Den 13. maj 2014: 3. opdatering.

Socialminister Manu Sareens lovforslag om ændringer af reglerne om Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) er nu til behandling i Folketingets Socialudvalg.

Senest den 1. april 2014 kan udvalgsmedlemmerne så stille spørgsmål til ministeren om lovforslaget.

Senest den 8. april 2014 skal ministeren besvare de stillede spørgsmål.

Denne artikel opdateres løbende med de spørgsmål, som stilles, og senere med de svar, der kommer.

Svarene kan læses ved at klikke på spørgsmålene.

Karina Adsbøl (Dansk Folkeparti): Spørgsmål 1.

Ministeren bedes oplyse, hvem der skal etablere de foreslåede kurser, og hvilken kapacitet (f.eks. antal kursusforløb pr. år) der forventes at være behov for samt kursets omfang (f.eks. timetal).

Karina Adsbøl (Dansk Folkeparti): Spørgsmål 2.

Ministeren bedes oplyse, hvad der forstås ved ”afsluttende vurdering”, f.eks. om vurderingen har karakter af en samtale, en eksaminering eller blot en vurdering af kursusforløbet.

Karina Adsbøl (Dansk Folkeparti): Spørgsmål 3.

Hvilke klagemuligheder har borgeren i tilfælde af uenighed i kursuslederens ”vurdering”?

Karina Adsbøl (Dansk Folkeparti): Spørgsmål 4.

Hvad er ministerens begrundelse for, at der højst kan gives tre chancer for at gennemføre kurset, og er borgerens mulighed for bevilling af BPA herefter udtømt i resten af livet?

Karina Adsbøl (Dansk Folkeparti): Spørgsmål 5.

Hvad er ministerens begrundelse for, at reglerne om kursus m.v. foreslås så detaljeret beskrevet i selve lovteksten og ikke i f.eks. en bekendtgørelse?

Karina Adsbøl (Dansk Folkeparti): Spørgsmål 6.

Hvordan vil ministeren løse det problem, at en tiendedel af de borgere, der allerede har BPA, har angivet i evalueringsrapporten, at de ønsker mere viden om varetagelse af opgaven som arbejdsleder, og at en femtedel af dem har angivet, at de ønsker mere viden om varetagelse af opgaven som arbejdsgiver?

Karina Adsbøl (Dansk Folkeparti): Spørgsmål 7.

Er det ministerens opfattelse, at ”omkostninger i forbindelse med ekstraordinære behov hos borgeren” f.eks. kunne omfatte særlige kompetencer hos hjælperen, f.eks. hvis borgeren bruger respirator eller kateter eller ikke har noget sprog?

Karina Adsbøl (Dansk Folkeparti): Spørgsmål 8.

Hvorfor kan afgørelser efter den foreslåede § 96, stk. 2, 1. pkt. ikke indbringes for anden administrativ myndighed?

Karina Adsbøl (Dansk Folkeparti): Spørgsmål 9.

Er ministeren opmærksom på, at mange kommuner gennem den seneste tid har nedsat administrationstaksten ved overdragelse af arbejdsgiveransvaret i forventning om, at den kommende faste takst vil blive fastsat som et gennemsnit af de aktuelt anvendte takster?

Karina Adsbøl (Dansk Folkeparti): Spørgsmål 10.

Hvad er ministerens kommentar til den indvending, at det er forholdsmæssigt dyrere for en forening/et firma at administrere en ordning med få timer end med mange timer, og at administrationstaksten derfor vil dække mere præcist, hvis den består af en grundtakst + en timeafhængig takst?

Karina Adsbøl (Dansk Folkeparti): Spørgsmål 11.

Hvad er ministerens kommentar til den indvending, at der vil være borgere, som af firmaer opfattes som så tidkrævende, at de ikke vil påtage sig rollen som arbejdsgiver med den bevilgede administrationstakst, og at de derfor ikke kan anvende den BPA, de ellers har fået bevilget?

