Både godt og skidt i socialministerens forslag.

Der er ændringer på vej i reglerne om Borgerstyret Personlig Assistance (BPA). Socialminister Annette Vilhelmsen har i første omgang sendt et lovforslag i høring. Herefter er meningen, at det skal fremsættes i Folketinget og formentlig vedtages før sommerferien. De fleste ændringer træder i kraft 1. juli 2014. Andre træder i kraft 1. januar 2016.

Muskelsvindfonden har naturligvis en lang række bemærkninger til lovforslaget, som vi har redegjort for i vort høringssvar.

Selve lovforslaget kan læses ved at klikke her.

Muskelsvindfondens høringssvar i fuld ordlyd kan læses ved at klikke her.

Arbejdsgiver- og arbejdslederansvar.

Socialministeren foreslår, at borgere med BPA fremover skal gennemføre et kursus i at være arbejdsgiver eller arbejdsleder, og at en kursusleder efter kurset skal vurdere, om borgeren er egnet til at varetage denne opgave. Herefter skal kommunen træffe en egentlig afgørelse. Planen er, at man får tre forsøg til at blive vurderet som egnet. Forslaget skal som udgangspunkt gælde for alle nye borgere med BPA, og kurset skal være gennemført i løbet af de første 18 måneder med BPA. Man får tre forsøg.

Muskelsvindfonden har sympati for, at der fremover tilbydes en uddannelse, før en borger påtager sig at være arbejdsgiver, for det kan faktisk være ret kompliceret.

Men Muskelsvindfonden er samtidig betænkelig ved den foreslåede grænse på tre forsøg for den enkelte borger. Selv om man måske ikke som 18-årig er i stand til at være arbejdsgiver, så kan man jo godt blive det senere i tilværelsen. Derfor foreslår Muskelsvindfonden, at man får chancen igen på senere tidspunkter. I hvert fald vil det være oplagt urimeligt, hvis man med den foreslåede ordning mister muligheden for selv at være arbejdsgiver eller arbejdsleder resten af livet, blot fordi man som de fleste 18-årige ikke nødvendigvis har forudsætninger for at fungere som arbejdsgiver.

Muskelsvindfonden fremhæver ikke mindst i sit høringssvar, at der er et meget langt spring fra BPA til den næstbedste løsning. Det kan være en katastrofe for en person med et handicap at miste retten til BPA, fordi muligheden for et aktivt liv herved begrænses voldsomt. For eksempel indskrænkes muligheden for hjælp uden for eget hjem til 15 timer om måneden, jfr. servicelovens § 97, hvis en borger ikke er berettiget til BPA.

Muskelsvindfonden foreslår derfor også, at der bliver mulighed for, at udmåling af hjælp kan tilbydes i samme omfang som ved BPA, selv om en borger hverken kan fungere som arbejdsgiver eller arbejdsleder. Ofte vil de personer have allerstørst behov for hjælp, som ikke selv kan fungere som arbejdsgiver eller arbejdsleder. Det er generelt en urimelig betingelse for optimal behovsdækning, at man selv er i stand til at være arbejdsgiver eller arbejdsleder, og lovforslaget aktualiserer denne problemstilling.

Socialministeriet foreslår også, at der udarbejdes en ”positivliste” over mulige fejl, man kan begå som arbejdsgiver, f.eks. fyre en gravid hjælper eller begå sexchikane over for hjælperne.

Muskelsvindfonden skriver herom i sit høringssvar til Socialministeriet:

”Muskelsvindfonden er endelig skeptisk med hensyn til udarbejdelse af en positivliste over eksempler på fejl, dels fordi der herved fejlagtigt signaliseres, at sådanne fejl er ofte forekommende, og dels fordi en positivliste kan få karakter af overdreven og upassende moraliseren. For eksempel har Muskelsvindfonden gennem fire årtiers erfaring kun oplevet ganske få eksempler på sexchikane, hvilket utvivlsomt er mindre end der forekommer på andre arbejdspladser. Det er et urimeligt signal at fremhæve borgere med BPA som glubende sexdyr, der ikke kan holde fingrene fra deres hjælpere. En beskrivelse af mulige fejl kan mere hensigtsmæssigt indgå i de planlagte kursusforløb, hvor de naturligt kan indgå i en samtale.”

