Musholm genåbner for feriegæster fra og med uge 26, hvor der er Sankt Hans. Dog sker genåbningen med skærpede retningslinjer for rengøring, hygiejne og afstand. Medlemmer af Muskelsvindfonden opfordres til at booke så hurtigt som muligt, da salget af feriehuse udvides til andre gæster allerede onsdag d. 20. maj. Det er muligt at søge Muskelsvindfondens feriepulje til opholdet.

Der er ledige feriehuse og dobbeltværelser at bestille fra den 23. juni 2020, hvor Musholm atter åbner for feriegæster. Det sker under skærpede retningslinjer, som ligger på Musholms hjemmeside

Spis Musholms gode mad i restauranten eller i din feriebolig

Musholms restaurant Evald Krog bliver indrettet efter alle forholdsregler, når det gælder afstand mellem gæsterne, og samtidig vil rengøring samt afspritning være på højeste niveau.

– I Restaurant Evald K har valgt at følge Sundhedsstyrelsens arealkrav på 4 kvadratmeter pr. gæst, hvilket betyder at vi kan servicere 35 gæster ad gangen. Da restauranten er forbeholdt gæster fra ferieboliger, hvor der ikke er køkken og spisebord, kan det, hvis vi er fuldt booket, være nødvendigt at aftale spisetid med receptionen til alle måltider. Det oplyser vi dig om ved ankomst, lyder det fra Musholms centerleder, Freddy Hansen.

Læs mere om fællesspisning på tværs af familier og grupper i retningslinjerne på hjemmesiden, og find menu og priser på aftensmaden.  Morgenmads- og frokosttallerken bliver offentliggjort i næste uge.

Få maden bragt til din feriebolig

Det er også muligt at bestille maden til udbringning, så du kan nyde maden i din feriebolig.

Det kan du også læse om via linket til retningslinjerne.

Sommerlejr og Aktiv familieuge afholdes i uge 28

Muskelsvindfonden har fundet løsninger, som betyder, at foreningen trods Coronavirus kan invitere deltagere, som er meldt til årets sommerlejre og Aktiv Familieuge, på Musholm. De to lejre slås sammen i uge 28, og det er krav, at mindst en forælde deltager. Derfor er både uge 27 og 28 forbeholdt familier med børn med muskelsvind.

Er du en af deltagerne eller ønsker din familie at deltage, kan du henvende dig til medlemskonsulent, Rikke Kaalund på telefon 2265 2459 eller mail rika@muskelsvindfonden.dk

Sådan booker du et ophold på Musholm

Musholm beder Muskelsvindfondens medlemmer om at ringe til 70137700 eller skrive til Musholm@musholm.dk for at booke et ophold. Kan du ikke komme igennem, er det muligt at få Musholm til at ringe dig op – husk at skrive navn og telefonnummer i mailen.

Det er bedst at booke gennem telefon, fordi Musholm er opmærksom på medlemmernes mulighed for at få gavn af Muskelsvindfondens feriepulje. Læs om feriepuljen på vores hjemmeside

Udvidede retningslinjer for hele Musholm

Musholm har udarbejdet retningslinjer for rengøring, spisning, ferieboliger, brugen af fællesarealerne, restauranten, udbringning af mad, fællesspisning og ”færdselsregler”.

Find retningslinjerne på Musholms hjemmeside