Virkeligheden kan være rå, hvis man har en hjælperordning og bor i Brønderslev eller Høje-Taastrup Kommune. De to kommuner har relativt mange og omfattende enkeltsager i Ankestyrelsen, og de overordnede retningslinjer på området er decideret ulovlige. Den virkelighed er Muskelsvindfonden gået sammen med en række andre organisationer for at stoppe

Når en sagsbehandler i Brønderslev og Høje-Taastrup Kommune anvender kommunens kvalitetsstandard på området for hjælperordninger (BPA), risikerer vedkommende at blive vejledt til at behandle en sag fejlagtigt med store konsekvenser for borgeren. En kvalitetsstandard er en lokalpolitisk beslutning om den service, den enkelte kommune vil levere på et bestemt område. Kvalitetsstandarden skal selvfølgelig ligge inden for lovens rammer.

Mange og omfattende sager

At kvalitetsstandarden i de to nævnte kommuner er ulovlige, kom frem allerede i efteråret 2017 i en arbejdsgruppe om udfordringerne med kommunernes BPA-bevillinger. Her deltog bl.a. Muskelsvindfonden, UlykkesPatientForeningen, Dansk Handicap Forbund og Spastikerforeningen. I et fælles brev gjorde organisationerne i november kommunerne opmærksom på ulovlighederne. Hillerød Kommune fik også et brev.

“Den bedste løsning vil være, hvis alle kommuner overholder loven. Så sparer vi alle tid og ressourcer,” siger handicappolitisk konsulent Thomas Krog.

”Vi valgte de tre kommuner, fordi de var på listen over de 12 kommuner, hvor vi på tværs af organisationer oplevede flest fejl i enkeltsager. Da vi kiggede kommunernes kvalitetstandarder igennem, fandt vi i Høje-Taastrup, Brønderslev og Hillerød kommuners kvalitetsstandarder ikke alene fejl, men faktiske ulovligheder,” fortæller Thomas Krog, handicappolitisk konsulent i Muskelsvindfonden.

Områder med fejl

De to primære områder, hvor kvalitetsstandarderne indeholder fejl, handler om:

  • Omfattende begrænsninger i at få bevilliget hjælp til weekendophold og ferie. Dette har store konsekvenser for mennesker med handicap, som vil besøge deres familie i den anden ende af landet. Eller som arbejder frivilligt på f.eks. GRØN eller deltager i sportsstævner i weekenderne.
  • Afvisning af at tage sine hjælpere med under indlæggelse på hospitalet. Dette resulterer i, at man kan være nødt til at afskedige hele sit hjælperteam, når man bliver indlagt. Det er uholdbart og utrygt for både hjælpere og borgeren.

Svar fra kommunerne

I løbet af halvanden måned kom der svar retur fra de tre kommuner. Hillerød Kommune var lydhøre, og Thomas Krog glæder sig over, at kommunen i løbet af kort tid ændrede kvalitetsstandarden.

“Vi ønsker først og fremmest en løsningsorienteret dialog,” siger Thomas Krog.

Han undrer sig til gengæld over svarene fra Brønderslev og Høje-Taastrup. De to kommuner ønskede ikke at ændre noget og fortsatte således den ulovlige praksis.

Det handler om økonomi

Thomas Krog er ikke tvivl om, at ulovlighederne handler om økonomi:

”Det er et spørgsmål om kroner og ører. Og nogle tænker måske: ”Hvorfor skal kommunen også betale for, at mennesker med handicap skal på ferie?” Det er slet ikke det, det handler om. Muskelsvindfonden mener ikke, at mennesker med handicap skal have betalt ferie eller have bedre muligheder end andre. De skal blot have de samme muligheder. Det er også det princip, loven bygger på: At man kompenseres for sit handicap, så man får samme muligheder som mennesker, der ikke har et handicap.”

Den individuelle vurdering er vigtig

Thomas Krog understreger også, at selv om en kommune har en kvalitetsstandard, skal de enkelte sager vurderes ud fra en individuel sagsbehandling.