Takstsystem (aflønning af hjælpere).

Socialministeren foreslår, at der fremover skal anvendes faste takster, når beløbet til BPA beregnes. Disse takster skal ”tage udgangspunkt i de overenskomstmæssige aftaler på området”.

Muskelsvindfonden er som udgangspunkt positiv over for indførelse af faste takster for udmåling af beløb til BPA. Det vil være en fordel for både kommuner og borgere, at udmålingen på den måde bliver mere gennemsigtig og administrativt mindre krævende. Herved øges også borgerens retssikkerhed.

Det er imidlertid vigtigt at fastholde selve formålet med ideen: Den enkelte arbejdsgiver skal have en økonomisk ramme til rådighed, som giver vedkommende et reelt valg om at tiltræde den gældende overenskomst eller ej. Den dispensation fra de gældende arbejdstidsregler, som i mange hjælpeordninger er helt vital for den fornødne fleksibilitet, og som Arbejdstilsynet har tiltrådt, forudsætter nemlig, at arbejdet er overenskomstdækket.

Muskelsvindfonden skriver blandt andet i høringssvaret:

”Det er derfor af helt afgørende betydning, at taksterne på alle punkter fastlægges i overensstemmelse med den gældende overenskomst, så arbejdsforholdet kan blive omfattet af dispensationen, hvis borgeren ønsker det. Det er ikke tilstrækkeligt, som det fremgår af bemærkningerne, at ”taksten vil tage udgangspunkt i de overenskomstmæssige aftaler på området”. Hvis taksterne ikke åbner mulighed for, at arbejdsgiveren kan vælge at tiltræde overenskomsten fuldt ud, er hele øvelsen med indførelse af et takstsystem – og dermed store dele af lovforslaget – spildt arbejde.”

Øget brug af rådighedstimer.

Socialministeren foreslår, at hjælp i tidsrummet mellem kl. 23.00-06.00 i nogle situationer kan dækkes med rådighedsløn, som er cirka 2/3 af almindelig løn – og uden tillæg: Hvis man har behov for mere end 1½ times hjælp om natten eller har behov for hjælp mere end 3 gange pr. nat, skal man efter fortsat have tilskud til fuld nattakst hele natten. Borgere, der har behov for mindre aktiv hjælp end i de to nævnte situationer, men stadig har behov for, at hjælperen er til stede, foreslås at få udmålt fuld takst i hjælperens aktive timer og rådighedstakst i de øvrige af nattens timer.

Helt overordnet understreger Muskelsvindfonden, at også under en rådighedsvagt opholder hjælperen sig i borgerens hjem og disponerer ikke selv over sin tid. Denne form for rådighedsvagt kan derfor ikke uden videre sammenlignes med rådighedsvagter, hvor hjælperen opholder sig i eget hjem med tilkaldemulighed.

Muskelsvindfonden gør desuden opmærksom på, at regler om rådighedsvagt ikke må ødelægge muligheden for, at borgeren kan tiltræde den gældende overenskomst, hvis det ønskes. Hvilket sådan set er et af de vigtigste formål med lovforslaget.

Muskelsvindfonden opfordrer derfor Socialministeriet til at afklare dette spørgsmål med arbejdsmarkedets parter, før lovforslaget fremsættes i Folketinget.

Konkret peger Muskelsvindfonden på, at det er uklart, hvordan aflønningen skal ske i de timer, hvor hjælperen faktisk er aktiv under en rådighedsvagt. For eksempel fremgår det ikke, at hjælperen også skal modtage overenskomstens tillæg for blandt andet natarbejde. Det fremgår heller ikke, om aflønningen sker pr. påbegyndt arbejdstime, hvilket ellers er princippet i andre overenskomster.

Endelig understreger Muskelsvindfonden vigtigheden af, at nye stive regler om brug af rådighedstimer ikke indskrænker den grundliggende fleksibilitet i BPA-ordningerne.

