Borgerens aktive liv var et selvstændigt argument for BPA.

Ankestyrelsen har truffet en interessant principafgørelse i en sag om Borgerstyret Personlig Assistance (BPA). Den er interessant, fordi den vedrører en borger med et behov for hjælp, som i en del kommuners praksis fører til afslag, og fordi Ankestyrelsen lagde selvstændig vægt på, at den pågældende borgers behov for hjælp til at leve et aktivt liv uden for hjemmet ikke kunne imødekommes efter andre bestemmelser i lovgivningen.

Kommunen havde givet afslag på BPA, fordi den vurderede, at den borgeren kunne blive mere selvhjulpen ved at indrette sig anderledes og benytte flere hjælpemider. Kommunen mente også, at borgeren selv klarer aftensmaden og klarer sig selvstændigt i forbindelse med sommerhushold.

Kommunen begav sig også ud i den nye kommunale disciplin, der går ud på at vurdere, at en borger ikke er i stand til at fungere som arbejdsleder og derfor ikke er berettiget til BPA.

Borgeren selv mente ikke, at vedkommende var i stand til at benytte de hjælpemidler, som kommunen foreslog. Flere af dem havde været afprøvet uden succes i forbindelse med en tidligere skulderoperation. Det fremgik også af borgerens klage til Ankestyrelsen, at borgeren faktisk modtager praktisk hjælp i forbindelse med aftensmaden, og at familie og venner hjælper ved ophold i sommerhuset.

Ankestyrelsens afgørelse.

Ankestyrelsen vurderede, at borgeren er omfattet af personkredsen, der har ret til Borgerstyret Personlig Assistance.

I den forbindelse lagde Ankestyrelsen vægt på, at den pågældende har en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne på grund af medfødt cerebral parese med spastisk lammelse af arme og ben, hypermobilitet, spiserørsbrok samt gigt i leddene. Borgeren har flere gange været opereret i skulder og ryg og har aftagende og begrænset gangfunktion samt tiltagende dårlig balance.

Ankestyrelsen lagde desuden vægt på, at borgeren som følge af disse sygdomme bruger flere kræfter på at udføre ting end andre uden en funktionsnedsættelse.

Borgeren havde derfor behov for hjælp til personlig pleje og almindelige daglige funktioner som rengøring, madlavning, tøjvask og indkøb samt behov for hjælp ved aktiviteter uden for hjemmet, fx i forbindelse med af- og påklædning, adgangsforhold samt toiletbesøg. Disse aktiviteter uden for hjemmet er blandt andet foreningsarrangementer og møder samt besøg hos venner og familie, som alt i alt betyder, at der er behov for en mere fleksibel tilrettelæggelse af hjælpen end almindelig personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp) kombineret med ledsagerordning.

Ankestyrelsen mente ikke, at kommunen havde godtgjort, at borgeren er eller kan blive så selvhjulpen, som kommunen havde forudsat i sin afgørelse.

Ankestyrelsen fandt heller ikke grundlag for at vurdere, at borgeren ikke vil være i stand til at fungere som arbejdsleder. Der var ikke oplysninger om, at borgerens kognitive funktionsniveau skulle være nedsat, skrev Ankestyrelsen i sin afgørelse og tilføjede, at ”endvidere lægger vi vægt på, at kommunen i forbindelse med den oprindelige bevilling af Borgerstyret Personlig Assistance vurderede, at du er i stand til at udfylde arbejdslederrollen”.

Derfor konkluderede Ankestyrelsen, at borgeren havde ret til BPA. 

Sagsbehandlingen havde i øvrigt været temmelig langsommelig, idet kommunens afgørelse var fra juli 2013 – og Ankestyrelsen afgjorde sagen 16 måneder senere.

Ankestyrelsens principafgørelse om sagen kan læses ved at klikke her.