Kommunernes egne takster er på vej til at falde væk.

Regeringen forbereder en række ændringer i reglerne om Borgerstyret Personlig Assistance. Meningen er, at de skal træde i kraft fra 1. januar 2014, hvis lovændringerne ellers kan nå at blive færdige. Det kommer dog måske til at knibe. Men på vej er de.

To af ændringerne er allerede offentligt kendt, fordi tidligere socialminister Karen Hækkerup har omtalt dem ved et par lejligheder.

For det første vil man indføre en godkendelsesprocedure for de private firmaer eller foreninger, som man kan vælge til at påtage sig arbejdsgiverrollen, så man selv kun er arbejdsleder. Det er endnu uvist, hvordan proceduren skal gennemføres og hvilke krav der skal stilles for at firmaet eller foreningen kan godkendes; men formålet er i hvert fald at forebygge de uheldige sager, som tvivlsomme firmaer med en anløben moral har givet anledning til. Det skal så også nævnes, at det nok ikke er nogen nem opgave.

For det andet vil man gennemføre en model, så der fremover skal anvendes faste landsdækkende takster, når kommunen udmåler beløb til Borgerstyret Personlig Assistance. Det er i øvrigt et forslag, som Kommunernes Landsforening og Danske Handicaporganisationer har fremsat i fællesskab.

Meningen er blandt andet at begrænse det omsiggribende byrokrati, men nok så vigtigt er det, at hvis kommunerne skal anvende de takster, der fremgår af den gældende overenskomst på området, så vil det være muligt for alle borgere med BPA at tilslutte sig overenskomsten. Det vil blandt andet betyde, at man bliver omfattet af Arbejdstilsynets dispensation fra hviletidsreglerne, og at man kan tilrettelægge sin hjælpeordning mere fleksibelt, end hvis man helt stringent skulle overholde blandt andet 11-timers reglen. Dispensationen forudsætter, at det enkelte arbejdsforhold er omfattet af overenskomsten.

For tiden er rigtig mange kommuner i gang med at udarbejde nye ”kvalitets”standarder, hvor de forsøger at fifle sig frem til ringere aflønning af handicaphjælperne. De skærer en hæl eller klipper en tå, hvor de kan komme til det, og det har forståeligt nok skabt uro og frygt hos borgere og hjælpere i mange kommuner.

Et kønt syn er det ikke, men netop her kommer Socialministeriets planer ind i billedet, for de kommuner spilder simpelt hen deres tid, når Folketinget i nær fremtid vedtager, at taksterne skal være landsdækkende og fastlægges af Socialministeriet.

Et kønt syn venter.