Socialdemokraterne: Man skal kunne tiltræde en overenskomst.

Den 18. marts havde Folketinget første behandling af socialminister Manu Sareens lovforslag om at ændre reglerne om Borgerstyret Personlig Assistance (BPA).

Lovforslaget har i øvrigt tidligere være omtalt på Muskelsvindfondens hjemmeside.

Muskelsvindfonden har bidraget med et langt høringssvar, før lovforslaget blev fremsat.

Der var en positiv holdning til BPA fra alle Folketingets partier, og BPA som ordning fik mange smukke ord med på vejen. Lovforslaget fik også bred tilslutning fra alle Folketingets partier.

Debatten taler for sig selv, og den er værd at læse, men det er alligevel værd at fremhæve nogle af de bemærkninger, der faldt.

Stine Brix fra Enhedslisten spurgte Pernille Rosenkrantz-Theil, hvad Socialdemokraternes holdning er til, at der ikke udmåles tilstrækkeligt til, at man som arbejdsgiver for hjælperne kan vælge at tiltræde overenskomsten.

Hertil svarede Pernille Rosenkrantz-Theil, at ”det skulle være ganske ekstraordinært, hvis Socialdemokraterne stillede sig i en position, som betød, at det ikke var muligt at overholde en overenskomst. Jeg tror bare, at jeg vil slå fast som sådan et grundprincip, at for os er det afgørende, at overenskomster bliver overholdt”.

Hun tilføjede, at ”det selvfølgelig også skal gøre sig gældende i den her sammenhæng.”

Pernille Rosenkrantz-Theil kender i øvrigt selv til området som tidligere ansat i FOA og sagde på den baggrund, at hjælperne ”selvfølgelig skal kunne være ansat på helt almindelige løn- og arbejdsvilkår ligesom på en hvilken som helst anden arbejdsplads, hvor der gælder en overenskomst”.

– Naturligvis skal det være sådan, at de takster, der er på området, betyder, at man kan overholde en overenskomst. Ellers består den danske model og overenskomstsystemet jo ikke længere. Så selvfølgelig vil Socialdemokratiet arbejde for, at der i taksterne ligger en mulighed for at overholde gældende overenskomster i Danmark, sagde hun.

Karina Adsbøl fra Dansk Folkeparti rejste blandt andet det problem, som også Muskelsvindfonden har rejst i høringssvaret, at det skal præciseres lidt bedre i lovforslaget, at hvis man ikke vurderes at kunne være arbejdsgiver eller arbejdsleder, så skal man kunne få en ny vurdering på et senere tidspunkt. Blandt andet fordi unge mennesker, der måske ikke kan være arbejdsledere som 18-årige måske kan nogle år senere.

Sanne Rubinke fra Socialistisk Folkeparti tvivlede på, at lovforslagets forudsætning om udgiftsneutralitet kunne opretholdes, hvis det skal være muligt at få råd til at indgå en overenskomst, og hun henviste til høringssvarene fra LO og Aarhus Kommune, som også har rejst denne tvivl. Det vil Socialistisk Folkeparti se nærmere på i den videre behandling af lovforslaget.

Stine Brix fra Enhedslisten tilsluttede sig Karina Adsbøls ønske om nye chancer til de, der ikke kan godkendes som arbejdsledere i første omgang. Hun tilføjede, at der er kommuner, som bruger en skærpet vurdering af arbejdslederkravet som middel til at spare penge. Enhedslisten vil være opmærksom på, at der ikke sker ”et skred, som gør, at en gruppe af borgere, som ellers var tiltænkt at kunne få glæde af ordningen, ikke får det”.

Enhedslisten finder det vigtigt, at ”der bliver en reel mulighed for at kunne tiltræde en fuld overenskomst”.

– Det er, efter hvad vi hører, ikke muligt i mange kommuner i dag. Vi ser også eksempler på kommuner, som plukker laveste fællesnævner fra forskellige overenskomster for så at sætte nogle arbejdsvilkår sammen, som slet ikke er afbalancerede i forhold til, hvordan overenskomsten oprindelig var tiltænkt. Jeg har også selv modtaget mails fra handicaphjælpere, som fortæller om, at deres arbejdsvilkår er udsat direkte for besparelser, når kommunen skal spare penge. Det gælder f.eks. i Aalborg og i Aarhus. Så det er rigtig vigtigt for os, at der bliver mulighed for reelt at tiltræde en overenskomst på det her område, så vi kan sikre nogle bedre arbejdsvilkår og dermed jo også en bedre hjælpeordning for de borgere, som har brug for hjælperne, sagde Stine Brix.

Mai Mercado fra Det Konservative Folkeparti rejste en hel række interessante problemstillinger.

For det første mente hun ikke, det er tydeligt i lovforslaget, ”hvad konsekvenserne bliver for den borger, som måtte stå i en situation, hvor en BPA-ordning ikke kan godkendes på grund af manglende gennemførsel af et kursus”, hvilket også er en af Muskelsvindfondens helt centrale indvendinger mod lovforslaget.

