Folketinget begrænser kommuners spekulation i forkerte afgørelser.

 

En utrættelig indsats gennem mange år fra folketingsmedlem Karina Adsbøl fra Dansk Folkeparti fører nu til, at Folketinget vedtager at begrænse nogle kommuners spekulation i at tjene penge på forkerte afgørelser.

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg indstiller nemlig til Folketinget at vedtage et beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti. Alle Folketingets partier står bag indstillingen.

Forslaget går ud på at ”pålægge regeringen at fremsætte lovforslag, der giver opsættende virkning i klagesager for borgere med handicap, der har fået frataget eller nedsat hjælp efter lov om social service, selv om den pågældende ikke har forbedret sin funktionsevne, og hvis kommunens afgørelse om fratagelse eller nedsat hjælp får vidtrækkende konsekvenser, som ikke eller kun vanskeligt lader sig genoprette”.

Forudsætningen om at kommunens afgørelse skal have ”vidtgående konsekvenser, som ikke eller kun vanskeligt lader sig genoprette” var ganske vist ikke med i Dansk Folkepartis oprindelige forslag og var heller ikke Dansk Folkepartis ønske; men da der viste sig en politisk mulighed for at få forslaget vedtaget med denne tilføjelse, slog Karina Adsbøl til, for forslaget opfanger jo stadig de situationer, der er alvorligst for borgeren, og hvor det kommunale incitament til at spekulere i forkerte afgørelser derfor er størst.

Under alle omstændigheder er det epokegørende, at Folketinget nu langt om længe tænker i de baner, for hidtil har handicaporganisationerne talt for døve øren. De fire foregående socialministre har nærmest i kor henholdt sig til, at de stoler på kommunerne, og borgerne kan bare anke – uden overhovedet at forholde sig til, at mens ankesagen behandles kan en borger stå uden nødvendig hjælp. Oven i købet har kommunerne hidtil kunnet score fortjenesten ved uretsmæssigt at fratage borgeren den nødvendige hjælp, også selv om borgeren ender med at få medhold i Ankestyrelsen. Dén fristelse til let tjente penge har været for stor en fristelse for nogle kommuner. På den baggrund er det også værd at bemærke, at den nuværende socialminister Karen Ellemann tilslutter sig forslaget.

Dansk Folkeparti udtrykker det således:

”Proceduren giver kommunerne et økonomisk incitament til at fratage eller forringe hjælpen til borgere med handicap, også når det virker i strid med loven. Da det er omkostningsfrit at prøvekøre sager i Ankestyrelsen, sparer kommunerne, uanset hvordan sagen ender, udgifter til hjælpen, mens klagesagen kører. Jo længere sagsbehandlingstid, desto større besparelse, hvilket er et incitament for kommunerne til at trække sagerne i langdrag. Denne økonomiske gevinst får kommunerne lov til at beholde, også selv om borgeren får medhold i sin klage.”

”Denne periode kan strække sig over et eller flere år, hvor borgeren må klare sig uden den hjælp og støtte, som den pågældende er blevet frakendt. Og efter de sociale nævn er blevet nedlagt, er sagspuklen i Ankestyrelsen stor. Flere borgere og flere handicaporganisationer har gentagne gange påpeget problematikken. Hverdagen for mennesker med handicap bliver besværliggjort i den periode, hvor de uretmæssigt må undvære den hjælp, der er med til at opretholde deres almindelige livsførelse. Det kan gå ud over deres livskvalitet, forringe deres funktionsevne, forringe deres jobsituation, gå ud over familielivet og påvirke dem hårdt psykisk – alt sammen forhold, der kan medføre uoprettelige skader.”

Ifølge Dansk Folkeparti løser beslutningsforslaget flere problemer på én gang:

“Borgerne kommer ikke til pludselig at stå uden hjælp, mens den pågældendes klagesag behandles, og kommunernes praksis med at føre sociale klagesager for at fastslå minimumsstandarder vil blive begrænset. Hermed får kommunerne et incitament til at behandle klagesager hurtigere, idet der ikke vil kunne opnås en besparelse under sagsbehandlingsforløbet. Incitamentet til at frakende eller forringe hjælpen i strid med loven forsvinder, idet kommunerne fremover ikke vil kunne opnå en besparelse, mens en klagesag pågår.

Retssikkerheden for borgere med handicap vil desuden blive øget, så hovedvægten kommer til at ligge på netop social retssikkerhed frem for på det kommunale systems mulighed for budgetstyring. Hvis beslutningsforslaget vedtages, vil borgere med nedsat funktionsevne ikke længere skulle lide under, at deres liv uretmæssigt falder fuldstændig fra hinanden, mens de venter på, at klagen færdigbehandles i Ankestyrelsen.”

Som eksempler på områder hvor forslaget får effekt nævnes afgørelser efter servicelovens §§ 41 og 100 om merudgiftsydelser til børn og voksne, § 42 om tabt arbejdsfortjeneste og §§ 95 og 96 om borgerstyret personlig assistance.

I begrundelsen for forslaget henviser Dansk Folkeparti desuden til en lang række konkrete eksempler og en lang række henvendelser fra forskellige handicaporganisationer, blandt andre Muskelsvindfonden, samt til en udtalelse fra Folketingets Ombudsmand, som siger:

”Det kan have meget store konsekvenser for en borger med et alvorligt handicap at blive frataget en ydelse. Også af den grund er det vigtigt, at myndighederne får oplyst sagen tilstrækkeligt, inden de træffer en afgørelse, og at de giver en fyldestgørende og forståelig forklaring på ændringen”

Og da forslaget var til 1. behandling i Folketinget den 19. januar henviste Karina Adsbøl netop til en henvendelse fra Muskelsvindfondens formand, Evald Krog:

“Vi har fået flere henvendelser i udvalget – jeg husker specielt også en henvendelse fra Evald Krog, men der skal vi længere tid tilbage – som netop også påpeger, at de her sager giver kommunerne et økonomisk incitament til at fratage eller forringe hjælpen til borgere med handicap, også når det virker i strid med loven, og det er netop omkostningsfrit at køre de her sager i Ankestyrelsen. Og uanset hvad og uanset hvordan sagen ender, sparer kommunen i den her periode.”

Hun sluttede med at sige:

“Men om ikke andet håber jeg i hvert fald på, at vi kan nå til en fælles forståelse af, at det her er vigtigt, og at vi eventuelt kan nå frem til en fælles beretning. Jeg vil i hvert fald sige tak for debatten i dag, den har været meget givende. Jeg kan også forstå på flere af ordførerne, at de også kan se, at der er udfordringer, og at de også er villige til at finde løsninger på det.”

Og sådan gik det heldigvis også.

For handicaporganisationerne er det særdeles velkomment, at dette beslutningsforslag nu bliver vedtaget. Det sker formentlig ved Folketingets møde den 3. maj.

Beslutningsforslag i sin fulde ordlyd samt bilagene fra udvalgsbehandlingen kan findes ved at klikke på dette link.