Litauiske landbrugsmedhjælpere, polske håndværkere og asiatiske rengøringskvinder er ikke de eneste, der bliver underbetalt i Danmark. Kommunale opstramninger betyder, at flere og flere hjælpere hos mennesker med handicap bliver spist af med 50 eller 75 procent af den overenskomstmæssige løn. Kommunernes Landsforening er de varmeste fortalere for underbetalingen.

Et eksempel er hjælperne hos en borger i midten af tyverne i Albertslund Kommune. Her er hjælpen i 6 af de 12 dagtimer helt uforståeligt blevet erstattet med rådighedstimer. Det er besluttet på trods af, at borgerens fysisk formåen er blevet betydeligt værre siden han for over 10 år siden fik bevilliget hjælp i alle dagtimerne.

Rådighedstimerne, hvor hjælperne kun får 75 procent af grundlønnen og ingen tillæg for forskudt arbejde, er drysset lidt tilfældigt ud over dagen. I tidsrummet mellem 8.00 og 11.30 er to af timerne ifølge kommunen rådighedsvagt. Den der er ansat til at hjælpe i de 3½ time skal altså have ordinær løn i 1½ time og underbetales i 2 timer.

Kommunen kan have ret i at der for en personlig hjælper er pauser i løbet af dagen, hvor man ikke er aktiv, men blot skal være til rådighed. Men ”pauserne” er typisk så kortvarige, at de ikke med rimelighed kan kaldes pauser. Det kan være ”pauser”, mens borgeren er på toilettet, mens han tygger sin mad, eller mens han sidder og arbejder.

Hver morgen skal borgeren have hjælp til at komme ud af sengen og over i kørestolen. Han skal have hjælp til at få tæppe på, hjælp til sine briller, hjælp til at sætte kaffen over og få mælken ud af køleskabet samt en kop fra skabet. I ”pausen” mens han drikker kaffe kan hjælperen eksempelvis skille respirationsmasken ad og lægge den i blød. Skal han på toilettet, kræver det hjælp fra hjælperen.

Det gør det også, når han skal i bad, når han skal have tøj på, når han skal på indkøb, på eller familiebesøg, besøge venner. Borgeren har brg for hjælp til rengøring, tøjvask og alle mulige andre daglige gøremål. Skal han arbejde ved computeren, skal han have hjælp til at placere den. Det er stort set umuligt en formiddag at finde en halv time, hvor han ikke har brug for hjælp til det ene eller andet.

”Alt det ved kommunen godt. Alligevel vælger de af sparehensyn at udmåle rådighedstimer, hvor hjælperne har rådighedsvagt og de kun undtagelsesvist må hjælpe mig, vil det begrænse min almindelige hverdag kolossalt. Al snak om en fleksibel ordning vil falde til jorden”, forklarer borgeren, der af hensyn til det fremtidige samarbejde med kommunen ønsker at være anonym.

Ifølge kommunen skal hjælperne have en halv times underbetalt rådighedsvagt mellem klokken 11.30 og 13.00. Det giver jo ikke hjælperen mulighed for at komme væk fra de daglige rutiner i arbejdet. Og slet ikke, når den halve times rådighedsvagt i bedste fald skal opdeles i 5-6 mindre perioder, hvor hjælperen kan sidde ned, mens han læser, spiser, snakker eller hvad hans dag nu byder på.

Kommunens skema siger, at tidsrummet 13.00 til 14.30 er ren rådighedsvagt.
”Her er altså tale om 1½ time, hvor jeg i hvert fald ikke må få trang til at komme på toilettet. Jeg må heller ikke få lyst til en kop kaffe og da slet ikke til at komme ud af huset. Kommunen fastlåser mig hjemme, og er dermed i modstrid med hele formålet med en BPA-ordning om at fastholde og opbygge et selvstændigt liv. Jeg er i midten af tyverne og vil fortsat gerne have et aktivt liv, hvor jeg også ser andre mennesker end mine hjælpere. 1½ times sammenhængende rådighedsvagt, som kommunen anviser, bliver en endnu større umulighed i de perioder, hvor jeg er forkølet og derfor mister kræfter, så jeg har brug for hjælp til endnu flere ting., fortæller den unge mand med hjælperordning.

I et svar til Folketingets socialudvalg 8. januar 2014 skriver daværende socialminister Annette Vilhelmsen: ”Det er i forlængelse heraf ministeriets opfattelse, at de timer, hvor BPA-hjælperen udfører hjælp for borgeren, som udgangspunkt forudsættes udmålt med fuld løn, herunder bl.a. de tidsbestemte tillæg.”

Serviceloven definerer rådighedstimer ”timer, hvor hjælperen er til stede, men hvor der kun undtagelsesvis udføres aktiviteter for borgeren, herunder i forbindelse med delt tjeneste eller ved et mere spredt hjælpebehov.”
Det er i hvert fald ikke de regler kommuner som Albertslund følger.

Ser man på, hvad danske overenskomster typisk siger om rådighedstimer, så skal man honoreres med minimum en times arbejde, når man på en rådighedsvagt har været i aktion. Det er jo heller ikke de regler hjælperne er underlagt.

Faktisk er de slet ikke underlagt nogle regler, og det er det kommunerne i stigende grad prøver at udnytte. Via aktindsigt i Aarhus Kommune har Muskelsvindsfonden set, hvordan Kommunernes Landsforening aktivt og meget direkte har argumenteret for øget brug af de rådighedstimer, som reelt er det andre vil kalde underbetaling eller løndumping.

Avisen.dk har også skrevet om sagen.