Som oftest forbinder man Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) med servicelovens § 96, men BPA kan også bevilges efter servicelovens § 95, hvis kommunen ikke mener, at man opfylder betingelserne i § 96.

Hvis man ikke har ”et behov, som gør det nødvendigt at yde denne ganske særlige støtte”, som det hedder i § 96, så kan § 95 komme på tale. Man skal dog fortsat kunne være arbejdsgiver eller arbejdsleder.

Men man kan også ende i § 95, hvis kommunen vurderer, at man hverken kan fungere som arbejdsgiver eller arbejdsleder for hjælperne. Så kan hjælpen nemlig bevilges efter § 95, stk. 3, hvor den i stedet udbetales som et kontant beløb til en nærtstående person. Det vil altså sige, at det ikke er personen selv, men den ”nærtstående”, der er beløbsmodtager, og den ”nærtstående” kan så udføre arbejdet selv eller bruge pengene til at købe hjælp for.

Servicelovens § 95 er imidlertid en aflægger af servicelovens § 83 om hjemmehjælp. Det vil sige, at det er reglerne om hjemmehjælp, der anvendes ved udmåling af hjælpen.

Groft sagt er servicelovens § 95 kun hjemmehjælp, der leveres i form af kontanter.

Derfor er man i § 95 underlagt kommunens ”kvalitetsstandarder” for hjemmehjælp med alt, hvad det indebærer, blandt andet at hjælpen beregnes efter kommunens minuttyranni, så hver eneste handling opgøres minut for minut. Derfor vil hjælp efter § 95 oftest være ringere end hjælp efter § 96.

Og i § 95 kan man heller ikke kan tage sin hjælp med til udlandet, fordi man efter reglerne i Udlandsbekendtgørelsen ikke kan tage sin hjemmehjælp efter § 83 med til udlandet. Og heraf følger så, at man heller ikke kan tage den med, hvis hjælpen er bevilget efter § 95. Derfor er man afskåret fra f.eks. at rejse på ferie, og man er reelt stavnsbundet til et liv inden for Danmarks grænser.

Allerede da Socialministeriet formulerede Udlandsbekendtgørelsen, gjorde handicaporganisationerne opmærksom på, at den ville stavnsbinde en gruppe mennesker med et handicap. Men vi talte dengang for døve øren.

Problemet – især i forhold til paragraffens stk.. 3, hvor hjælpen bevilges til en nærtstående, har nu i flere omgange været rejst i Folketinget af folketingsmedlem Stine Brix fra Enhedslisten. Socialminister Karen Hækkerup forsøgte sig i første omgang med en bevidst misforståelse af spørgsmålet og fastslog, at intet hindrer beløbsmodtageren i at rejse til udlandet. Hvilket da er så sandt, som det er sagt, for beløbsmodtageren er jo den ”nærtstående” og ikke personen med et handicap. Så ja, den ”nærtstående” kan bare rejse, for det er jo ikke den ”nærtstående”, der har brug for hjælp i ferien, men personen med et handicap må altså blive hjemme.Stine Brix, Enhedslisten.

Som svar på et nyt og klokkeklart spørgsmål fra Stine Brix,

”I forlængelse af ministerens besvarelse af SOU alm. del spørgsmål 344 fra 2011-12 bedes ministeren udtømmende redegøre for de bestemmelser i den sociale lovgivning, hvorefter der kan ydes nødvendig hjælp under ferie i udlandet til en person, der modtager sin hjælp via en nærtstående efter servicelovens§ 95, stk. 3.”

går socialminister Karen Hækkerup imidlertid nu til bekendelse og bekræfter, at man er stavnsbundet, hvis man modtager sin hjælp efter servicelovens § 95.

I sit svar siger ministeren blandt andet:

”En person, der modtager kontant tilskud til ansættelse af hjælpere efter servicelovens § 95, kan således ikke medtage sin hjælp under et midlertidigt ophold i udlandet, fordi denne type hjælp ikke er nævnt i udlandsbekendtgørelsens § 1, stk. 2.”

Hun henviser desuden til en udtalelse fra Ankestyrelsen i en ny principafgørelse:

”Hjælp i form af kontant tilskud efter servicelovens § 95 (BPA) er ikke omfattet af udlandsbekendtgørelsen. I udlandsbekendtgørelsen er det udtømmende angivet hvilke typer hjælp efter serviceloven, der kan medtages under midlertidige ophold i udlandet.”

”Principafgørelsen må efter Social- og Integrationsministeriets opfattelse forstås således, at borgere, der ikke modtager en af de typer hjælp, der er nævnt i udlandsbekendtgørelsens § 1, stk. 2, og som derfor ikke kan medtage deres hjælp under et midlertidigt udlandsophold, heller ikke vil kunne modtage hjælp … under et kortvarigt ferieophold”, konstaterer socialministeren.

Herefter konkluderer hun, at ”dette har ikke været hensigten med reglerne …, hvorfor ministeriet på baggrund af principafgørelsen vil se på mulighederne for en præcisering.”

Nu skal socialminister Karen Hækkerup på ingen måde gøres ansvarlig for Socialministeriets manglende lydhørhed gennem flere år, så vi må indtil videre betragte ministerens tilkendegivelse som en positiv nyhed her midt i ferietiden, hvor mange er i udlandet – men hvor en gruppe mennesker med et handicap er frataget den mulighed.

Så stor ros, både til Karen Hækkerup og til Stine Brix, der stædigt blev ved at rejse problemet.

Spørgsmål og svar i fuld ordlyd kan læses ved at klikke her.

Principafgørelsen i fuld ordlyd kan læses ved at klikke her.

Udlandsbekendtgørelsen kan læses ved at klikke her.

 

Servicelovens § 95:

§ 95. Hvis kommunalbestyrelsen ikke kan stille den nødvendige hjælp til rådighed for en person, der har behov for hjælp efter §§ 83 og 84, kan kommunalbestyrelsen i stedet udbetale et tilskud til hjælp, som den pågældende selv antager.

Stk. 2. En person med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for personlig hjælp og pleje og for støtte til løsning af nødvendige praktiske opgaver i hjemmet i mere end 20 timer ugentligt, kan vælge at få udbetalt et kontant tilskud til hjælp, som den pågældende selv antager.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde beslutte, at hjælpen efter stk. 2 fortsat skal gives som naturalhjælp eller udbetales til en nærtstående person, som helt eller delvis passer den pågældende.

Stk. 4. Det er en betingelse for tilskud til ansættelse af hjælpere efter stk. 1-3, at tilskudsmodtageren er i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne. Det er desuden en betingelse, at tilskudsmodtageren kan fungere som arbejdsgiver for hjælperne, medmindre den pågældende indgår aftale med en nærstående, en forening eller en privat virksomhed om, at tilskuddet overføres til den nærstående, foreningen eller den private virksomhed, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne. Arbejdsgiverbeføjelserne i forhold til hjælperne vedrørende spørgsmål om ansættelse og afskedigelse af hjælpere varetages i så fald af den nærstående, foreningen eller den private virksomhed i samråd med den pågældende.

Stk. 5. I de situationer, hvor tilskudsmodtageren er arbejdsgiver, skal kommunalbestyrelsen tilbyde at varetage lønudbetalinger m.v.