Kommuner kan ikke nøjes med at vurdere. De skal begrunde deres argumenter både sagligt og fagligt, slår Ankestyrelsen fast. Det lyttede Lars’ kommune til og bevilgede ham den ansøgte BPA-ordning

”Det vurderes, at dit behov for hjælp kan imødekommes i form af praktisk hjælp efter servicelovens § 83 og ledsagerordning efter § 97.”

Modelfoto: Søren Holm / Chili

Med den begrundelse fik Lars i sommeren 2017 afslag fra kommunen på sin ansøgning om en BPA-ordning. Ifølge kommunens papirer havde han forklaret, at han i den seneste tid kun havde været uden for huset, når han skulle til fysioterapi to gange om ugen. Dér brugte han sine ledsagertimer.

At han ikke kom mere ud, skyldtes, at han på grund af sin fremadskridende muskelsvinddiagnose havde fået brug for mere hjælp. Derfor havde han søgt om en BPA-ordning, så han igen kunne besøge venner, gå til svømning eller ridning, festivaler, byture, weekender på Musholm m.m.

Men kommunen gav altså afslag, som Lars med hjælp fra Muskelsvindfonden ankede.

Afslag mangler objektive oplysninger

Efter en lang ankesag med en tur forbi Ankestyrelsen har Lars nu endelig fået sin BPA-ordning.

”Jeg fik det at vide over telefonen, men jeg troede ikke rigtigt på det, før jeg fik det på skrift. Jeg må indrømme, at jeg kneb en tåre eller to, da jeg læste det. Det gik op for mig, at jeg nu kan leve et liv, hvor jeg har mulighed for at komme uden for min lejligheds fire vægge,” fortæller Lars.

Alt for længe har jeg ikke kunnet andet end at sidde foran fjernsynet.

Det helt afgørende for, at Lars nu får mulighed for at leve sit liv, er de principper, som Ankestyrelsen lagde vægt på i sin afgørelse.

Ikke nok at vurdere

Ankestyrelsen skriver bl.a.: ”Kommunen lægger til grund, at dit behov for hjælp kan imødekommes ved hjælp fra hjemmeplejen og ledsagerordningen. Der er i sagen ikke oplysninger af mere objektiv karakter, der understøtter kommunens vurdering af, hvordan du kan få dit hjælpebehov opfyldt efter servicelovens §§ 83 og 97.”

Det er altså ikke nok, at kommunen skriver, hvad de vurderer, er rigtigt. Ankestyrelsen pålægger kommunen at argumentere fagligt og sagligt for, hvordan kommunens vurdering kan hænge sammen med de behov, Lars forklarer, at han har.

En fast linje i Ankestyrelsen

På den baggrund pålægger Ankestyrelsen samtidig kommunen fagligt at undersøge, om og i så fald hvordan Lars’ behov for hjælp, herunder også hjælp, når han ikke er i sit hjem, kan opfyldes efter de paragraffer, som kommunens afgørelse henviser til. Kommunen skal altså helt konkret med udgangspunkt i borgerens virkelighed begrunde, hvordan det er muligt for borgeren at leve sit liv med den udmålte hjælp.

Det er heldigvis en fast linje, som Ankestyrelsen er slået ind på. En linje, der overrasker mange kommuner, der har troet, at de kunne komme af sted med det meste, hvis bare de huskede at skrive, at afgørelsen byggede på en konkret og individuel vurdering.

Ansøgning, afslag, anke og ventetid

”Jeg søgte BPA, fordi jeg havde brug for hjælp til at have en aktiv hverdag med oplevelser og indhold. Alt for længe har jeg ikke kunnet andet end at sidde foran fjernsynet. Min muskelsvind er fremadskridende, og nu er jeg også begyndt at have brug for hjælp til almindelige hverdagsting og personlig pleje,” forklarer Lars, der bor alene og er midt i 30’erne.

Derfor oplevede han kommunens oprindelige afslag på BPA-hjælp som et slag i maven. Alle drømme for fremtiden blev knust. Krystalkuglen viste pludselig endnu flere dage, uger og måneder foran fjernsynet fra morgen til aften. Derefter kom den lange ventetid fra sommeren 2017 til slutningen af maj 2018, mens anken blev behandlet, indtil Lars fik den positive afgørelse.

Et spildt år

”Ventetiden har været deprimerende. Jeg følte, at endnu et år var spildt, hvor jeg kunne have foretaget mig meget. Med min sygdom er hver dag kostbar. Heldigvis fik jeg hjælp fra Muskelsvindfonden til at anke. På det tidspunkt var det virkelig svært selv at finde ressourcerne til det,” siger Lars.

Kommunens genbehandling efter Ankestyrelsens hjemsendelse af sagen resulterede i en bevilling på 63 ugentlige timers BPA-hjælp plus en pulje med timer til aktiviteter i weekender og lignende.

Nøj, hvor jeg glæder mig

I skrivende stund er afgørelsen så ny, at BPA-hjælpen ikke er kommet i gang endnu, men humøret er allerede steget gevaldigt.

”Nu er der mulighed for at gøre næsten alt, og jeg skal ikke længere automatisk afvise alt. Jeg har planer om at starte på svømning, få mere motion og en ordentlig kostplan, deltage i forskellige arrangementer og weekender. Nu nærmer festivalerne sig også, blandt andet Grøn Koncert, som jeg aldrig har været til. Det er svært at planlægge en masse, for jeg skal lige pludselig til at tænke på en anden måde. Men nøj, hvor jeg glæder mig,” siger Lars.

 

”Lars” er ikke personens rigtige navn. Lars vil gerne være anonym, fordi han frygter, at offentlig jubel over en sejr mod kommunen kan have betydning for det fremtidige samarbejde med selv samme kommune.