– Det foruroliger os lidt, at borgeren risikerer at kunne ende i et ingenmandsland, og derfor kunne vi godt tænke os, at ministeren i sin tale til Folketinget lige om lidt præciserer, at ingen kommer til at falde mellem to stole, sagde Mai Mercado.

Det gjorde socialministeren dog ikke, da han fik ordet til slut i debatten.

For det andet var Mai Mercado bekymret for, at det kommende takstsystem ”bliver for rigidt ikke kommer til at indeholde den fleksibilitet, som den egentlig er tiltænkt”. Hun fremhævede blandt andet, ”om et kompetencetillæg for hjælpere, som er uddannet til at yde hjælp til respiratorbrugere, nu rent faktisk også kommer til at indgå i taksterne” som et af problemerne.

Både Mai Mercado og Karina Adsbøl fandt det lidt for formynderisk, at der fastlægges en øvre grænse på kun 37 timers arbejde for en nærtstående, der modtager hjælpen efter servicelovens § 95, stk. 3, ”især når vi kan se, at EU-reglerne har en øvre grænse på 48 timer, og derfor mener vi, at man skal følge de regler”.  

Mai Mercado fremhævede, at Det Konservative Folkeparti ”ønsker faktisk ikke at begrænse eller vanskeliggøre muligheden for døgnvagter, fordi de lange vagter netop er med til at sikre borgeren en god og stabil hverdag uden unødige vagtskifter. Det ønsker vi at bevare, og derfor er vi også bekymrede for den her 37-timersgrænse; den kan have nogle uheldige konsekvenser”.

Endelig nævnte Mai Mercado den problemstilling ved ændringen af betaling forud til betaling bagud fra kommuner til arbejdsgivere, at den for ”en lille forening af BPA-arbejdsledere … kan komme til at skabe udfordringer i forhold til foreningens likviditet – fordi foreningen risikerer at have nogle regninger liggende, når det her princip altså skifter fra forudbetaling til bagudbetaling”.

Efter diskussionen i Folketinget blev forslaget henvist til Folketingets Socialudvalg, hvor medlemmerne kan stille spørgsmål til socialminister Manu Sareen.

På Muskelsvindfondens hjemmeside vil der ligge en artikel, der løbende opdateres, med de spørgsmål, som Folketingets Socialudvalg stiller, og med ministerens svar, efterhånden som de fremkommer.

Herefter – formentlig i maj måned – kommer lovforslaget tilbage til Folketinget, men ud fra bemærkningerne under 1. behandling, er der ingen tvivl om, at det vil blive vedtaget, dog formentlig med nogle ændringer.

 

Debatten i Follketinget. 

(kilde: Folketingets hjemmeside).

Eyvind Vesselbo (V) :

Der findes en stor gruppe mennesker i det danske samfund, som har brug for hjælp i dagligdagen for at klare sig. Det er ofte en hjælp, som – i hvert fald for mange – betyder, at den person, som skal hjælpe dem, det kan være hele døgnet, er tæt på og også skal gøre ting i fællesskab med den person, der er handicappet, som er meget intimt, og som er meget personligt.

Derfor er det også vigtigt, at man, når man skal have en hjælper, så også har en mulighed for selv at få indflydelse på at vælge, hvilken hjælper og hvilken personlig assistance man vil have.

Det er det, der hedder borgerstyret personlig assistance, BPA, og det er det, det her lovforslag drejer sig om. Men lige så vigtigt det er at få lov til at vælge og udvælge dem, man vil have til at hjælpe sig, lige så vigtigt er det, at der er orden i systemet i forbindelse med dem, man kan vælge, og dem, man kan udpege til at hjælpe sig. Derfor er det, hvis det er personer, som ikke nødvendigvis har en baggrund som hjælpere i sådan nogle situationer, altså vigtigt, at der er sikkerhed for, at de kan nogle ting i forbindelse med den her hjælp, som ikke bare er at være venlige, men også at kunne forstå, hvordan man griber tingene an. Derfor bliver der i det her lovforslag stillet nogle krav til de her mennesker, som kan være hjælpere for folk, der har brug for personlig hjælp. Det er den ene ting.

Den anden ting er, at der foreslås indført et takstsystem, som udmåler tilskuddet til ansættelse af de her hjælpere på BPA.

En meget vigtig ting også i forbindelse med det første, jeg sagde, altså at man skal kunne noget, det er ikke sådan, at man bare kan komme ind fra gaden, er, at det nye socialtilsyn, som vi har indført, skal godkende dem, som er hjælpere i BPA. Det vil sige, man har en sikkerhed for, når socialtilsynet har godkendt dem, at det er nogle mennesker, som er klar til at klare de her ting.

Så bliver der også i det her forslag sat en maksimal grænse på 37 timer om ugen for nærtstående hjælpere, dog kan denne grænse fraviges i nogle specielle tilfælde.