Karina Adsbøl (Dansk Folkeparti): Spørgsmål 12.

Hvordan vil ministeren løse det problem, at en borger der ikke kan fungere som arbejdsleder vil være henvist til hjælp efter andre bestemmelser, som medfører en markant ringere behovsdækning og f.eks. også indebærer, at hjælpen ikke kan medtages under ferier i udlandet og højst kan medtages uden for eget hjem i 15 timer om måneden, jfr. servicelovens § 97?

Karina Adsbøl (Dansk Folkeparti): Spørgsmål 13.

Vil ministeren sikre mulighed for, at hjælp efter servicelovens § 95 også kan udmåles og anvendes uden for eget hjem samt under ferier i udlandet, jfr. Udlandsbekendtgørelsen?

Karina Adsbøl (Dansk Folkeparti): Spørgsmål 14.

Hvilke kriterier vil indgå i den kommende godkendelsesordning for firmaer/foreninger, der får mulighed for at fungere som arbejdsgiver i en BPA?

Karina Adsbøl (Dansk Folkeparti): Spørgsmål 15.

Hvad er ministerens begrundelse for, at en nærtstående højst kan arbejde 37 timer om ugen i en bevilling efter servicelovens § 95, stk. 3, når en norm på 48 timer om ugen (målt som gennemsnit over periode på fire måneder) ellers er almindeligt gældende på arbejdsmarkedet?

Karina Adsbøl (Dansk Folkeparti): Spørgsmål 16.

Hvorledes skal lov om virksomhedsoverdragelse forstås i relation til de situationer, hvor en borger er nødt til at skifte firma/forening, fordi de i dag anvender et firma eller en forening, som ikke vil kunne godkendes efter den foreslåede godkendelsesprocedure?

Karina Adsbøl (Dansk Folkeparti): Spørgsmål 17.

Hvorledes skal lov om virksomhedsoverdragelse forstås, hvis de kommende faste takster helt eller delvis er ringere for hjælperen end de takster, der faktisk anvendes i dag, f.eks. i kommuner der tilbyder den 6. ferieuge til handicaphjælpere?

Karina Adsbøl (Dansk Folkeparti): Spørgsmål 18.

Hvordan vil ministeren sikre, at kommunerne overfører de bevilgede beløb til firmaer/foreninger så betids, at der ved månedens udgang er penge til betaling af hjælpernes løn, og hvilke muligheder vil der være for øjeblikkelig inddrivelse af ikke-overførte beløb, såfremt der fortsat er kommuner, som ikke overfører de bevilgede beløb på de fastsatte datoer?

Karina Adsbøl (Dansk Folkeparti): Spørgsmål 19.

Er det ministerens erfaring, at sexchikane i BPA-ordningen forekommer i så stort omfang, at der er en konkret anledning til at fremhæve i lovforslaget, at dette ikke må finde sted, og hvad er konkret ministerens definition på sexchikane i et mellemværende mellem borger og hjælper, der i sagens natur indebærer, at hjælperen nødvendigvis må udføre intim pleje for borgeren?

Karina Adsbøl (Dansk Folkeparti): Spørgsmål 20.

Vil det være i overensstemmelse med gældende lovgivning at pålægge en borger ikke at ansætte hjælpere af det modsatte køn, hvor sexchikane er konstateret?

Karina Adsbøl (Dansk Folkeparti): Spørgsmål 21.

Har regeringen vurderet lovforslaget i sammenhæng med sundhedsministerens sideløbende udarbejdede lovforslag om regler for BPA til respiratorbrugere og sikret sig, at der ikke er modsætninger eller behov for efterfølgende tilpasning?

Karina Adsbøl (Dansk Folkeparti): Spørgsmål 22.

Vil ministeren sikre, at satspuljepartierne bliver inddraget som lovet i bekendtgørelsesarbejde?

