Emma fik igen ret i Ankestyrelsen. Denne gang retter Ikast-Brande Kommune ind.

”Jeg er så glad. Jeg er startet på at tage kørekort. Jeg holder fast i min uddannelse. Alting falder på plads. Og jeg har fået bevis for, at jeg på intet tidspunkt har bedt om mere end den kompensation loven med sikkerhed giver mig ret til. Det er en lettelse, for det har været hårdt at være mål for politikeres beskyldninger om grådighed”, siger 18-årige Emma Daniel fra Bording.

Igennem mere end otte måneder har hun kæmpet en kamp for at få den nødvendige støtte til et kørekort, så hun fortsat kan passe sin uddannelse, selv om hun på grund af muskelsvind ikke kan tage bus og tog som sine jævnaldrende studiekammerater. Fire gange har Ikast-Brande Kommune behandlet sagen og nægtet at støtte. Efter at sagen to gange har været i Ankestyrelsen, har kommune nu endeligt besluttet at rette sig efter loven.

Som begrundelse henviser Ankestyrelsen til kompensationsprincippet. I afgørelsen hedder det blandt andet: ”Vi lægger endelig vægt på kompensationsprincippet, som er et centralt princip i forhold til personer med nedsat funktionsevne, og som medfører, at personer med nedsat funktionsevne i videst muligt omfang skal kompenseres for følgerne af den nedsatte funktionsevne. Dit behov for et kørekort er en direkte følge af din nedsatte funktionsevne og den deraf bevilgede bil. Du skal derfor kompenseres i overensstemmelse her med.”

”Ankestyrelsens afgørelse lægger sig 100 procent op ad det Muskelsvindfonden hele vejen har gjort klart for Ikast-Brande Kommune. Nu er det slået fast at også Ikast-Brande Kommune skal overholde loven”, siger handicappolitisk konsulent i Muskelsvindfonden, Thomas Krog.

I den klare og grundigt begrundede afgørelse står der også præciseret, at et kommunalt fastsat serviceniveau ikke må stille en borger ringere end efter sociallovgivningen.

”Fremover opfordrer jeg kommunen til at overholde loven for starten af. Alle har tabt på den her langvarige sag. Emmas familie har været ramt af det hårde pres, der kan følge med at føre en ankesag. Emma selv har haft indskrænket sin mobilitet, fordi hun endnu ikke selv kan køre sin bil og derfor mange gange er afhængig af frivillige chauffører. Ikast-Brande Kommune har fået en ekstra regning, fordi det økonomisk har været dyrere at betale sig fra at få Emma kørt til og fra skole mens sagen har været behandlet, end et helt kørekort koster. Så samlet set har kommunens klare lovbrud betydet mere besvær for familien og en dyrere regning for kommunen. Der bør sidde nogen tilbage i Ikast-Brande Kommune med meget røde ører, slutter Muskelsvindfondens handicappolitiske konsulent, Thomas Krog.