Det, som så er centralt i det her lovforslag i forhold til det, der har været tidligere, er, at det her jo er en præcisering og en forbedring af de vilkår, som har været tidligere; det, der skal foregår, er blevet klarere og mere kontant, og i øvrigt er det en bedre sikring af dem, som nu skal bruge den her ordning.

I forbindelse med forhandlingerne vil jeg sige, at det jo er noget, der er vedtaget under satspuljen, og vi har drøftet et punkt med en tidligere socialminister, hvor vi gav håndslag på noget. Det er jo sådan, at med den her ordning kommer der jo nogle øgede udgifter for de private aktører inden for det her område, og der har vi en aftale om, at der kommer en bekendtgørelse, som vi som forligsparti er med til at drøfte, så man på den måde får lagt nogle rammer for økonomien, sådan at de private virksomheder ikke bliver belastet. For det, vi har vedtaget, er jo, at kommunerne får en kompensation, og der skal jo sådan set være ligelighed i det her. Så derfor, når vi får bekendtgørelsen på plads og det her bliver vedtaget, får vi et system, som kan fungere på en fornuftig måde. Derfor kan Venstre med de ord støtte det her forslag.

Pernille Rosenkrantz-Theil (S) :

Socialdemokratiet mener, at mennesker, der lever med et handicap, skal have mulighed for at deltage i samfundet ligesom alle andre borgere. Det forudsætter, at vi har gode ordninger for hjælpere, der kan assistere både i uden for hjemmet.

I det her lovforslag sker den justering af ordningerne med kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance, som regeringen indgik aftale om med satspuljepartierne sidste år. Formålet er at skabe en mere simpel ordning og lette administrationen af reglerne, både for den enkelte borger og for kommunerne. Både Danske Handicaporganisationer og Kommunernes Landsforening har efterspurgt en mere simpel ordning for borgerstyret personlig assistance, og det er det, vi nu tager hånd om.

I det her forslag står der bl.a., at borgeren eller den nærtstående som et led i kommunalbestyrelsens vurdering af, om den pågældende kan fungere som arbejdsgiver eller som arbejdsleder, som udgangspunkt skal have gennemført et kursus. Det ligger der selvfølgelig en eller anden form for kvalitetssikring i.

Så foreslås der et takstsystem for udmåling af tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance. Der foreslås en godkendelsesordning, ligesom der foreslås en maksimal grænse på 37 timer om ugen i arbejdstid i forhold til opgaven med pasning af borgeren med funktionsnedsættelse for nærtstående, der fungerer som hjælper.

Med den her samlede aftale og det her lovforslag tager vi vigtige skridt for at styrke ordningen med borgerstyret personlig assistance, samtidig med at vi fastholder et fokus på, at der er en fleksibilitet, fordi mennesker er forskellige, og fordi der skal være selvbestemmelse for den enkelte. Så med ordningen skabes der fortsat mulighed for en helhedsorienteret hjælp for borgere med et omfattende hjælpebehov.

Socialdemokratiet kan støtte forslaget.

Stine Brix (EL) :

Nu er jeg faktisk ikke helt klar over, om ordføreren normalt er ordfører på området (Pernille Rosenkrantz-Theil (S): Jo). Godt, så spørger jeg. Jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren, hvilke overvejelser Socialdemokraterne gør sig i forhold til de høringssvar, som der er kommet fra LO, til det her lovforslag. For sagen er jo den, at når det gælder hjælpeordningen med borgerstyret personlig assistance, er det i dag vanskeligt at følge en overenskomst på området. Taksten er simpelt hen ikke høj nok. Så mit spørgsmål går på, hvilke overvejelser man gør sig hos Socialdemokraterne i forhold til at løse det problem, der er med at kunne overholde en overenskomst på det her område.

Pernille Rosenkrantz-Theil (S) :

Jeg tror, at det skulle være ganske ekstraordinært, hvis Socialdemokraterne stillede sig i en position, som betød, at det ikke var muligt at overholde en overenskomst. Jeg tror bare, at jeg vil slå fast som sådan et grundprincip, at for os er det afgørende, at overenskomster bliver overholdt. Det er derfor, de er der, og det er dem, der sikrer, at vi har ordentlige løn- og arbejdsforhold i vores samfund. Det er grundkernen i vores velfærdssamfund, at vi har ordentlige løn- og arbejdsforhold.