Vi skriver blandt andet:

”En borger med BPA er ikke en institution, hvor man kan slukke lyset klokken 23. Nogle aftener vil brugeren have brug for hjælp til at komme i seng klokken 22. Andre aftener kan klokken være 24. En fredag aften er borgeren måske i byen, og en søndag morgen vil en borger måske stå op før klokken 6 for at komme ud og fiske. I perioder med sygdom kan behovet for hjælp om natten være markant større end ellers. Det er mange forskellige livssituationer, som skal rummes i en BPA, hvilket er selve formålet med BPA, og derfor er det vigtigt at fastholde fleksibiliteten.”

Takstsystem (ved overførsel af tilskud til foreninger/firmaer).

Socialministeren foreslår også, at der skal fastsættes et fast timetakst (pr. hjælpertime) til beregning af det beløb, der er til rådighed, hvis man vil overdrage sit arbejdsgiveransvar til et firma eller en forening.

Muskelsvindfonden bemærker hertil, at dette tilskud skal fastlægges på et niveau, som gør det muligt for firmaet eller foreningen at få forretningen til at løbe rundt. I modsat fald vil man fortsat opleve uheldige situationer, enten fordi firmaet kun kan overleve ved at anvende lyssky og eventuelt ulovlige metoder, eller fordi firmaer simpelt hen går konkurs. Mange kommuner anvender allerede i dag så lave satser, at firmaet eller foreningen simpelt hen ikke kan løse opgaven inden for den givne bevilling.

Muskelsvindfonden fraråder, at tilskuddet alene beregnes som et tilskud pr. time, fordi ordninger med lavt timetal oftere er dyrere at administrere pr. time end ordninger med højt timetal. Som det mindste bør et system med tilskud pr. time kombineres med et grundbeløb, fordi nogle af firmaets udgifter til administrationen er uafhængige af timetallet.

Muskelsvindfonden peger også på, at det er forskelligt, hvor meget den enkelte borger ”trækker på” firmaets/foreningens ressourcer, og der bør tages højde for, at nogle borgere kan forekomme så ressourcekrævende, at intet firma og ingen forening ønsker at påtage sig arbejdsgiveropgaven, fordi den ikke kan løses inden for den økonomiske ramme, der stilles til rådighed.

Muskelsvindfonden foreslår derfor, at det skal kunne bevilges et højere tilskud, så enhver borger der ønsker at overdrage sit arbejdsgiveransvar til et firma eller en forening faktisk har mulighed for det i praksis.

Godkendelsesordning.

Socialministeren foreslår, at firmaer og foreninger fra 1. januar 2016 skal være forhåndsgodkendt af Socialtilsynet, hvis de fortsat skal kunne varetage arbejdsgiverrollen for en borger med BPA. Kriterierne for godkendelsen er endnu ikke kendt.

Muskelsvindfonden anbefaler dette, fordi en godkendelsesordning forhåbentlig kan medvirke til at hindre, at private firmaer fremover fupper og svindler med de penge, der ellers skal komme borgere med BPA til gode.

Muskelsvindfonden undrer sig dog over, at disse firmaer og foreninger behøver næsten to år for at vænne sig til godkendelsesordningen, og vi anbefaler, at kravene til borgernes regnskabsaflæggelse gøres så lempeligt som muligt for ikke at opbygge et nyt byrokrati.

Generelt bemærker Muskelsvindfonden afslutningsvis:

“Muskelsvindfonden er tilfreds med, at loven i alt væsentligt træder i kraft den 1. juli 2014, men ønsker samtidig at præcisere, at det er vitalt, at der sikres økonomisk grundlag for tiltrædelse af den gældende overenskomst, og at vi foretrækker senere ikrafttræden, hvis det er en forudsætning for at tilvejebringe det økonomiske grundlag herfor.

Det vil efterhånden være ubærligt, hvis Folketinget gennemfører endnu en ændring af lovgrundlaget for BPA, som kun er en halv løsning, og som ikke løser de problemer, der faktisk forekommer.”