Stine Brix (Enhedslisten): Spørgsmål 23.

Hvordan vil ministeren sikre, at ingen borger, der opfylder betingelserne for BPA, mister sin ret hertil, blot fordi det tidligere er vurderet, at vedkommende ikke vil kunne varetage opgaven som arbejdsgiver eller arbejdsleder for sine hjælpere?

Stine Brix (Enhedslisten): Spørgsmål 24.

Er der forskel på det kursus, som tilbydes de borgere, der skal kunne fungere som arbejdsgivere for deres hjælpere, og det kursus, som tilbydes de borgere, der alene skal kunne fungere som arbejdsledere?

Stine Brix (Enhedslisten): Spørgsmål 25.

Hvad er indholdet i de kurser, der tilbydes borgere, der skal kunne fungere som arbejdsgiver/arbejdsleder?

Stine Brix (Enhedslisten): Spørgsmål 26.

Hvad er ministerens holdning til, at kommuner som led i besparelser har skærpet vurderingen af borgernes evne til at fungere som arbejdsgivere/arbejdsledere?

Stine Brix (Enhedslisten): Spørgsmål 27.

Hvordan vurderer ministeren ankemyndighedens mulighed for i realiteten at tage stilling til en klage over kommunens vurdering af arbejdsgiver-/arbejdslederevne, når afgørelsen bygger på en ”vurdering” fra en kursusleder og et skøn fra kommunen?

Stine Brix (Enhedslisten): Spørgsmål 28.

Hvordan vil ministeren hindre, at fremtidige kommunale besparelser får som konsekvens, at handicaphjælpere får ringere løn- og arbejdsvilkår?

Stine Brix (Enhedslisten): Spørgsmål 29.

Vil det med det fremsatte lovforslag være lovligt, at kommunale ændringer i serviceniveauet over for borgerne får konsekvenser for handicaphjælpernes løn- og arbejdsvilkår?

Stine Brix (Enhedslisten): Spørgsmål 30.

Hvordan vil ministeren stille sig til et ændringsforslag, der fjerner begrænsningen på 3 forsøg til at gennemføre det planlagte kursus?

Stine Brix (Enhedslisten): Spørgsmål 31.

Hvordan vil ministeren stille sig til et ændringsforslag, der sikrer, at en borger får dækket sit behov for hjælp i samme omfang som efter servicelovens §96, selv om borgeren ikke opfylder betingelsen om selv at kunne være arbejdsgiver/arbejdsleder?

Stine Brix (Enhedslisten): Spørgsmål 32.

Kan ministeren bekræfte, at formålet med lovændringen i 2009 var at udbrede anvendelsen af BPA til en bredere kreds?

Stine Brix (Enhedslisten): Spørgsmål 33.

Kan ministeren bekræfte, at formålet med det foreslåede kursus er at styrke borgerens evne til at være arbejdsgiver/arbejdsleder og ikke at indføre en ekstra kommunal mulighed for at give afslag på en ansøgning om BPA, således at etablering af kurser bør føre til flere og ikke til færre bevillinger af BPA?

Stine Brix (Enhedslisten): Spørgsmål 34.

Kan ministeren bekræfte, at servicelovens § 85 allerede i dag giver mulighed for at styrke en borgers evne til at være arbejdsgiver/arbejdsleder i en BPA-ordning, samt i givet fald vurdere hvorvidt dette faktisk er sket?

Stine Brix (Enhedslisten): Spørgsmål 35.

Ministeren bedes redegøre for, hvad forskellen er på takster, der ”tager udgangspunkt i gældende overenskomster” og takster, der gør det muligt for arbejdsgiveren at tiltræde den faktisk gældende overenskomst for handicaphjælpere?

Stine Brix (Enhedslisten): Spørgsmål 36.

Ministeren bedes redegøre for, hvilken gældende overenskomst der indebærer, at rådighedsvagter kan anvendes på den måde, som ministeren agter at formulere i en kommende bekendtgørelse?