Derfor vil jeg også sige, at det selvfølgelig også skal gøre sig gældende i den her sammenhæng. Jeg er tidligere stødt på spørgsmålet i forbindelse med udbud i kommunerne, hvor der så også er nogle, der spørger, hvordan det skal kunne lade sig gøre, og om det ikke kommer til at koste ekstra med arbejdsklausuler, fordi de så skal til at betale en rigtig timeløn i stedet for at have billige polakker gående, når der skal renoveres børnehaver. Der kan jeg også bare konstatere:

Ja, det er rigtigt, at det koster, når det er sådan, at man skal overholde overenskomsterne. Det gør det også i det her tilfælde. Forhåbentlig vil det være sådan, at nogle af de ting, der ligger i ordningen, også vil gøre det

Stine Brix (EL) :

Jeg er meget enig i ordførerens betragtninger om, at det skal være muligt at tiltræde en overenskomst, men det, som LO og medlemsorganisationen hos LO FOA siger, er jo, at det er det ikke i dag i en lang række kommuner, og de stiller sig også meget tvivlende over for, om det vil være det fremover. For når man fastholder, at udgifterne skal blive inden for den samme ramme, så er det jo netop ikke muligt at løfte niveauet, fra at man i dag i praksis ikke kan tiltræde en overenskomst, til at man så i fremtiden kan. Så kan vi måske kigge videre på det i udvalgsarbejdet, i forhold til hvordan vi sikrer, at de takster, der så skal fastsættes af ministeren, og som vi ikke kender endnu, gør det muligt, at man kan tiltræde en overenskomst på det her område?

Pernille Rosenkrantz-Theil (S) :

Jeg mener ikke, at vi kan være en situation, hvor det ikke kan lade sig gøre at tiltræde en overenskomst. Jeg har fulgt området meget tæt og har været ansat i FOA, bl.a. i forbindelse med at man gennemgik lige præcis de her problemer, der har været. Jeg er meget glad for, at der ligger lige præcis de linjer i det her lovforslag, for det sætter i relief, at her har man at gøre med mennesker, som har et fuldtidsarbejde, og som selvfølgelig skal kunne være ansat på helt almindelige løn- og arbejdsvilkår ligesom på en hvilken som helst anden arbejdsplads, hvor der gælder en overenskomst.

De rammer har ikke været i orden. Jeg mener sådan set, at der har været relativt skandaløse forhold i forbindelse med det her. Noget af det er blevet forbedret over de senere år. Det var ved gud værre, hvis vi går 5-10 år tilbage i tiden. Men jeg mener ikke, at man er nået langt nok.

Naturligvis skal det være sådan, at de takster, der er på området, betyder, at man kan overholde en overenskomst. Ellers består den danske model og overenskomstsystemet jo ikke længere. Så selvfølgelig vil Socialdemokratiet arbejde for, at der i taksterne ligger en mulighed for at overholde gældende overenskomster i Danmark.

Karina Adsbøl (DF) :

Tak for det, formand. Det her lovforslag omhandler BPA-ordningen, borgerstyret personlig assistance, en aftale, der her er indgået imellem satspuljepartierne.

Først vil jeg sige tak for kampen og samarbejdet og for de imødekommelser, vi også har fået, når vi kommet med forslag til at forbedre ordningen. Jeg håber ikke, at jeg har givet ministeriet for mange grå hår. Det har været vigtigt for Dansk Folkeparti fortsat at bevare ordningen. BPA-ordningen er en god ordning for mennesker med handicap, og det skal den gerne blive ved med at være, dog har vi tidligere set eksempler på, at der har været en række uhensigtsmæssigheder på området, og dem har vi i fællesskab prøvet at løse i forhold til en række justeringer af ordningerne.

Lovforslaget har det overordnede mål at fremtidssikre BPA-ordningen med fokus på fleksibilitet og borgerens selvbestemmelse. Lovforslaget omhandler bl.a. arbejdsgiver- og arbejdslederansvar. Der foreslås kurser i det at varetage rollen som arbejdsgiver samt i arbejdslederfunktioner. Det er kommunalbestyrelsen, der tager stilling til, om et kursus er nødvendigt.

Dansk Folkeparti kunne godt have ønsket sig, som vi tidligere har nævnt over for ministeriet, at det blev præciseret lidt bedre i lovforslaget, at man kunne gøre kurset senere, hvis man ikke kunne gennemføre det inden for tre forsøg inden for 1½ år, da en person kan udvikle sig og dygtiggøre sig. Ministeren skriver i høringssvarene, at det kan man, men det ønskes også tydeliggjort i bekendtgørelsen.

Det foreslås også, at der indføres et takstsystem for udmåling af tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance. Her vil jeg godt tilføje, at vi i Dansk Folkeparti finder det vigtigt, at vi som lovet bliver inddraget i bekendtgørelsessamarbejdet, da det er vigtigt, hvordan taksterne bliver.

Ifølge lovforslaget kommer der en godkendelsesordning, hvor socialtilsynet får til opgave at godkende samt føre tilsyn med foreninger og private virksomheder, der ønsker at varetage arbejdsgiverfunktionen i ordninger med kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance. Kommunalbestyrelsens tilskud til ansættelse af hjælpere vil blive bagudbetalt til foreninger og virksomheder.

