Man skal kunne tiltræde en overenskomst, hvis man ønsker det, mener LO.

Mægtige LO er nu på banen for at sikre handicaphjælpernes løn- og arbejdsvilkår. Det sker i LO’s høringssvar til socialminister Annette Vilhelmsens lovforslag om ændring af reglerne for Borgerstyret Personlig Assistance (BPA).

Og LO lægger på ingen måde fingrene imellem.

LO konstaterer indledningsvis, at ”kommunerne har efter ændringerne i 2009, trods tilføjelsen af betydelige midler fra SATS-puljen, valgt at gennemføre en række forringelser i den enkelte handicaphjælpers ansættelsesvilkår”.

”Hvis satspuljemidlerne fra 2009 og fremefter var blevet anvendt til et reelt løft af handicaphjælperområdet, ville det formodentlig have været muligt at sikre både valgfriheden for borgerne og overenskomstmæssige løn- og ansættelsesvilkår for de enkelte handicaphjælpere”, skriver LO til socialministeren.

LO fortsætter:

”Det er derfor vores vurdering, at det centrale punkt bliver, om denne lovændring giver den enkelte borger reel mulighed for at tiltræde en overenskomst, hvis han eller hun ønsker det, eller at afgive sit arbejdsgiveransvar til en virksomhed med overenskomst. Kun derved vil området kunne lovliggøres i forhold til overholdelse af arbejdsmiljølovgivningen og normaliseres i forhold til den normale danske model på arbejdsmarkedet, hvor løn- og arbejdsforhold fastsættes ved frie forhandlinger mellem lønmodtagere og arbejdsgivere.”

Kommunerne trykker lønnen – i strid med reglerne.

”Tilskuddet til BPA-ordningerne, og dermed lønnen til de ansatte i disse, udmåles i dag i praksis i langt de fleste kommuner betydeligt under lønnen for tilsvarende medarbejdergrupper. Det er utilfredsstillende både for borgerne, som har svært ved at rekruttere og fastholde kvalificeret personale, det er utilfredsstillende for de virksomheder der ønsker at ansætte personale på vilkår, der er normale for arbejdsmarkedet, og det er utilfredsstillende for de handicaphjælpere, der udfører et ansvarsfuldt arbejde uden at blive ordentlig honoreret for det”, tilføjer LO, og retter herefter et kraftigt angreb på kommunerne:

”Kommunerne udmåler rask væk grundlønnen efter én overenskomst og tidsbestemte tillæg efter en anden. Der udmåles ikke pension, barsel m.v. efter de samme regler som i dén overenskomst, der gives grundløn efter. Og til overflod er det fastsat i bekendtgørelsen, at kommunerne uanset udgangspunktet herfor ikke er forpligtede til at udmåle tilskud til den 6. ferieuge (feriefridage) og til overenskomsternes obligatoriske frit-valg-elementer. Samtidig må vi bemærke, at når der som ”sammenlignelig faggruppe” anvendes en offentligt ansat gruppe, så har disse grupper typisk adgang til forhandling af decentral løn, som pt. svarer til omkring 5 procent af lønnen”.

LO konkluderer, at ”hvis en fast takst skal løse BPA-områdets problemer, må taksten være så meget højere end de nuværende udmålinger, at det bliver muligt rent faktisk at overholde en overenskomst”.

LO understreger, at ”den foreslåede lovændring indeholder forbedringer, men desværre ikke nok til at skabe ro på området”.

Som løsningsforslag nævner LO det oprindelige forslag fra FOA om, at borgerne får mulighed for at vælge at afgive arbejdsgiveransvaret til kommunen, som derved ville blive forhandlingspart for LO, eller at Socialministeriet udpeger en referenceoverenskomst, som taksterne beregnes ud fra.

Ligesom i Muskelsvindfonden i sit høringssvar påpeger også LO, at der er eksempler på, at kommunerne end ikke betaler pengene til tiden, så handicaphjælperne får deres løn udbetalt for sent.

Rådighedsvagter i strid med alle regler.

Det tungeste skyts retter LO dog mod socialministerens forslag om øget brug af rådighedsvagter, der ifølge LO er i strid med hele det overenskomstmæssige system og i strid med Arbejdstilsynets dispensation fra arbejdstidsreglerne.

Til den situation der beskrives i lovforslaget, hvor borgeren skal have hjælp tre gange på en nat, der er normeret med 7 rådighedstimer fra kl. 23-06 bemærker LO: ”Hvis medarbejderen i denne situation skal være stillet som en tilsvarende ansat i det kommunale system (fx på en døgninstitution) skal medarbejderen altså aflønnes med 4 x ¾ normalløn + 3 x aften/nat/weekendtillæg + 50% tillæg af disse 3 timer. Kommunen sparer altså … ingenting”.

”For at det skal give mening at give øget adgang til anvendelse af rådighedstimer må det for det første sikres, at arbejdsgiveren – hvad enten det er borgeren selv, en nærtstående, en forening eller en virksomhed – kan tiltræde overenskomsten. Uden overenskomst kan der ikke planlægges 24-timers vagter og altså heller ikke rådighedsvagt. For det andet må det sikres, at taksten udmåles sådan, at også rådighedsvagt og tjeneste under rådighedsvagter kan aflønnes i overensstemmelse med overenskomst”, slutter LO.

Høringssvaret fra LO kan læses i fuld ordlyd ved at klikke her.