Stine Brix (Enhedslisten): Spørgsmål 37.

Skal forslaget om øget adgang til rådighedsvagter forstås således, at rådighedsvagter kun kan udmåles mellem kl. 23 og kl. 6, eller skal det forstås således, at rådighedsvagter efter disse regler kun kan udmåles i 7 timer pr. døgn, svarende til borgerens døgnrytme?

Stine Brix (Enhedslisten): Spørgsmål 38.

Hvorledes skal hjælperen aflønnes, hvis det bliver nødvendigt at udføre egentligt arbejde i løbet af en rådighedsvagt (nattillæg, weekendtillæg, tilkaldetillæg etc.), gerne som et regneeksempel, samt hvor lang tid aflønning skal ske, når en hjælper i rådighedsvagt træder i arbejde?

Stine Brix (Enhedslisten): Spørgsmål 39.

Vil det fortsat være gældende, at rådighedsvagter uden for de foreslåede nattetimer alene kan udmåles for at binde vagter sammen, således at borgeren må antages at være uden behov for hjælp i disse rådighedsvagter?

Stine Brix (Enhedslisten): Spørgsmål 40.

Er ministeren enig i, at rådighedsvagter aldrig kan udmåles til en respiratorbruger?

Stine Brix (Enhedslisten): Spørgsmål 41.

Hvordan skal udmåling af hjælp under ferie i udlandet ske, fordelt på normaltimer og rådighedstimer, når en borger har brug for at medbringe mere end én hjælper under en sådan ferie?

Stine Brix (Enhedslisten): Spørgsmål 42.

Er ministeren enig i, at en borgers behov for hjælp er uafhængig af vedkommendes evne til at fungere som arbejdsgiver/arbejdsleder, og at hjælpens omfang derfor ikke kan forringes, alene fordi den pågældende borger ikke selv kan være arbejdsgiver/arbejdsleder, og uanset om det i så fald er nødvendigt at bevilge den efter andre bestemmelser?

Stine Brix (Enhedslisten): Spørgsmål 43.

Hvad er begrundelsen for, at en borger med BPA ikke kan vælge kommunen som arbejdsgiver?

Stine Brix (Enhedslisten): Spørgsmål 44.

Hvordan vil ministeren stille sig til et ændringsforslag, der betyder, at en borger med BPA også kan vælge kommunen som arbejdsgiver for sine hjælpere?

Stine Brix (Enhedslisten): Spørgsmål 45.

Hvordan vil ministeren stille sig til et ændringsforslag, der betyder, at forslaget om godkendelse af foreninger og firmaer træder i kraft tidligere end forudsat i lovforslaget, eventuelt således at foreningen/firmaet i det mindste har ret (men ikke pligt) til at søge godkendelse hurtigt efter lovforslagets vedtagelse?

Stine Brix (Enhedslisten): Spørgsmål 46.

Ministeren bedes oplyse, om det er et lovligt konkurrenceparameter mellem firmaer/foreninger på markedet at tilbyde borgere med BPA eller deres pårørende fordele som f.eks. ansættelse, gaver, ekstra serviceydelser, belønninger eller loyalitetsbonus?

Stine Brix (Enhedslisten): Spørgsmål 47.

Kan ministeren bekræfte, at det i sidste ende er kommunens ansvar at stille hjælp til rådighed, hvis en arbejdsgiver (borgeren selv, nærtstående, firma eller forening) ikke er i stand til at stille vikar til rådighed ved behov herfor?

Stine Brix (Enhedslisten): Spørgsmål 48.

Ministeren bedes redegøre for forskellen mellem de almindeligt gældende arbejdstidsregler for handicaphjælpere og de arbejdstidsregler, der er gældende efter Arbejdstilsynets dispensation, samt om betydningen af en overenskomst i den forbindelse.