Derudover kommer der en grænse i forhold til ansættelse af nærtstående på 37 timer. Det havde vi gerne set lidt højere, f.eks. 48 timer, da der kan opstå situationer, hvor 37 timer ikke er nok, men vi fik dog kæmpet igennem, at de 37 timer kunne fraviges i særlige tilfælde. Dansk Folkeparti finder det vigtigt, at der i vejledningen kommer til at indgå et afsnit om hjælp i forhold til udlandsrejser.

Vi vil følge det her lovforslag tæt for at se, om præciseringerne kommer til at virke efter hensigten, og vi vil samtidig opfordre ministeren samt satspuljepartierne til at tage loven op til revision 2 år efter, så vi løbende kan se, hvordan loven bliver forvaltet i praksis.

Med disse ord støtter Dansk Folkeparti lovforslaget.

Zenia Stampe (RV) :

Tak for det. Jeg synes, at det her nok er et af de mest komplicerede lovforslag, jeg har forholdt mig til længe. Ikke desto mindre er formålet jo med det her lovforslag at forenkle ordningen for brugerstyret personlig assistance og skabe en kvalitetssikring og mere ordnede forhold.

Det synes jeg også er lykkedes, selv om det selvfølgelig kan være lidt svært at komme igennem de enkelte punkter og bevare overblikket. Men vi synes, at det giver rigtig god mening, at man stiller krav om, at man deltager i kurser, når man er arbejdsgiver og på den måde skal varetage det ansvar over for de her hjælpere.

Vi synes også, at det giver rigtig god mening at indføre en godkendelsesordning og tilsyn med de foreninger og virksomheder, som også kan påtage sig et arbejdsgiveransvar for hjælperne.

Så Radikale Venstre kan støtte forslaget.

Sanne Rubinke (SF) :

For SF har der været tre helt afgørende grunde til at bakke forslaget op – ud over at vi naturligvis med det her forslag fortsat sikrer en sundheds- og socialfagligt forsvarlig ordning for BPA-brugere og en god retssikkerhed.

De tre grunde er, at vi for det første fortsat giver brugerne mulighed for fleksibilitet og selvbestemmelse i deres valg af hjælpere. Det har hele tiden været et udtrykt ønske fra brugerne selv og fra deres organisationer, og for SF er det helt afgørende, at man altid tager afsæt i brugernes ønsker og behov og ret til selvbestemmelse. Når det så samtidig har vist sig, at BPA-ordningen faktisk er en succes, er det for os helt afgørende, at den her fleksibilitet og valgfrihed for brugerne jo netop fastholdes.

For det andet er vi glade for, at man får et takstsystem, hvor man som minimum tager udgangspunkt i grundlønnen for sammenlignelige faggrupper, og at man ved udmålingen sikrer den nødvendige rummelighed, når man skal sikre borgere med særlige behov, f.eks. at man kan betale kvalificeret personale til respirationsbehandling osv., at man sikrer den bedste service. I den forbindelse er vi opmærksomme på de bemærkninger, der er kommet fra Aarhus Kommune og LO f.eks., som udtrykte tvivl om, hvorvidt man kan overholde en overenskomst på området som følge af de øgede administrationsomkostninger. Det skal vi selvfølgelig have snakket om og taget hul på i udvalgsbehandlingen.

For det tredje er vi glade for, at der indføres en godkendelsesordning for de foreninger og organisationer, der ønsker at varetage arbejdsgiverfunktioner for hjælpere, så brugerne ikke kommer i klemme. Derfor er det også vigtigt, at socialministeren lytter til brugerorganisationernes ønsker om, at godkendelsesordningerne kommer i gang hurtigst muligt.

Afslutningsvis vil jeg gerne sige, at vi jo naturligvis lytter til brugerorganisationernes betænkeligheder i forhold til kravet om kurser i arbejdsgiver- og arbejdslederansvar. Jeg vil sige, at vi synes, at der er nogle rimelige muligheder der med langsom indfasning på 1½ år og mulighed for tre forsøg til at gennemgå kurset. Dog er det også vigtigt for os at sige, at vi anerkender, at tryghed i den her sammenhæng også er et behov for en præcisering af både kommunernes og borgernes muligheder og forpligtelser, hvis en borger ikke vurderes egnet som arbejdsgiver. Det er vigtigt, hvordan man finder en anden løsning i samarbejde med borgeren, så BPA-ordningen ikke nødvendigvis mistes.

Det er også vigtigt, at kurset vægter en kvalificering i at varetage opgaverne i forhold til de ansatte hjælpere forud for et kursus, hvor der er rent fokus på kontrol af arbejdsgiverevner.

Herunder er naturligvis kvaliteten af kurserne meget vigtig ligesom undervisernes konkrete kompetencer. Det er vi sikre på at vi får mulighed for at drøfte i udvalgsarbejdet, og vi glæder os til at arbejde for det og støtter lovforslaget.

