviser til hjælperne
  • Udbetale løn
  • Indberette til skat, tegne lovpligtige forsikringer, indbetale til ferie- og barselsfond og ATP
  • Gennemføre nødvendige arbejdsmiljøforanstaltninger

 

At være arbejdsleder for sine hjælpere betyder, at man skal:

  • Varetage arbejdsplanlægning sammen med og for hjælperne
  • Udarbejde jobbeskrivelse og jobopslag / annonce
  • Udvælge hjælpere, herunder varetage ansættelsessamtaler
  • Varetage oplæring og daglig instruktion af hjælperne
  • Afholde medarbejderudviklingssamtaler (MUS)

For at få bevilget en BPA-ordning behøver man ikke påtage sig arbejdsgiverrollen, men man skal kunne varetage arbejdslederrollen.

Kilde: DUKH – Den uvildige Konsulentordning på Handicapområdet