Hvert år i maj samles 400 mennesker med muskelsvind og deres venner og pårørende til Muskelsvindfondens landsmøde.

Landsmødet er det formelle sted, hvor medlemmerne vælger den politiske ledelse, diskuterer foreningens politik og drøfter handicappolitiske emner. Og det uformelle mødested for medlemmer, der her samles på tværs af alder, diagnose og livssituation for at opleve fællesskabet og samværet i foreningen og få fornemmelsen af, at vi løfter i flok. Landsmødet foregår over en weekend, typisk fra fredag eftermiddag til søndag middag, hvor den politiske del fylder knap halvdelen af programmet. Det sociale element og netværksdannelse er med andre ord også en vigtig del af weekendens program.

Alle medlemmer inviteres til landsmødet, og hele familien er med. En muskelsvinddiagnose rammer jo ikke bare en enkelt person, men berører hele familien.

Sideløbende med voksenlandsmødet arrangerer Muskelsvindfonden også aktiviteter for børn og unge. Arbejdet for at give bedre levevilkår for mennesker med muskelsvind afhænger i høj grad af nye ildsjæle, så en tidlig involvering i Muskelsvindfondens arbejde er vigtig for foreningens fremtid.

Se fotograf: Bo Nymanns fotokavalkade fra Landsmødet 2016