Stine Brix (EL) :

Først og fremmest vil jeg sige, at jeg synes, at ordningen med borgerstyret personlig assistance er en hamrende god ordning og en ordning, som jeg ved nogle af de mennesker, som har et handicap, der betyder, at de har brug for hjælp i meget store dele af døgnet, har utrolig stor glæde af. Det giver jo en meget stor grad af fleksibilitet, at man kan få den hjælp, man har behov for og på det tidspunkt, man har behov for det. Det er i modsætning til hjemmehjælpsordningen, hvor man skal være hjemme på et bestemt tidspunkt for at få hjælp, når hjemmehjælperen kommer forbi. Så det er en god ordning, som vi fra Enhedslistens side varmt støtter.

Således kan vi også støtte lovforslaget, som vi synes indeholder en række forbedringer af ordningen, men der er også et par punkter, som har vores opmærksomhed, eller man kan også sige, at vi i hvert fald vil følge dem for at sikre os, at de ikke bliver til problemer. For det første er det i forhold til den nye ordning om, at man kan komme på et kursus i at være arbejdsgiver eller i at være arbejdsleder, når man har en hjælpeordning. Det synes vi er et rigtig godt tilbud. Det kan være en stor opgave at skulle være arbejdsleder eller arbejdsgiver, og det er et godt redskab, tror jeg, som nogle kan få gavn af. Men vi er også bekymrede for den afgrænsning, der er sat på tre gange. Jeg synes egentlig, at Muskelsvindfonden har en fin pointe i forhold til, at man jo sagtens kan udvikle sig på det område. Det kan være, man ikke er i stand til at være arbejdsgiver eller arbejdsleder, når man er 18, men det kan være en anden situation 5 år senere, når man er modnet. Så jeg synes, vi skal kigge på, om det er den rigtige måde at afgrænse på, altså at sætte tal på.

Så synes jeg også, det er værd at være opmærksom på noget andet. Det er jo ikke noget, der ligger direkte i lovforslaget, men der bliver gjort opmærksom på, at der er skærpede krav, når kommunerne vurderer, om man er i stand til at være arbejdsleder, og det bliver også brugt i nogle sammenhænge, eller det overvejes i hvert fald at bruge det i nogle sammenhænge til at afskære nogle borgere fra at få adgang til den her ordning. Man vurderer altså simpelt hen, at folk ikke kan varetage opgaven, og så kan man ikke få adgang til en BPA. Så det er meget vigtigt at være opmærksom på, at der ikke sker et skred her, som gør, at en gruppe af borgere, som ellers var tiltænkt at kunne få glæde af ordningen, ikke får det.

I forhold til takstsystemet og den nye takstmodel vil jeg sige, at vi også synes, det er godt. Som flere har været inde på før mig, tror jeg også, rigtig mange, både kommuner og borgere og virksomheder og foreninger, som har skullet bruge den her ordning, har syntes, den har været meget vanskelig at gennemskue, og der kan faste takster være med til både at gøre det lettere at administrere, men også at gøre det lettere at forvalte opgaven.

Som jeg allerede har gjort opmærksom på her i debatten, synes vi, at det er meget vigtigt, at der bliver en reel mulighed for at kunne tiltræde en fuld overenskomst. Det er, efter hvad vi hører, ikke muligt i mange kommuner i dag. Vi ser også eksempler på kommuner, som plukker laveste fællesnævner fra forskellige overenskomster for så at sætte nogle arbejdsvilkår sammen, som slet ikke er afbalancerede i forhold til, hvordan overenskomsten oprindelig var tiltænkt. Jeg har også selv modtaget mails fra handicaphjælpere, som fortæller om, at deres arbejdsvilkår er udsat direkte for besparelser, når kommunen skal spare penge. Det gælder f.eks. i Aalborg og i Aarhus. Så det er rigtig vigtigt for os, at der bliver mulighed for reelt at tiltræde en overenskomst på det her område, så vi kan sikre nogle bedre arbejdsvilkår og dermed jo også en bedre hjælpeordning for de borgere, som har brug for hjælperne. Derfor vil vi også meget gerne følge med i det bekendtgørelsesarbejde, der bliver siden hen i forhold til at fastsætte den takst på området. Det var også noget, Dansk Folkeparti fremhævede de ville.

Så er der godkendelsesordningen, som jo er en diskussion, der har nogle år på bagen. Vi er rigtig glade for, at det er kommet med her i lovforslaget. Vi har jo desværre set nogle eksempler på virksomheder, som ikke har brugt den her ordning, som det var tiltænkt, men mere har brugt den som en pengemaskine, og derfor er det rigtig godt, at der bliver ryddet op i det, så den kan bruges forsvarligt.

Så er tiden ved at være gået, og jeg tror også, jeg er ved at være igennem det, jeg ville sige, men på bundlinjen står altså, at vi støtter forslaget og rigtig gerne følger med i den videre implementering.

Thyra Frank (LA) :

L 147 har til formål at fremtidssikre BPA-ordningen med mere fleksibilitet og selvbestemmelse for den enkelte bruger. Derudover skal forslaget sikre en mere simpel ordning for både borgere og kommuner og endelig understøtte kommunernes mulighed for at styre udgifterne.

