I forbindelse med beskæftigelsestemaet i Muskelkraft efterlyste redaktionen jobansøgere med handicap for at vise, at mennesker med handicap gerne vil ud på arbejdsmarkedet. Vi bad alle sende en kort ansøgning. Vi bragte et lille udsnit af ansøgningerne i Muskelkraft – her bringer vi dem alle.

 

Ansøgninger

Bettina Hansen

Jeg tillader mig at sende en ansøgning efter at have læst annoncen på facebook.

Bettina Hansen
Bettina Hansen

Jeg er i fleksjob i Sorø kommune som sagsbehandler i teknisk afdeling.

Jeg er uddannet isenkræmmer og ser kundeservice som en naturlig del af mit arbejde.
Desuden er jeg uddannet laborant og har prøvet både industri og produktion inden for fødevare og medicinal.

Jeg er gående rygmarvsskadet og kan ikke gå på trapper eller gå længere distancer.
Jeg kan tilbyde 15 timer med en ugentlig fridag.

I min fritid er jeg vandgymnastikinstruktør og mentor i RYK.

Med venlig hilsen
Bettina Hansen

Mail: storkenskvarter@city.dk

 

Vedlagt CV

Birgitte Madsen

Birgitte Madsen
Birgitte Madsen

Jeg søger et fleks job, max 16 timer ugentlig, som kontorassistent, adm. medarbejder, bogholderi samt blæksprutte.

Jeg har været beskæftiget inden for faget de sidste mange, mange år. Jeg bliver ledig pr. 01. juli 2015. Jeg er positiv, humørfyldt, omgængelig, seriøs, pligtopfyldende og tager mit job alvorligt.

Jeg ser frem til at høre fra dig.

Mit CV ligger på Jobnet.

Mange venlige hilsner
Birgitte Madsen
4970 Rødby

Mail: madsenogiversen@outlook.com

Carina Laursen

Mit mål: At få et job

Carina Laursen
Carina Laursen

Jeg ønsker at bidrage til samfundet med mit livssyn og energi til at gøre en forskel. Gennem hele mit liv har jeg lavet frivilligt arbejde og tror på mennesker.

I vil opleve, at arbejdsopgaver bliver løst, opgaver, som for jer i dagligdagen tager tid og bliver nedprioriteret, men er vigtige i det store hele.

Jeg er “billig” og flexibel arbejdskraft, der arbejder 100 % effektivt i de 14 timer, jeg er visiteret til.

Jeg er attraktiv, fordi JEG brændende ønsker mig et fast job. Et tilhørssted og jeg VED, at jeg kan bidrage til samfundet trods mine begrænsninger.

Forventer at være i fast arbejde september 2015.

Jeg drømmer om at blive ansat i en virksomhed/ved en person, som tror på mangfoldighed, tror på mennesket, tror på forskellighed, kan se muligheder frem for begrænsninger.

Jeg ved på egen krop via mit handicap, at det hjælper at kæmpe, træne og have et tilhørsforhold, det gælder både privat og i forhold til job.

Med venlig hilsen
Carina Laursen

Mail: boysen1002@hotmail.com

Ditte Veber

Kundeservice med kendskab til regnskab

Ditte Veber
Ditte Veber

Hvis servicen altid skal være i top – ja, så er det mig. Jeg brænder for at hjælpe via telefonen, og hvis jeg ikke lige kan, ja, så søger jeg informationen.

Søger job inde for telefonpasning, reception og regnskab. Har kendskab til C5. Er smilende og rap i replikken af natur, men er naturligvis også seriøs, drives af at være sammen med andre og at udvikle mig fagligt og personligt.

Du vil få en medarbejder, der er engageret, dynamisk og ansvarsfuld.

Mine begrænsninger: Ingen trapper, gode parkeringsforhold, kan ikke gå så langt, går med krykker, er dyslektiker.

