Så er det snart tid til summercamp 2020, hvor unge med muskelsvind møder andre unge med muskelsvind, og kort sagt bliver venner for livet – skal du med?

To aldersgrupper i 2020

Er du mellem 10 og 14 år/ 15 og 17 år, så kom og vær med i uge 27 på Musholm. Vi holder fest, flyver højt, går i dybden, får nye venner og en helt masse mere.

Programmet ligger her. Og nederst kan du se billeder fra de foregående år.

Hvor og hvornår?

Muskelsvindfondens sommerlejr afholdes på Musholm Ferie-Sport-Konference. Adressen er Musholmvej 100, 4220 Korsør. Det er et godt sted for børn og unge med muskelsvind – både hvis du er gående og bruger kørestol.

Lejren finder sted d. 28. juni kl 16.00 og slutter d. 4. juli kl 12.00

Du skal have en personlig hjælper med over 18 år, som kender dig godt.

Se mere om summercamp og find det foreløbige program for 10 – 14 årige

Se mere om summercamp og find det foreløbige program for 15 – 17 årige

Tilmelding

For at vi kan planlægge lejren bedst muligt, er det vigtigt, at du besvarer ALLE spørgsmålene på tilmeldingen, som I finder på Muskelsvindfondens hjemmeside efter 6. januar 2020

Har I spørgsmål, er I meget velkomne til at kontakte medlemskonsulent Rikke Kaalund på rika@muskelsvindfonden.dk eller 22 65 24 59.

Vi glæder os til at se dig!