Stine Brix (Enhedslisten): Spørgsmål 49.

Er det en kommunal forpligtelse at påse, at arbejdstidsreglerne overholdes, og i givet fald hvordan kan en kommune i praksis gøre dét?

Stine Brix (Enhedslisten): Spørgsmål 50.

Hvordan skal en kommune med det foreslåede takstsystem sikre den fornødne ”rummelighed” i udmålingen?

Stine Brix (Enhedslisten): Spørgsmål 51.

Skal bemærkningerne om bistands- og plejetillæg forstås på den måde, at borgere med bistands- eller plejetillæg beholder tillægget, men ikke får udmålt ekstra tilskud til udgifterne vedrørende hjælpere, mens borgere uden bistands- eller plejetillæg skal have dækket deres udgifter vedrørende hjælpere ved en særskilt bevilling?

Stine Brix (Enhedslisten): Spørgsmål 52.

Ministeren bedes oplyse, om en kommune lovligt kan anvende sit skøn over borgerens arbejdsgiver-/arbejdslederevne som styringsinstrument, således at besparelser kan opnås ved en generelt skærpet vurdering af arbejdsgiver-/arbejdslederevnen?

Stine Brix (Enhedslisten): Spørgsmål 53.

Skal forslaget om en højere udmåling i ekstraordinære situationer, f.eks. ved livets afslutning, forstås således at en kommune så ikke i stedet kan frakende borgeren sin BPA-ordning med henvisning til manglende arbejdsgiver-/arbejdslederevne,  som også kunne være en følge af, at borgeren nærmer sig livets afslutning?

Stine Brix (Enhedslisten): Spørgsmål 54.

Kan ministeren oplyst, hvilke “sammenlignelige grupper” kommunerne i praksis anvender, når tilskuddet til lønnen til handicaphjælpere ansat i BPA-ordninger skal udmåles?

Stine Brix (Enhedslisten): Spørgsmål 55.

Kan ministeren bekræfte, at samtlige kommuner udmåler grundlønnen til ikke-uddannede handicaphjælpere som løntrin 11 i det kommunale lønsystem?

Stine Brix (Enhedslisten): Spørgsmål 56.

Ministeren bedes bekræfte, at den eneste medarbejdergruppe (i kommunerne), der aflønnes med en grundløn på løntrin 11, er gruppen af ikke-uddannede, ansat i den kommunale hjemmepleje i henhold til overenskomst for social- og sundhedspersonale mellem KL (Kommunernes Landsforening) og FOA (Fag og Arbejde).

Stine Brix (Enhedslisten): Spørgsmål 57.

FOA (Fag og Arbejde) har opgjort, at de tre elementer i den kommunale overenskomst, som kommunen i henhold til bekendtgørelsen ikke har pligt til at udmåle tilskud til, altså decentral løn, feriefridage/6. ferieuge og Obligatoriske Frit- Valg-elementer, samlet har en værdi på mellem 4,7% og 6,1% af lønnen (afhængig af, hvor i landet den pågældende er ansat). Kan ministeren bekræfte, at handicaphjælperne aflønnes mellem 4,7 og 6,1% lavere end den sammenlignelige gruppe?

Stine Brix (Enhedslisten): Spørgsmål 58.

Vil ministeren oplyse, om den kommende faste takst for udmåling af tilskud til løn til handicaphjælpere fortsat vil ligge betydeligt under lønnen for den sammenlignelige gruppe? I bekræftende fald vil ministeren da oplyse grunden til, at handicaphjælpere skal aflønnes lavere end den sammenlignelige gruppe?

Stine Brix (Enhedslisten): Spørgsmål 59.

Kan ministeren oplyse, om forslaget til en fast takst for udmåling af tilskud til løn til handicaphjælpere vil tage udgangspunkt i en bestemt sammenlignelig faggruppe? Og i bekræftende fald, hvilken?

Stine Brix (Enhedslisten): Spørgsmål 60.