Jeg søger som fleksjobber på 20 timer

Med venlig hilsen
Ditte Veber

mail. dkv@mail.dk

Hafaz Shah

Hafaz Shah
Hafaz Shah

Jeg har afsluttet HHX, er uddannet datanom, har samlet en del erfaring som programmør hos bl.a. Mærsk Data og HP, men erfarede dér, at jeg pga. mit handicap tastede for langsomt i forhold til andre. Derfor er jeg i gang med at uddanne mig i ledelse ved professionshøjskolen UCC’s diplomuddannelse.

Jeg har arbejdet frivilligt i Dansk Handicap Forbund og er også ved at tage uddannelsen som folkeskolelærer.

Mit drømmejob er et fleksjob som it-projektleder i en større koncern eller virksomhed.

Jeg er født med spastisk lammelse i både arme og ben og har siddet i kørestol, så længe jeg kan huske. Selv om jeg ikke kan bruge mine hænder og fødder så meget, er jeg hjernemæssigt lige så hurtig som alle andre. Og jeg er sikker på, at der er nogen, der kan bruge mine kvalifikationer.

De hensyn, der skal tages, er gode adgangsforhold for kørestole og et toilet med toiletstøtter. Derudover taster jeg langsommere på computeren.

Jeg er født i Danmark af pakistanske forældre.

Med venlig hilsen
Hafaz Shah
2300 København S
Mail: hafaz.shah@gmail.com

Jonas Dwight Mikkelsen

Jonas Dwight Mikkelsen
Jonas Dwight Mikkelsen

Jeg er faglært reklamefotograf fra 2013.

Bor i København

Søger Flexjob – efter at have ventet på en arbejdsprøvning i 3-5 måneder, og efter at have været i en arbejdsprøvning på 6 måneder, så gør min sag stadig knuder. Her 15 måneder efter, at jeg blev udlært, er sagen stadig i en fase med lægeerklæringer og tovtrækkerier…

Jeg vil gerne arbejde, men det er ikke jobmuligheder, jeg mangler. Det er kommunen, der spænder ben for sig selv.

Med venlig hilsen
Jonas Dwight Mikkelsen

Mail: jonas@dwight.dk

Julie K. Jørgensen

Julie K. Jørgensen
Julie K. Jørgensen

Jeg søger et fleksjob som kontorassistent på 15 – 20 timer. Har 8 års erfaring inden for kontor og administration med bred arbejdserfaring med bl.a.:

  • Administrative opgaver
  • Sagsbehandling og journalisering
  • Posthåndtering og telefonpasning
  • Servicering af både kollegaer og gæster

Mine kvalifikationer er min styrke i at skabe overblik, orden og samtidig have mange bolde i luften. Jeg har stort kendskab til IT.

Jeg er social, serviceminded og er vant til at arbejde både selvstændigt og i projektgrupper. Min ordenssans er min styrke, og mit positive livssyn gør, at jeg ser mulighederne frem for begrænsningerne og derigennem får opgaverne på den bedste måde. Min nysgerrighed og lyst til at lære noget nyt gør også, at jeg heller ikke er bleg for at tage en udfordring op.

Er i fleksjob-systemet, da jeg har en muskelsygdom Myasthenia Gravis, som er en muskeltrætheds-sygdom

Med venlig hilsen
Julie K Jørgensen.
9310 Vodskov

Mail: juliekjoergensen@hotmail.com

Kristine Rovsing

Jeg er uddannet socialrådgiver fra 2013, og jeg har været jobsøgende lige siden. Jeg er fast kørestolsbruger.

Kristine Rovsing
Kristine Rovsing

I min tid som jobsøgende har jeg siddet til mange jobsamtaler, som jeg ikke har fået. Jeg har været i ikke bare en, men to jobrotationer, hvor ingen af dem ”gav pote”. Jeg opnåede ikke ansættelse bagefter.

