Folketingsmedlem Karina Adsbøl har bedt socialminister Karen Hækkerup om en kommentar til den artikel om Århus Kommunes BPA-nedskæringer, der blev bragt på Muskelsvindfondens hjemmeside den 3. oktober.

Og ministeren har svaret meget hurtigt:

”Et af formålene med at yde BPA frem for andre typer af hjælp er at give borgere med massive og sammensatte hjælpebehov mulighed for fleksibilitet og selvbestemmelse i forhold til tilrettelæggelse af hjælpen.

Jeg går ud fra, at hvis Aarhus Kommune ændrer i sin administration af BPA-ordningen, vil dette ske på en måde, så der forsat administreres inden for lovgivningens rammer.”, svarer Karen Hækkerup.

Sådan. Spørgsmålet er dog, om socialministeren har grundlag for sin næsten ubegrænsede tillid til kommunerne.

En af Århus Kommunes kreative ideer over for mennesker med BPA er, at man vil tvinge dem til at konvertere for eksempel nogle nattimer til hjemmehjælp. Så kommer hjemmehjælperen forbi nogle gange i nattens løb, og i mellemtiden kan man hverken blive vendt, drikke vand, få hjælp til at tisse, få hjælp til at hoste, få hjælp til at slukke en ildebrand eller til noget som helst andet. Der skal vist ikke megen fantasi til at begribe, hvor angst man kan blive, hvis man er efterladt alene uden evne til at foretage sig noget som helst ved egen kraft.

Århus Kommunes ide er da også klart ulovlig. Det fremgår nemlig af BPA-lovens ”forarbejder”, at ”hvis en person er omfattet af personkredsen for borgerstyret personlig assistance efter § 96 og har fået bevilget en sådan, kan kommunalbestyrelsen ikke pålægge den pågældende, at en del af hjælpen skal leveres fx i form af praktisk og personlig hjælp efter servicelovens § 83.”

En lovs ”forarbejder” er en meget stærk tilkendegivelse, for det er i ”forarbejderne” man kigger, hvis man er i tvivl om, hvordan en lov skal forstås.

Det ved de naturligvis godt i Århus, og derfor nævner kommunens embedsmænd slet ikke lovens forarbejder i deres papir til Århus Byråd, der på den måde bliver ført bag lyset.

I stedet planlægger de at gå en omvej for at camouflere det planlagte lovbrud. Kommunen vil nemlig undlade ”at fylde op”. Det vil sige, at man kun vil bevilge løn til handicaphjælperne for de minutter, hvor hjælperen faktisk foretager sig noget, vel vidende at man som borger ikke kan finde en hjælper, der vil nøjes med en aflønning for for eksempel 15 minutters arbejde hver time under en nattevagt.

Og så er Århus Kommunes grovkornede plan, at man på den måde kan tvinge borgeren med BPA til selv at vælge den mulighed, som kommunen ellers ikke kan påtvinge borgeren.

Problemet er bare, at heller ikke Århus Kommunes omvej er lovlig. Selve ideen er nemlig, at udmålingen af BPA skal være ”sammenhængende og helhedsorienteret”, og den skal ske på baggrund af en ”konkret og individuel vurdering”, hvilket er præciseret igen og igen i lovens forarbejder. Muskelsvindfonden har netop vundet en ankesag, der handler om lige nøjagtig dette.

Århus Kommune er derfor mildt sagt på gyngende grund i sine planer om at forringe tilværelsen for mennesker med et handicap, og planerne blive ikke mere lovlige af at kommunen forsøger at få tvangen til at fremstå som noget selvvalgt. De bliver for øvrigt heller ikke mere sympatiske af det.

Spørgsmålet er, hvor lang tid socialministeren bevarer sin tillid til, at Århus Kommune vil administrere inden for lovgivningens rammer, når kommunen selv signalerer, at det vil den ikke.

Jørgen Lenger

– i øvrigt tidligere medlem af Århus Byråd