Kan ministeren oplyse, hvordan man fremtidigt vil sikre, at taksten for udmåling af løn til handicaphjælpere holder trit med lønudviklingen for sammenlignelige faggrupper på det offentlige og/eller private arbejdsmarked?

Stine Brix (Enhedslisten): Spørgsmål 61.

Vil ministeren oplyse, om man i fastsættelsen af taksten for udmåling af løn til handicaphjælpere har taget Forligsmandens mæglingsforslag af 21. marts 2014 i betragtning, således at det sikres, at udmålingen stiger i takt medmæglingsforslaget?

Stine Brix (Enhedslisten): Spørgsmål 62.

Kan ministeren bekræfte, at den virksomhed/forening/nærtstående, som borgeren har indgået aftale med i henhold til lovens § 95 stk. 4 eller § 96 stk. 2, og som efter lovens bestemmelser ”er arbejdsgiver” for de ansatte handicaphjælpere, som arbejdsgiver er ansvarlig for overholdelse af arbejdsmiljølovens bestemmelser, selvom den daglige arbejdsledelse varetages af borgeren selv?

Karina Adsbøl (Dansk Folkeparti): Spørgsmål 63.

Vil ministeren redegøre for, om ministeren er indstillet på at ændre grænsen for antallet af timer om ugen nærtstående kan varetage pasningsopgaven fra 37 timer til 48 timer, og vil ministeren kommentere L 147 – bilag 4?

Spørgsmål 64.

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 6/4-14 fra Mads Bendt, Tranbjerg, jf. L 147 – bilag 5.

Bilag til svaret.

Spørgsmål 65.

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 13/4-14 fra Lis Kristensen, Vodskov, jf. L 147 – bilag 7.

Stine Brix (Enhedslisten): Spørgsmål 66.

Vil ministeren yde teknisk bistand til ændringsforslag, der sikrer, at fastsættelse af takster tager udgangspunkt i FOA’s overenskomst for handicaphjælpere?

Stine Brix (Enhedslisten): Spørgsmål 67.

Vil ministeren yde teknisk bistand til ændringsforslag, der indebærer, at borgeren får en ret til at overlade arbejdsgiveransvaret til kommunen, hvilket vil betyde, at kommunen kan blive forhandlingspart ift. overenskomsten?

Spørgsmål 68.

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 11/4-14 fra Lene Christiansen, Nakskov, jf. L 147 -bilag 8.

Spørgsmål 69.

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 14. april 2014 fra Jan Pedersen, Aabybro, jf. L 147 – bilag 10.

Bilag til svaret.

Spørgsmål 70.

Vil ministeren kommentere borgerhenvendelsen til Beskæftigelsesudvalget om L 147, omdelt som BEU alm. del – bilag 211 og SOU L 147 – bilag 9?

Spørgsmål 71.

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 13/4-14 fra Bruger & Hjælper Gruppen (Midt- og Sydjylland), jf. L 147 – bilag 11.

Bilag til svaret.

Spørgsmål 72.

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 17/4-14 fra Per Johansen, Brabrand, jf. L 147 – bilag 12.

Karina Adsbøl (Dansk Folkeparti): Spørgsmål 73.

Skal besvarelsen af spørgsmål nr. 7 forstås på den måde, at der ikke påtænkes udmåling af ekstra beløb, hvis der er brug for hjælpere med særlige kompetencer?

Karina Adsbøl (Dansk Folkeparti): Spørgsmål 74.

Hvordan vil ministeren sikre ved udmålingen, at ingen borger med BPA risikerer at skulle afskedige hjælpere med høj anciennitet og erstatte dem med hjælpere uden anciennitet for at overholde den givne bevilling?

Karina Adsbøl (Dansk Folkeparti): Spørgsmål 75.

