Ankestyrelsen ændrede Odense kommunes afgørelse. Kommunen ville fratage Lones hjælperordning på ulovligt grundlag

Det var mange måneders nervepirrende kamp, der for Lone Maj Nørreløkke sluttede 21. oktober 2019. Den dato modtog hun brevet fra Ankestyrelsen om, at hun kunne beholde sin hjælperordning (BPA-ordning) og derved bevare muligheden for at leve sit aktive og meningsfulde liv.

”Det var en kæmpe lettelse. Jeg ved stadig ikke, hvad jeg skulle have gjort, hvis Ankestyrelsen var nået til et andet resultat. Det ville jo have stoppet hele mit liv. Jeg har været så frustreret og ked af det, mens sagen har stået på. Jeg er så lykkelig for, at det sluttede, som det gjorde,” fortæller Lone Maj Nørreløkke efter at have modtaget afgørelsen fra Ankestyrelsen.

Krav om at være arbejdsleder

Odense Kommune havde ellers besluttet af tage hjælperordningen fra Lone med den begrundelse, at hun ikke var i stand til selv at være arbejdsleder i ordningen. To tidligere hjælpere havde henvendt sig til Odense Kommune og fortalt om et hårdt psykisk arbejdsmiljø i en periode, hvor Lone var påvirket af sygdom og nogle belastende forhold i familien.

Man kan give arbejdsgiveransvaret fra sig til en forening, en pårørende eller et firma, men ifølge loven er det et krav, at man selv i det daglige skal kunne fungere som arbejdsleder for hjælperne. Det vil bl.a. sige at lægge arbejdsplaner, afholde personalemøder m.v. (Se faktaboks nederst)

Lone havde været arbejdsleder uden problemer i 15 år, da hendes personlige problemer begyndte og medførte et anstrengt forhold til enkelte hjælpere. Kommunen forsøgte ikke at støtte Lone i at afhjælpe forholdene.

Fra hjælperordning til hjemmepleje

Kommunen ville tage hjælperordningen fra Lone, fordi hun efter deres vurdering ikke var i stand til at være arbejdsleder. Og der var på intet tidspunkt tvivl om, hvad kommunen ville sætte i stedet for. I afgørelsen, hvor kommunen skriver, at Lone får frataget ordningen, skriver Odense Kommune på side syv i den 10 sider lange afgørelse:

”Ældre- og handicapforvaltningen vurderer, at dit daglige behov for hjælp i stedet for §96 stk.1, vil kunne dækkes af en §83 jf. Love om Social Service fra hjemmeplejen, og en afklaring i forhold til §97, ledsagelse jf. Love om Social Service.”

”Det er en kæmpe belastning at gå rundt med en frygt for at miste muligheden for at leve et aktivt liv.”

Lone Maj Nørreløkke

Det vil sige, at i stedet for en hjælper, der er ved siden af Lone til at hjælpe hende gennem dagen både hjemme og ude, ville hun få hyppige besøg af kommunens hjemmepleje. De ville hjælpe med ting som personlig hygiejne, tilberedning/anretning af alle måltider og drikke, opvarmning af færdigretter, hjælp, hvis hun fik noget galt i halsen, rengøring af badeværelse m.m.

Desuden ville hun få 15 timer om måneden til aktiviteter ud af huset. Da Lone på ingen måde er i stand til at bevæge sig rundt alene uden for hjemmet, ville disse aktiviteter være begrænset til mindre end fire timer om ugen i gennemsnit.

BPA-ordning er afgørende for livskvalitet

”Det er en kæmpe belastning at gå rundt med en frygt for at miste muligheden for at leve et aktivt og meningsfyldt liv. Uden en BPA-ordning ved jeg ikke, hvordan jeg skal forholde mig, når jeg gang på gang får hosteanfald og skal have hjælp. Eller hvordan jeg skal komme på toilet, når jeg har brug for det. Eller hvordan jeg skal være der for min datter, der har Aspergers syndrom, og tage til møder med hende. Hvordan jeg skal tage til udstillinger med min kunst, hvordan jeg skal passe det galleri, jeg passer som en hobby?” siger Lone Maj Nørreløkke om de tanker, der er gået igennem hendes hoved.