Nu er jeg nået til at punkt, hvor jeg ikke gider den der ansættelsesrelation mere. Jeg er helt igennem træt af at få afslag igen, igen…

Jeg har altid haft meget imod at ”give mit handicap skylden ”, for livet handler ikke om det. Livet handler om, hvilket menneske man er. Men jeg må indrømme, at i dette tilfælde er jeg sikker på, at fordomme / uvidenhed spiller en rolle. Arbejdsgiverne siger det bare ikke højt. Hvis de gjorde det, ville det være at diskriminere. Det ved de, og det ved jeg. Derfor er det en problematik, der bliver forbigået i tavshed. Og jeg? Jeg kan ikke bevise eller modbevise, hvorvidt afslaget kommer, fordi jeg blot ikke er den rette kandidat, eller om jeg har fået afslag på baggrund af mit handicap.

Det skal siges, at jeg har haft et kortere job. Jeg elskede det, men jobbet var tidsbegrænset, og sådan er det jo.

Skal jeg være helt ærlig, så er jeg så glad og taknemlig. Jeg er glad, for det var en arbejdsgiver, der turde ansætte mig. Vedkommende evnede at se ud over mit handicap. Derfor gav det mig håb for, at der er job derude. Jeg skal bare finde en arbejdsgiver, der tør. Og der er lidt langt imellem desværre…

I skrivende stund er jeg ganske enkelt i tvivl. Hvad skal jeg i mit arbejdsliv? Skal jeg gå selvstændig? Skal jeg uddanne mig igen? Sandheden er den, at jeg ikke magter flere afslag.

Dig, der læser dette, skulle gerne kunne høre på mig, at jeg ikke kan fremstå smilende her og sige, at jeg med frisk mod søger job som socialrådgiver. For jeg ved ikke, om det er det, jeg skal.

Hvorfor skriver jeg så her? Det gør jeg, fordi jeg brænder vældigt meget for emnet. Mennesker med handicap, der gerne vil i arbejde, men som ikke kommer det…. fordi ?? Det kan jeg kun gisne om.

Jeg skriver, fordi jeg gerne vil gøre opmærksom på, at det er et problem at have et handicap og gerne ville arbejde. Jeg er som menneske bare træt af at få afslag.

Hilsen
Kristine Rovsing

akrovsing@hotmail.com

Lars Lundsgaardvig

Lars Lundsgaardvig
Lars Lundsgaardvig

Uddannelse: erhvervsjurist (cand.merc.jur.)

Erfaring: ca. 10 års relevant erhvervserfaring (Saxo Bank. DI, Dako Denmark) – fuld tid, almindelige vilkår

– Specialiseret i dansk ansættelsesret (fra før ansættelse til efter fratrædelse)

Personprofil: teamplayer / dedikeret / passioneret / hårdtarbejdende / loyal / serviceminded / løsningsorienteret / positiv

Handicap: muskelsvind, manuel kørestol, hjælper => behov for god tilgængelighed, handicaptoilet, plads til hjælper

– Ingen særlige hjælpemidler, arbejder gerne fuld tid, almindelige vilkår

 

Med venlig hilsen

Lars Lundsgaardvig
Frederiksberg

Mail: lundsgaardvig@tdcadsl.dk

 

Vedlagt CV

Lærke H. Pedersen

Lærke H. Petersen
Lærke H. Petersen

Mit navn er Lærke H. Pedersen, og jeg har en svær hørenedsættelse.
Jeg har en kontoruddannelse med specialet administration.

Jeg søger jobs inden for løn- og personaleadministration og inden for regnskab.

Jeg har arbejdet som løn-og personalekonsulet hos Region Hovedstadens center for HR, hvor jeg sad og søgte refusioner for syge- og barselsdagpenge for hospitaler i Region Hovedstaden. Jeg har siddet med bogholderiopgaver i virksomheden DBC A/S.

Jeg har et Roger pen fra Phonak, som kan tilsluttes til en telefon, og jeg skal helst ikke sidde i alt for store kontorlandskaber. Helst i et 2-4 mandskontor.