Liberal Alliance kan tilslutte sig forslaget.

Mai Mercado (KF) :

Tak for det, formand. Det her lovforslag justerer jo reglerne for BPA-ordningen, som formelt er ordningen for borgerstyret personlig assistance, og begge udtryk kommer måske til at lyde sådan meget intetsigende, men det er det ikke, når man ved, hvad der gemmer sig bag dem.

For BPA-ordningen er en rigtig vigtig ordning og også en vigtig del af socialpolitikken, fordi den har til formål at sikre, at borgere, der har brug for hjælp i hverdagen, på grund af en enten fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, også får den personlige assistance, de har brug for.

Lovjusteringerne er flere. Den røde tråd i vores, De Konservatives, politiske holdning kommer faktisk meget klart til udtryk i Dansk Handicap Forbunds høringssvar, for de skriver her, at der er brug for at anerkende, at de borgere, som benytter BPA-ordningen, også har brug for maksimal fleksibilitet og tryghed omkring ordningen. Det er vi helt enige i, og det ligger sådan set til grund for vores syn på de forskellige elementer, der ligger i lovforslaget.

Først er der lidt om arbejdsledere og arbejdsgivere. Her lægges der op til, at man skal bestå et egnethedskursus, og det er for så vidt fair nok, at det sikres, at der er en tilstrækkelig kompetence til stede, og at man får undervisning i at varetage den her rolle. Men det fremgår ikke sådan helt tydeligt, hvad konsekvenserne bliver for den borger, som måtte stå i en situation, hvor en BPA-ordning ikke kan godkendes på grund af manglende gennemførsel af et kursus.

Det foruroliger os lidt, at borgeren risikerer at kunne ende i et ingenmandsland, og derfor kunne vi godt tænke os, at ministeren i sin tale til Folketinget lige om lidt præciserer, at ingen kommer til at falde mellem to stole – især når man rent faktisk tager Dansk Handicap Forbunds høringssvar i betragtning, da der heri gives nogle eksempler på, hvor lidt der rent faktisk skal til i nogle kommuner, for at man fratages arbejdsleder- og arbejdsgiveransvaret og hele BPA-ordningen ryger på gulvet.

Så er der lidt omkring takstsystemet. Høringssvarene problematiserer i flere omgange det her takstsystem, for der er sådan en bekymring for, om den her ordning nu bliver for rigid og ikke kommer til at indeholde den fleksibilitet, som den egentlig er tiltænkt. Der bliver eksempelvis spurgt et sted, om et kompetencetillæg for hjælpere, som er uddannet til at yde hjælp til respiratorbrugere, nu rent faktisk også kommer til at indgå i taksterne. Der er også andre høringssvar, som nævner, at der er brug for at tydeliggøre reglerne.

Et af de bærende principper i dansk socialpolitik er jo, at afgørelser træffes på baggrund af en konkret og individuel vurdering, og det er vigtigt, at den senere og konkrete fastsættelse af taksterne ikke kommer til at sælge ud af dette princip. Takstmodellen skal altså således indrettes i overensstemmelse med kravet om en konkret og individuel vurdering.

Så er der det her med godkendelse. Lovforslaget reguleres sådan, at overskud ikke kan overføres til foreninger og private virksomheder, som ikke er godkendt af socialtilsynet. Det vil jeg blot sige at vi finder rigtig positivt, fordi vi tror på, at det er med til at højne kvaliteten.

Så er der det her med nærtstående som hjælpere. I dag er det jo muligt at få udbetalt tilskud svarende til mere end 20 timer om ugen til hjælp, og i ændringen ligger så et forslag om, at man højst kan varetage en pasningsopgave i 37 timer ugentligt. Og det synes vi ligesom Dansk Folkeparti godt kan komme til at virke lidt formynderisk, især når vi kan se, at EU-reglerne har en øvre grænse på 48 timer, og derfor mener vi, at man skal følge de regler. Vi ønsker faktisk ikke at begrænse eller vanskeliggøre muligheden for døgnvagter, fordi de lange vagter netop er med til at sikre borgeren en god og stabil hverdag uden unødige vagtskifter. Det ønsker vi at bevare, og derfor er vi også bekymrede for den her 37-timersgrænse; den kan have nogle uheldige konsekvenser.

Så er der det her med fremadrettet og bagudrettet betaling. Det er vi sådan set positive over for, og det er vi, fordi vi har borgeren i centrum, og fordi det altså er positivt, at man ikke kan komme til at stå i en situation, hvor man pludselig ikke kan få dækket lønnen til sine hjælpere.