Artiklen fortsætter efter billederne

Kommunen tilbød ikke støtte

Det kan være svært at stå med en lederrolle over for en gruppe ansatte, som man kun har, fordi man på grund af sit handicap har brug for hjælp. Derfor har lovgivningen og Ankestyrelsen slået fast, at man skal have hjælp til at komme ind i rollen, hvis man har brug for det. Det kan være et kursus i at være arbejdsleder, og det kan være en tidsbegrænset støtte ved siden af ordningen.

I afgørelsen, hvor Odense Kommune ville tage BPA-ordningen fra Lone, skrev kommunen:

”Du har haft din BPA-ordning i mange år. Det fremgår ikke af sagen, at du tidligere har haft behov for hjælp jf. servicelovens § 85 i forhold til oplæring i at være arbejdsleder, hvorfor dette ikke har været et tilbud.”

Kommunen er altså helt klar over, at de ikke har givet det tilbud om hjælp, de burde ifølge loven. De har heller ikke tilbudt hverken støtte eller kursus i arbejdslederrollen i forbindelse med de opståede problemer. Kommunen forholdt sig ikke til, at det var problemer af midlertidig karakter, der var årsagen til, at Lone ikke havde overskud til at samarbejde med hjælperne, som hun plejede. Lone havde haft hjælperordning fra 2001 til 2015 uden problemer.

Ikke ligeværdige parter

”Jeg har et anstrengt forhold til min nuværende sagsbehandler, som jeg fik 1. januar 2018. Hun kan beskylde mig for alt muligt og true med at tage min hjælperordning og dermed mit aktive liv fra mig uden, at jeg kan gøre andet end at håbe på Ankestyrelsen,” sukker Lone, der tydeligt har kunnet mærke, at hun og kommunen ikke er to ligeværdige parter. Hun er helt afhængig af kommunen, og derfor har hun også været tilbageholdende med at klage af frygt for, at det kunne have negativ betydning for afgørelsen.

Lones oplevelse af forløbet har været, at sagsbehandleren helt ubekymret kunne gå langt over stregen for at finde argumenter imod hende. Bl.a. ringede sagsbehandleren rundt til både tidligere og nuværende hjælpere for at indhente oplysninger om Lones evner som arbejdsleder, hvilket er klart ulovligt.

”Jeg håber virkelig, at der nu kommer ro på. At jeg får lidt hjælp til at få min hjælperordning til igen at fungere optimalt, at jeg får en ny sagsbehandler, og at jeg så kan komme videre med at leve et så normalt, aktivt og meningsfuldt liv som muligt på lige fod med mine jævnaldrende,” siger Lone Maj Nørreløkke.

 

Læs også Muskelsvindfondens kommentar til Ankestyrelsens vigtige og principielle afgørelse

Faktaboks: Arbejdsgiver – arbejdsleder

I en hjælperordning (BPA-ordning) skelnes der mellem at være arbejdsgiver og arbejdsleder for sine hjælpere.

Arbejdsgiver

Betyder, at man har en række praktiske og juridiske opgaver i forhold til hjælperne: Ansættelse/afskedigelse, ansættelseskontrakter, arbejdspladsvurdering, evt. også lønudbetaling, indberetning til skat m.m. Desuden skal man som arbejdsgiver også varetage opgaverne som arbejdsleder.

Arbejdsleder

Er den daglige leder for sine hjælpere. Dvs. planlægge det daglige arbejde, afholde personalemøder og MUS-samtaler, udarbejde jobbeskrivelse og udvælge hjælpere. Arbejdsgiveropgaverne er i dette tilfælde overgivet til en nærtstående, en privat virksomhed eller en forening.