Søndag den 13. november mellem kl. 10 og 13, som afslutning på Muskelsvindfondens Netværksmøde, inviterer vi alle interesserede medlemmer til oplæg og debat om handicappolitik og forskning.

Hvad er status for handicappolitikken? Hvilke udfordringer står vi med? Dette er blot nogle af de spørgsmål Jørgen Lenger fra den handicappolitiske afdeling i Muskelsvindfonden vil svare på.
Efterfølgende vil RehabiliteringsCenter for Muskelsvind tale om forskning i muskelsvind. Det er et stort og spændende område, men hvad sker der egentlig og hvad skal vi forvente os de kommende år? Hvad mener vi selv om forskningen, og hvad med RCFM? Hvordan fungerer det internationale samarbejde? Er Danmark med i front eller bliver vi glemt? Dette er nogle af spørgsmålene, der belyses og drøftes.

Netværksmødet er et møde for Muskelsvindfondens DH aktive medlemmer, kontaktpersoner fra medlemsgrupperne og foreningens politiske ledelse. Du får derfor også mulighed for at møde repræsentantskab og bestyrelse, og en bred skare af medlemmer, som på den ene eller anden måde aktivt arbejder handicappolitisk og med medlemsaktiviteter.
Mødet foregår på Musholm Ferie – Sport – Konference v. Korsør.

Det er gratis at deltage i arrangementet (du sørger selv for transport). Ønsker man at deltage i frokosten efterfølgende koster det 50 kr. pr. person. Tilmelding senest torsdag den 10. november til medlemskonsulent Lene Lebech: lele@muskelsvindfonden.dk