I forlængelse af besvarelsen af spørgsmål nr. 12 ønskes oplyst, om ministeren finder det rimeligt, at omfanget af en borgers hjælp er afhængig af, om borgeren har evne til selv at være arbejdsgiver/arbejdsleder?

Karina Adsbøl (Dansk Folkeparti): Spørgsmål 76.

Skal besvarelsen af spørgsmål nr. 16 forstås således, at virksomhedsoverdragelsesloven ikke anvendes, når en borger med BPA skifter fra ét firma/én forening til et firma/en anden forening med andre løn- og arbejdsforhold?

Karina Adsbøl (Dansk Folkeparti): Spørgsmål 77.

I forlængelse af spørgsmål nr. 19 ønskes oplyst, om ministeren har kendskab til, at sexchikane er et problem?

Stine Brix (Enhedslisten): Spørgsmål 78.

I forlængelse af svaret på spørgsmål nr. 31 bedes ministeren bekræfte, at udmålingen af hjælp i praksis vil blive ringere, hvis en borger mister retten til BPA efter servicelovens § 96, fordi de andre mulige bestemmelser f.eks. servicelovens §§ 83, 95 og 97 indeholder strammere udmålingsregler end § 96?

Stine Brix (Enhedslisten): Spørgsmål 79.

I forlængelse af svaret på spørgsmål nr. 31 bedes ministeren bekræfte, at en borger, der mister retten til BPA efter servicelovens § 96, fremover vil være begrænset til 15 timers ledsagelse om måneden efter servicelovens § 97, som er den eneste alternative bestemmelse, der giver mulighed for ledsagelse til aktiviteter uden for eget hjem?

Stine Brix (Enhedslisten): Spørgsmål 80.

I forlængelse af svaret på spørgsmål nr. 31 bedes ministeren bekræfte, at en borger, der mister retten til BPA efter servicelovens § 96 i praksis vil være afskåret fra at rejse på ferie i udlandet?

Stine Brix (Enhedslisten): Spørgsmål 81.

Hvad er ministerens holdning til, at evnen til selv at være arbejdsgiver/arbejdsleder er afgørende for omfanget af borgerens behovsdækning?

Stine Brix (Enhedslisten): Spørgsmål 82.

I forlængelse af besvarelsen af spørgsmål nr. 33 bedes ministeren vurdere, om reglerne om kursus vil føre til flere eller færre BPA-ordninger?

Stine Brix (Enhedslisten): Spørgsmål 83.

Ministeren bedes oplyse, hvad substansen er i besvarelsen af spørgsmål nr. 35, om den, “der er arbejdsgiver i den enkelte BPA-ordning, at indgå aftaler med hjælperne om løn og ansættelsesvilkår i øvrigt”, når det er indlysende, at den pågældende arbejdsgiver (firma, forening, nærtstående eller borger) er begrænset af det faktisk udmålte beløb?

Stine Brix (Enhedslisten): Spørgsmål 84.

Kan ministeren bekræfte, at svaret på spørgsmål nr. 35 betyder, at det ikke vil være muligt for arbejdsgiveren (firma, forening, nærtstående eller borger) at tiltræde en overenskomst?

Stine Brix (Enhedslisten): Spørgsmål 85.

I forlængelse af ministerens besvarelse af spørgsmål nr. 36 anmodes ministeren om at nævne blot ét eksempel på en overenskomst, der vil kunne tiltrædes med de foreslåede regler for rådighedsvagter?

Stine Brix (Enhedslisten): Spørgsmål 86.

Vil ministeren supplere svaret på spørgsmål nr. 41, således at også hjælp efter servicelovens § 95 i forbindelse med udlandsophold vurderes?

Stine Brix (Enhedslisten): Spørgsmål 87.

På baggrund af ministerens vurdering i spørgsmål nr. 42 om, at en borgers behov for hjælp er uafhængig af evnen til at fungere som arbejdsgiver/arbejdsleder bedes ministeren forklare, hvorfor der så i praksis er forskel på den bevilgede hjælp i de to situationer?

