Det kan nogle gange være svært at finde ud af reglerne for ankefrister ved kommunale afgørelser. Vi gennemgår reglerne

Blandt de fleste mennesker, der har været igennem et forløb med en klagesag i forhold til kommunale afgørelser, er det almen viden, at man ifølge Retssikkerhedsloven har 4 ugers frist til at klage over en afgørelse. Alligevel giver det til tider anledning til problemer og misforståelser.

Beregning af en frist på fire uger

Det første problem opstår ud af spørgsmålet: Hvor meget er 4 uger? Selv om vi efterhånden mange gange har gennemgået det, støder vi stadig på sager, hvor borgeren tror, at hvis en afgørelse f.eks. er dateret den 14. januar, så skal man klage inden d. 14. februar. Sådan er det IKKE!
En vigtig tommelfingerregel: En klagefrist på 4 uger udløber på den samme ugedag 4 uger efter.
Det vil altså sige, at hvis afgørelsen er havnet i borgerens e-Boks på en torsdag, skal klagen være kommunen i hænde på den fjerde efterfølgende torsdag. At der gælder lidt andre kriterier, hvis man er fritaget for at modtage post via e-Boks, lader vi ligge i denne omgang.

Overhold fristen

Alligevel er der al mulig god grund til at understrege, at selv om det kan være fristende at skubbe klagen foran sig, så hjælper man sig selv ved at indsende med et par dages forspring. Så slipper man nemlig for bekymringen om, hvorvidt man nu har regnet rigtigt. Og det er da brand-ærgerligt, når man nu har haft arbejdet med at stykke en klage sammen, at den bliver afvist, fordi den er sendt ind for sent.

Hvis man af forskellige årsager er i tidsnød, kan man nøjes med at oplyse kommunen om, at man ønsker at klage, og at man senere vil fremsende uddybning. Så er klagefristen formelt set overholdt.
Du kan læse mere om generelle klagefrister her:

Kommunens frist

Det andet problem ligger i kommunerne. Reglerne siger nemlig, at når man klager over en afgørelse, skal man klage til kommunen, ikke til Ankestyrelsen. Det skyldes, at kommunen skal have en mulighed for at genvurdere afgørelsen. Det har kommunen 4 uger til med nogle få undtagelser, nemlig i de sager, der er omfattet af varslingsordningen. Det gælder f.eks. for frakendelse af en BPA eller kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. Her har kommunen kun 14 dage til at genvurdere sagen, inden der enten træffes en ny afgørelse, eller sagen indsendes til Ankestyrelsen.

Hvis kommunen ikke kan overholde de 4 ugers frist, skal borgeren kontaktes. Borgeren skal have en begrundelse for udsættelsen, samt besked om, hvornår genbehandlingen kan forventes afsluttet.

Når kommunen giver delvist medhold

Når kommunen endelig har genvurderet sagen, kan der ske tre ting:
1. Kommunen fastholder afgørelsen, orienterer borgeren og indsender klagen til Ankestyrelsen.
2. Kommunen giver borgeren medhold og sender en ny afgørelse til borgeren.
3. Kommunen giver delvist medhold og sender en ny afgørelse til borgeren, men fastholder dele af den oprindelige afgørelse.

Det er i det 3. scenarie, vi ser fejl. Og her bliver det kringlet.

Nogle kommuner har startet en praksis, hvor der helt korrekt sendes en ny afgørelse til borgeren, men kommunen sender samtidig eller inden for få dage sagen videre til Ankestyrelsen, da de jo kun har givet borgeren delvist medhold. Og det er helt klart ulovligt.
Det strider mod Retssikkerhedslovens §13, stk. 2, som siger: ”Hvis myndigheden kun delvist kan give klageren medhold, skal klageren inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om den nye afgørelse, meddele, om klagen fastholdes. Hvis klageren fastholder klagen, sendes denne inden 14 dage efter modtagelsen til Ankestyrelsen med genvurderingen”.

Fire uger til at overveje ny afgørelse

Borgeren har altså her igen 4 ugers frist, og dermed også rimelig mulighed for at tage stilling til, om klagen skal fastholdes, eller om man vil acceptere det, man trods alt har fået.

Det seneste eksempel vi har set på dette, handlede om praktisk hjælp/personlig pleje til et barn. Her gav kommunen delvist medhold i forældrenes klage over den oprindelige afgørelse. Men kommunen skrev samtidig til forældrene, at de inden for ”et par dage” skulle meddele, om de ønskede at fastholde klagen, da sagen ellers ville blive sendt videre til Ankestyrelsen. Og det er som nævnt i strid med Retssikkerhedsloven.

Hvorfor er det vigtigt?

Når vi understreger de 4 ugers frist efter genvurderingen, har det et dobbelt sigte. Det ene er, at vores medlemmer har et retskrav på rimelig tid til at overveje, om den nye afgørelse er nok til at dække det behov, der er søgt om. Det kræver til tider rådgivning fra kommunen, den handicappolitiske afdeling i Muskelsvindfonden eller fra RCFM. Det skyldes bl.a., at der i den nye afgørelse kan være bevilget en helt anden form for hjælp end den, der oprindelig er søgt om. Der kan også være misforståelser i afgørelsen, som man skal have tid til at gøre kommunen opmærksom på.

Det andet er, at hvis borgeren i sidste ende faktisk ER tilfreds med afgørelsen, er det spild af både borgerens, kommunens og Ankestyrelsens tid og ressourcer, hvis sagen bliver indsendt til Ankestyrelsen, og grundlaget for den oprindelige klage i mellemtiden er bortfaldet.