CYKLO er Muskelsvindfondens seneste bud på en oplevelsesrig indsamlingsaktivitet. Det er en fælles, mangfoldig og aktiv oplevelse med cyklen og fællesskab som omdrejningspunkt. CYKLO er en byfestival med mange forskellige elementer: et stort urbant motionscykelløb, et børneræs og en langsommere cykeltur forklædt som et karnevalsoptog og en poetisk lysparade i måneskæret.

Også mad, musik og bingo

Men CYKLO er også meget mere end det. På festivalpladsen i centrum af Aarhus kan du også få smagssanserne udfordret på et madmarked, slappe af til loungemusik, lytte til spændende indslag, nyde den intense stemning før, under og efter et løb og blive en del af det store cykelbingo, hvor du måske ender med at køre hjem på en helt ny cykel.

Det handler om at komme i gang

Med CYKLO ønsker Muskelsvindfonden at skabe en anderledes og tidssvarende indsamlingsaktivitet. Mottoet er, at det ikke nødvendigvis handler om at komme først, men om at komme i gang og sammen være med i kædereaktionen ‘from happiness to health’.

CYKLO 2017

Næste cykelfestival løber af stablen den 19. og 20. august 2017.

CYKLO 2017 er en videreudvikling af de tidligere års erfaringer med et program, der har mange af de samme elementer som i 2016, men også nogle justeringer og nye tiltag. Følg med på CYKLO’s egen hjemmeside. Det endelige program offentliggøres i løbet af foråret. Men allerede nu kan du købe early bird billetter til Aarhus City Cykelmarathon søndag den 20. august 2017. Køb billet her.

CYKLO er en del af Aarhus17 – Europæisk Kulturhovedstad og er støttet af Aarhus Kommune, Aarhus Event og Aarhus Cykelby.

Historien bag CYKLO

Muskelsvindfondens indsamlingsafdeling fandt på idéen om at arrangere en cykelevent i Aarhus. CYKLO ønsker bl.a. at bidrage til at skabe en mere bæredygtig by ved at flytte flere fra bilen til cyklen – vores middel er at skabe gode oplevelser på cyklen.

I august 2015 blev en prototype af CYKLO testet i Aarhus. En éndags begivenhed, hvor over 500 cyklister fra byen deltog.

Ud fra evalueringer og opfølgende workshops dannede denne prototype grundlag for udviklingen af en større cykelfestival i Aarhus, som fandt sted på Frederiks Alle og Musikhusparken i centrum af Aarhus den 20. og 21. august 2016. Over 20.000 gæster fandt vej forbi festivalpladsen, og flere tusinde deltog i cykelløb og -ture, som indtog Aarhus´ gader med lys, festlige farver og cykler.

Læs mere om CYKLO på http://cyklo.dk

Se hvad vi bruger overskuddet fra CYKLO og Muskelsvindfondens øvrige indsamlingsaktiviteter til her.

Kontakt CYKLO på mail via kommunikationsmedarbejder Jakob Edut på mail:  jaed@muskelsvindfonden.dk.

Ønsker du som en række andre virksomheder at være kommerciel samarbejdspartner på CYKLO, kan du kontakte partnerskabschef Jakob Bartholin på mail: jaba@muskelsvindfonden.dk.