Og Århus Kommune er igen i forreste række.

Det seneste kommunale påfund med hensyn til at beskære hjælpen til mennesker med BPA (borgerstyret personlig assistance) går ud på at fylde så mange ”rådighedstimer” som overhovedet muligt ind i bevillingen. Dette gælder ikke mindst Århus Kommune, hvis fantasi tydeligvis er uudtømmelig når det gælder om at finde på tvivlsomme forringelser. På den måde kan man næsten halvere timetaksten.

Borgeren med BPA betaler en del af prisen i form af mindre hjælp og færre muligheder for et aktivt liv. Hjælperen betaler resten af prisen i form af en lavere løn trods uændret tid på arbejde. Og desuden bliver det vanskeligere for borgeren med BPA at rekruttere hjælpere.

Det er derfor relevant at genopfriske, hvad formålet overhovedet er med ”rådighedstimer” i en BPA-bevilling.

Den 4. juli 2011 stillede Socialdemokraternes stærkt savnede folketingsmedlem René Skau Björnsson et spørgsmål i Folketinget til den daværende socialminister Benedikte Kiær, der netop handlede om dette.

Spørgsmålet lød:

Ministeren bedes orientere om, hvilke ændringer der skete med begrebet ”rådighedstimer” efter servicelovens § 96, da BPA blev indført, samt hvor disse ændringer er beskrevet (lovens forarbejder, bekendtgørelse, vejledninger etc.) og dermed hvor bindende disse ændringer er for kommunerne”

I sit svar henviste socialminister Benedikte Kiær blandt andet til udmålingsbekendtgørelsens § 5, stk. 3:

”Ved udmåling af tilskud til løn efter stk. 2, kan der i helt særlige tilfælde udmåles tilskud til dækning af rådighedstimer. Med rådighedstimer forstås timer, hvor hjælperen er til stede, men hvor der kun undtagelsesvis udføres aktiviteter for borgeren, herunder i forbindelse med delt tjeneste eller ved et mere spredt hjælpebehov.”

Hun henviste endvidere til den mere detaljerede Vejledning nr. 9 af 15. februar 2011, hvor reglerne om rådighedstimer er nærmere omtalt i punkterne 29 og 74.

 Og den daværende socialminister forklarede bestemmelsen således:

– Hensigten har været at give kommunen adgang til i helt særlige tilfælde at udmåle rådighedstimer, der kan få en BPA-ordning til at hænge sammen. Herved får borgeren mulighed for at rekruttere de nødvendige hjælpere også, hvis der er tale om ”delt tjeneste” på grund af mere spredte hjælpebehov og evt. særlige geografiske forhold.

Med andre ord: Rådighedstimer kan bevilges i ”helt særlige tilfælde”. Formålet er at ”få en BPA-ordning til at hænge sammen”, fordi borgeren ellers kan få vanskeligt ved at rekruttere hjælpere. Heraf kan også udledes, at det simpelt hen ikke er lovligt, når nogle kommuner i denne tid ændrer eksisterende bevillinger af hjælp, så der indgår rådighedstimer langt ud over ”helt særlige tilfælde” og uden at formålet er at få BPA-ordningen til ”at hænge sammen”.

I forhold til kommunens ønske om på den måde at spare penge, er det ikke mindst relevant, at den daværende socialminister i sit svar til folketingsmedlem René Skau Björnsson – uopfordret – tilføjede:

– Det kan supplerende oplyses, at kommunerne er kompenseret for de merudgifter, der er forbundet med som udgangspunkt at skulle udmåle til løn inklusiv tidsbestemte tillæg.

Med andre ord: Kommunerne forsøger at spare penge på Borgerstyret Personlig Assistance, selv om staten har givet dem pengene til at betale udgifterne.

Spørgsmål og svar i fuld ordlyd kan læses ved at klikke her.

Vejledningen kan læses ved at klikke her.