Men det er også vigtigt, at den her regelændring ikke kommer til at skabe bøvl for arbejdslederne. I høringssvarene er der en lille forening af BPA-arbejdsledere, som gør opmærksom på, at den her regelændring kan komme til at skabe udfordringer i forhold til foreningens likviditet – fordi foreningen risikerer at have nogle regninger liggende, når det her princip altså skifter fra forudbetaling til bagudbetaling. Og det er altså vigtigt at være opmærksom på.

Når vi skal holde tale om det her lovforslag, er det, der går igen for os, maksimal fleksibilitet og også en stor tryghed i BPA-ordningen. Det er kodeordene for os, og i høringssvarene er der bekymring for selve udmøntningen af lovforslaget. Derfor er det også vigtigt, at der foretages en evaluering af selve lovjusteringerne, så eventuelle uhensigtsmæssigheder kan blive afdækket og kan blive fjernet.

Men i udgangspunktet støtter vi lovforslaget.

Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) :

Endnu en gang tak for partiernes bemærkninger til lovforslaget. Jeg er selvfølgelig også glad for igen den her gang at konstatere, at forslaget har bred opbakning. Det er en rigtig god dag i dag, det er der ingen tvivl om.

Baggrunden for den samlede aftale om justering på BPA-området, som flere har været inde på, er jo, at ordningerne opleves – og har også gjort det – som komplicerede at administrere af såvel borgere som også kommunerne. Det her lovforslag bidrager bl.a. til at sikre en simpel BPA-ordning både for borgere og for kommuner, og det ser jeg selvfølgelig som et rigtig, rigtig vigtigt princip, og det er jo i øvrigt også det, som både Danske Handicaporganisationer og KL har efterspurgt.

Ud over det får vi også, som flere har været inde på, fremtidssikret BPA-ordningen, samtidig med at vi fastholder fokus på netop fleksibiliteten og selvbestemmelsen for den enkelte. De borgere, der kan, og som ønsker at modtage kontant tilskud til selv at ansætte hjælpere, skal selvfølgelig også fremadrettet have en fleksibel ordning, der tager udgangspunkt i borgernes selvbestemmelse. På den her måde, kan ordningen tilpasses den enkeltes ønsker og behov, så borgere med omfattende funktionsnedsættelse kan fastholde eller opbygge et selvstændigt liv. Med ordningen skal der også fortsat skabes mulighed for en helhedsorienteret hjælp for borgere med et omfattende hjælpebehov.

Jeg ser helt klart som sagt også justeringerne som en god forbedring, og jeg håber, at de vil blive modtaget positivt at alle berørte parter. Jeg ser igen frem til behandling af lovforslaget i udvalget og er selvfølgelig til rådighed for yderligere spørgsmål.

Stine Brix (EL) :

Tak for det. Nu er jeg repræsentant for det eneste parti, som ikke er med i aftalen bag ordningen, så derfor er mit spørgsmål til ministeren, om aftalen er hugget i sten, eller om det er muligt at foretage nogle små ændringer. Jeg tænker bl.a. på den her bemærkning, der har været om, hvorvidt det var klogt at sætte den grænse, at man maks. kunne få forsøge at gennemføre et kursus i at være arbejdsleder alle arbejdsgiver tre gange i løbet af sit liv, eller om der kunne ændres på sådan nogle ting i

Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) :

Nu er jeg jo ikke kirkeminister mere, og det eneste, der var hugget i granit eller i hvert fald i noget, der var hårdt, var lertavlerne, altså de ti bud. Nu er det jo sådan, at jeg, som jeg lige har sagt, og hvilket der vist også er bred opbakning til – og jeg ved også, at det her er satspuljestof – selvfølgelig synes, at hvis der er udfordringer, er vi nødsaget til at kigge på dem. Det ville også ligne mig meget, meget dårligt ikke at gøre det, så er der nogle udfordringer på det område, må vi kigge på dem.

Stine Brix (EL) :

Det synes jeg selvfølgelig er positivt. Et spørgsmål, der ligger i forlængelse af det, er jo spørgsmålet om den her mulighed for at kunne tiltræde en fuld overenskomst, som jeg kan forstå hænger sammen med den bekendtgørelse, ministeren så skal udarbejde siden hen. Så mit spørgsmål i den sammenhæng vil være, om det på samme måde vil være muligt at tage en drøftelse med alle Folketingets partier, når det handler om at sikre, at den her nye lovgivning reelt giver handicaphjælpere mulighed for at tiltræde en fuld overenskomst.

Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) :

Nu er det sådan – som der er nogle, der har været inde på – at taksterne for hjælpeløn m.v. vil tage udgangspunkt i overenskomsterne på det her område. Det vil selvfølgelig også være op til den, der er arbejdsgiver i den enkelte BPA-ordning, at indgå de enkelte aftaler, der nu måtte være om hjælperne og løn og de øvrige ansættelsesvilkår. De elementer, som vil indgå i taksterne for hjælpe løn m.v., svarer selvfølgelig også til dem – og det er også vigtigt lige at understrege – som efter satspuljekredsens beslutning indgår i hjælpelønnen efter de nugældende udmålingsregler.