Dansk Handicap Forbund fortæller om tre vigtige afgørelser.

Dansk Handicap Forbunds blad, ”Handicap Nyt”, 2014/4, fortæller om tre ankesager om Borgerstyret Personlig Assistance (BPA), hvor Ankestyrelsen har givet borgere medhold og har underkendt kommunernes afgørelser.

I den første sag ville kommunen frakende borgeren BPA-ordningen. Den pågældende havde siden 2002 haft 16 timers hjælp i døgnet, men nu mente kommunen pludselig, at behovet kunne dækkes ved besøg fra hjemmeplejen + 15 timers ledsagerordning om måneden. Kommunen mente også, at borgeren ikke kunne være arbejdsleder på grund af ”kognitive problemer”.

Ankestyrelsen afgjorde, ”at behovet ikke kan dækkes gennem hjemmepleje og ledsagerordningen, og at hjælpebehovet er uændret”.

I forhold til arbejdslederevnen havde kommunen fokuseret på en enkelt undersøgelse, som påviste, at borgeren havde ”udfordringer” med rollen. Men Ankestyrelsen lagde vægt på, at ”han sagtens kunne varetage arbejdslederrollen, hvis han fik kurser i det, men at kommunen ikke havde givet ham mulighed for det, at kommunen tidligere havde vurderet ham egnet til opgaven, og at hjælperne ikke oplevede problemer i dagligdagen”.

Ikke mindst den sidste del af Ankestyrelsens afgørelse er interessant, fordi vi netop oplever, at kommuner pludselig finder ud af at vurdere, at man ikke kan være arbejdsleder og dermed ikke er berettiget til BPA – og i stedet skal tilbydes en markant ringere og billigere hjælp, og fordi kommunen altså skal tilbyde kursus i arbejdslederrollen og ikke uden videre kan frakende borgeren sin BPA.

I den anden sag ville kommunen frakende en borger BPA-ordningen på grund af kommunikationsvanskeligheder. Borgeren kommunikerer ikke verbalt, men benytter kommunikationshjælpemidler, gestik og fysiske tegn. Efter kommunens opfattelse gjorde dette kommunikationen langsom og gik ud over borgerens evne til at være arbejdsleder. Kommunen henviste desuden til enkelte negative episoder. Hjælperne beskrev derimod borgeren som en god arbejdsleder og mente, at kommunikationen i dagligdagen var problemfri.

Ankestyrelsen fastslog, at kommunen ikke kan frakende en BPA-ordning med henvisning til kommunikationsvanskeligheder eller enkelte negative episoder.

Denne afgørelse er vigtig, fordi blandt andre personer med Amyotrofisk Lateral Sklerose jævnligt bliver udsat for frakendelse af BPA på grund af kommunikationsvanskeligheder.

I den tredje sag havde borgeren haft 37 timers BPA om ugen og havde ansat sin ægtefælle som hjælper, fordi det var den måde, de bedst kunne få hverdagen til at fungere på.

Kommunen ville skære hjælpen ned til 24 timer om ugen, hvis han fortsat ville have sin ægtefælle som hjælper.

Ankestyrelsen afgjorde, at udmålingen af hjælp var helt utilstrækkelig, fordi kommunen havde anvendt hjemmeplejens minut-ur-metode og ikke havde foretaget den helhedsvurdering, der skal foretages efter reglerne om BPA. Ankestyrelsen præciserede desuden, at hjælpen skal være præcis den samme, uanset om man ansætter ægtefællen eller en anden person som hjælper.