Kommunen måtte ikke nægte Muskelsvindfonden aktindsigt.

En efterhånden gammel sag har fundet sin (foreløbige) afslutning.

Den udsprang af, at Aarhus Kommune i efteråret 2012 planlagde en række alvorlige forringelser for borgere med hjælpeordning (BPA) og for deres hjælpere. De værste af dem blev imidlertid forpurret. Dels efter voldsomme protester. Dels efter at Horsens Kommune tabte en principsag i Ankestyrelsen, som betød, at en del af de planlagte forringelser i Aarhus ville være ulovlige.

Byrådspolitikere fra de fleste partier gav udtryk for, at de tog nederlaget til efterretning og ikke ville gå videre ad den vej. I Lokalavisen udtalte flere af politikerne endda glæde over, at de ikke alligevel skulle gennemføre de forringelser, som de selv havde besluttet.

Et lille diskret vink fortalte os imidlertid, at Aarhus Kommune bag kulisserne forsøgte at realisere de skumle planer alligevel, og at kommunen var i gang med at mobilisere Kommunernes Landsforening for at gøre planerne lovlige.

Den 18. maj 2013 bad Muskelsvindfondens formand, Evald Krog, derfor Aarhus Kommune om aktindsigt i den korrespondance, der havde været med Kommunernes Landsforening om hjælpeordninger (BPA) efter servicelovens § 96.

En anmodning om aktindsigt skal efter loven besvares i løbet af 10 arbejdsdage, og allerede den 23. august 2013 modtog Evald Krog da også svaret fra Aarhus Kommune.

Svaret indeholdt en delvis aktindsigt med en del mail korrespondance mellem Kommunernes Landsforening og Aarhus Kommune, blandt andet en herlig rådgivning, hvor KL vejleder Aarhus Kommune om, at ”I behøver jo ikke at fortælle borgeren i afgørelsen, at beløbet er beregnet på baggrund af en gennemsnitstakst”, hvilket åbenbart er fremgangsmåden, når man vil tilsløre, at den lovpligtige individuelle vurdering ikke er sket.

Men aktindsigten var altså kun delvis.

Aarhus Kommune oplyste nemlig også, at man har ”kunnet identificere yderligere korrespondance mellem Kommunernes Landsforening og Aarhus Kommune vedrørende BPA”, men denne yderligere korrespondance måtte Muskelsvindfonden ikke få lov at se, og så begynder det jo at blive interessant, for så har byrådsmedlemmerne i Aarhus nok heller ikke set den.

I afslaget på at læse denne yderligere korrespondance henviste Aarhus Kommune til offentlighedslovens § 2, stk. 1, 3. pkt., som ifølge kommunen skulle handle om, at ”materialet vedrører en lovgivningssag”.

Muskelsvindfonden klagede til Statsforvaltningen, fordi vi ikke mener, at Aarhus Kommune er en del af den statslige administration, og fordi vi ikke mener, det tilkommer Aarhus Kommune at give afslag med den begrundelse, idet alene et ministerium – og da i hvert fald ikke en kommune – kan tage stilling til, hvad der ”vedrører en lovgivningssag”.

Statsforvaltningen har nu taget stilling til Muskelsvindfondens klage:

”Det er Statsforvaltningens opfattelse, at Aarhus Kommune ikke havde kompetence til med hjemmel i dagældende offentlighedslovs § 2, stk. 1, 3. pkt. at give afslag på aktindsigt i de omhandlede dokumenter under henvisning til, at disse dokumenter indgik i en lovgivningssag.

Statsforvaltningen har bedt Aarhus Kommune om at oplyse, hvad Statsforvaltningens udtalelse giver kommunen anledning til, for så vidt som anmodningen om aktindsigt stadig er aktuel.”

Muskelsvindfonden kan bekræfte, at anmodningen fortsat er aktuel, og at Muskelsvindfonden nu på ny vil bede Aarhus Kommune om at fortælle, hvad kommunen foretog sig bag kulisserne, efter at den havde været nødt til at annullere de planlagte forringelser for mennesker med Borgerstyret Personlig Assistance og for deres hjælpere.