Stine Brix (Enhedslisten): Spørgsmål 88.

Med baggrund i ministerens besvarelse af spørgsmål nr. 43 anmodes om en begrundelse for, hvorfor det vil medføre større udgifter, hvis kommunen er arbejdsgiver, end hvis et firma, en forening, en nærtstående eller borgeren selv er arbejdsgiver i en BPA-ordning?

Stine Brix (Enhedslisten): Spørgsmål 89.

Med baggrund i ministerens besvarelse af spørgsmål nr. 44 ønskes oplyst, hvornår firmaer og foreninger vil kunne søge godkendelse efter de nye regler?

Stine Brix (Enhedslisten): Spørgsmål 90.

Skal ministerens besvarelse af spørgsmål nr. 47 forstås således, at hvis en borger med BPA, der i en akut situation ikke er i stand til at skaffe en vikar, f.eks. hvis en hjælper bliver syg i løbet af en vagt, så skal kommunen stille vikar- eller anden hjælp til rådighed?

Stine Brix (Enhedslisten): Spørgsmål 91.

Skal ministerens besvarelse af spørgsmål nr. 49 forstås således, at kommunen som følge af sin tilsynspligt over for borgere med BPA løbende skal påse, at hviletidsreglerne overholdes?

Stine Brix (Enhedslisten): Spørgsmål 92.

Skal ministerens besvarelse af spørgsmål nr. 51 om udgifter vedrørende handicaphjælpere forstås således, at borgere med pleje- eller bistandstillæg fuldt ud beholder deres tillæg uanset timetal, mens borgere uden pleje- eller bistandstillæg vil få udbetalt et beløb pr. time efter en fast takst uden yderligere individuel vurdering?

Stine Brix (Enhedslisten): Spørgsmål 93.

Skal ministerens besvarelse af spørgsmål nr. 52 forstås således, at det vil være et “uvedkommende hensyn”, hvis en kommune anvender sin vurdering af arbejdsgiver-/arbejdslederevne som økonomisk styringsinstrument?

Stine Brix (Enhedslisten): Spørgsmål 94.

I forlængelse af henvendelse fra FOA og LOBPA, jf. L 147 – bilag 15, ønskes belyst, at når ministeren i sit svar på spørgsmål nr. 48 angiver, at man i en hjælperordning kun kan fravige hviletidsbestemmelserne via en aftale på organisationsplan, som forudsætter en overenskomst – og når ministeren samtidig i sit svar på spørgsmål nr. 35 angiver, at de nationale takster for hjælperordninger vil ignorere elementer, som er forudsætninger for at få en hjælperordning omfattet af en overenskomst, så de to svar til sammen betyder, at ingen med hjælperordning overhovedet vil kunne få dispensation fra hviletidsbestemmelserne – er det da ministerens holdning, at det er fint, at døgnvagter, selvom de foretrækkes af mange handikaphjælpere og brugere, for fremtiden definitivt skal forbydes, og hvordan vil ministeren i så fald have området organiseret?

Karina Adsbøl (Dansk Folkeparti): Spørgsmål 95.

Vil ministeren kommentere Ralph Bollhorns henvendelse til ministeren (dat. 23. april 2014), hvoraf uddrag af henvendelsen er offentliggjort på LOPBAs hjemmeside under overskriften ”LOBPA arbejdsleder retter henvendelse til socialminister Manu Sareen?

Spørgsmål 96.

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 7. maj 2014 fra Rolf Heitmann, jf. L 147 – bilag 16.

Spørgsmål 97.

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 8/5 2014 fra Mark Bay Sørensen, jf. L 147 – bilag 17.

Spørgsmål 98.

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 8/5 2014 fra Jens Bo Sørensen, jf. L 147 – bilag 18.

Spørgsmål 99.

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 9/5 2014 fra Lene Christiansen, jf. L 147 – bilag 19.