”Den individuelle vurdering er vigtig, fordi folks liv og folks behov er så forskellige. Vi er ikke interesserede i, at folk bliver overkompenseret. Omvendt skal mennesker med handicap stadig have muligheden for at leve et aktivt liv,” siger Thomas Krog

Men vil kommunerne ikke altid kunne påstå, at de har foretaget en konkret individuel vurdering af en sag?

”Jo. Og sådan er der også kommuner, der gør. Det ”positive” ved Høje-Taastrup og Brønderslev Kommuner er, at de i deres kvalitetsstandard har beskrevet den ulovlige praksis ved at sætte en max grænse for hjælpen i stedet for at foretage en individuel vurdering. Når vi har det på skrift, giver det os mulighed for at gå til Tilsynet og få en generel afgørelse i stedet for kun at anke alle de konkrete afgørelser,” siger Thomas Krog.

Næste skridt er taget

Muskelsvindfonden og de andre organisationer har nu skrevet til Tilsynet. (Tilsynet er det kontor under Ankestyrelsen, som fører tilsyn med, at kommuner og regioner overholder reglerne for offentlige myndigheder.) Organisationerne håber og tror på en afgørelse, der har indvirkning på andre kommuner, som også presser citronen, når det gælder hjælperordninger.

”Vi håber, at Tilsynet slår fast, at kvalitetstandarderne er i modstrid med loven og skal ændres. Det kan have positiv effekt på andre kommuner, hvor vi også har mange sager. I problematikken omkring indlæggelse på sygehuse vil vi gerne have en præcisering af, hvornår man kan få sine hjælpere med, og hvornår man ikke kan. Den præcisering er uhyre vigtig, da der er stor forskel fra kommune til kommune. Vi ønsker mere ensartede retningslinjer, fordi det giver tryghed for alle parter. Får vi ikke den præcisering, går vi videre med sagen til Christiansborg.”

Thomas Krog håber også, at andre kommuner – som Hillerød – vil tage organisationernes henvendelse alvorligt.

”Vi ønsker først og fremmest en løsningsorienteret dialog. Når de største handicaporganisationer indenfor BPA-området henvender sig i fællesskab til en kommune, er der alvor bag. Når vi så spises af med tom snak, bliver vi nødt til at gå videre til Tilsynet. Den bedste og letteste løsning vil dog være, hvis alle kommuner overholder loven. Så sparer vi alle tid og ressourcer.”

————————————————–

Konsekvenser for ”Anna”

 

”Anna” er 42 år, arbejder på deltid og bor med sin kæreste. ”Anna” har respirator og har derfor brug for en hjælper døgnet rundt. ”Anna” har hjælperteam på 8 hjælpere, som skiftes til at være hos hende. Alle er både praktiske og respiratoriske hjælpere, og de fleste af dem har været hos hende i over fire år.

 

I efteråret bliver ”Anna” indlagt på hospitalet med en slem lungebetændelse. Hun får besked fra kommunen om, at hun ikke kan medbringe hjælperne. Hun må enten opsige dem med kort varsel eller bede dem holde ferie. Uden hjælpere under indlæggelsen kan ”Anna” ikke få den personlige hjælp, hun er vant til, og som sygehuspersonalet ikke har tid til.

 

”Annas” team bliver under indlæggelsen halveret, da fire af dem har fundet nyt job. Det betyder, at hun må blive på hospitalet i længere tid, mens hun søger nye hjælpere. De nye hjælpere skal derefter uddannes både som praktiske og respiratoriske hjælpere og derudover acceptere, at de kan blive sendt på ferie med en dags varsel, hvis ”Anna” bliver indlagt igen.

 

Konsekvenser for ”Peter”

 

”Peter” er 19 år og bor hjemme med sine forældre og to yngre søskende. Han går i gymnasiet, spiller el-hockey og er om sommeren frivillig på Grøn som en fast del af Muskelsvindfondens ”grønne crew”. Eller rettere han var en fast del.

 

”Peter” er kørestolsbruger og har behov for hjælp, men kommunen har reduceret bevillingen af hans hjælp i ferier og weekender til fem feriedage og tre weekendophold om året.

 

Så nu må ”Peter” prioritere: Vil han til el-hockey, være frivillig på Grøn, eller i sommerhus med sine venner?

(Eksemplerne er inspireret af virkeligheden)