Med venlig hilsen
Lærke H. Pedersen

mail: laerke_dk@hotmail.com

Mette Justsen

Mette Justsen
Mette Justsen

Jeg er uddannet professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Human Ernæring fra Ankerhus Seminarium og Sexolog. Min store interesse har altid været sundhedsfremme og forebyggelse af folkesygdomme hos børn og unge, og jeg søger job som sundhedkonsulent/kostmedarbejder i et sundheds- og forebyggelsescenter, gerne inden for børneområdet.

Jeg har en stor rummelighed og arbejder målrettet og systematisk. Derudover har jeg bl.a. erfaring med f.eks. at afholde individuel kostvejledning og motiverende samtaler.

Jeg har arbejdet som frivillig instruktør på 3 madskoler og som frivillig for forskningsprojektet familiens hus i 3 år, hvor jeg startede deres madskole. Nu arbejder jeg frivilligt i Girls United pigekøkken, i Sex & Samfunds ”Sikker Sex Korps” og for Kræftens Bekæmpelse i deres solkampagne, hvilket har styrket mine pædagogiske kompetencer samt styrket mine kvalifikationer inden for praktisk og teoretisk undervisning.

Da jeg har muskelsvind og sidder i kørestol, har jeg valgt en profession, hvor jeg hovedsageligt skal bruge hovedet og mine kommunikative evner. Da jeg har en hjælper med mig, ser jeg kun mit handicap som en styrke i et kommende arbejde.

Personligt er jeg en initiativrig, smilende og stabil person, der udviser høj faglighed i mit arbejde. Jeg går op i at samarbejde med andre faggrupper, da det vil give det bedst mulige resultat for børnene. Jeg er af natur også meget selvstændig og god til at håndtere mange bolde i luften og stadig bevare overblikket, hvilket vil komme til udtryk i mit arbejde.

De venligste hilsner
Mette Justsen

mail: mettejust@youmail.dk

Nicklas Thomsen

Nicklas Thomsen
Nicklas Thomsen

20 år, bosat i Haderslev i det sønderjyske.

Jeg er færdig med grundforløbet som personvognsmekaniker og er færdig her til sommerferien.
Jeg søger en læreplads. Maks 80 km fra Haderslev.

Jeg har netop fået at vide af mine lærere, at jeg står til et 12-tal, men jeg oplever desværre, at arbejdsgivere bliver nervøse, når de ser i mit CV. På grund af sygdom i barndomsårene har jeg ikke gået i skole og har været meget indlagt/syg.

Jeg har haft kræft tre gange i øjet og en gang i lungen, men er nu raskmeldt. Jeg forventer ingen særlige hensyn af en arbejdsgiver.

Jeg siges at være meget moden af min alder. Jeg lever og ånder for at blive mekaniker.

Med venlig hilsen
Nicklas Thomsen

Mail: nicklasthomsen1994@hotmail.com

Pernille Glad Rydicher

Pernille Glad Rydicher
Pernille Glad Rydicher

Jeg er døv/svært hørehæmmet og søger fuldtidsjob inden for Web Content Management / online markedsføring.

Jeg har en amerikansk bachelorgrad i Business Administration og har de seneste år arbejdet med journalistik og kommunikation – primært med fokus på de digitale platforme:

2006-2013 Nyhedsredaktør / webansvarlig, Danske Døves Landsforbund
2010-2011 Webredaktør, Døvefilm
1997-2006 Producerassistent/studievært, Døvefilm/Danmarks Radio.

Om mit handicap:
Jeg er født hørehæmmet og er vokset op i en almindelig folkeskole
Et progredierende høretab har medført, at jeg lærte tegnsprog som 15-årig mhp. at kunne bruge tegnsprogstolkning i mit videre uddannelsesforløb.

For ca. 10 år siden blev jeg opereret med cochlear implant (en form for kunstig hørelse)
Min nye/genvundne hørelse betyder, at jeg efter mange års døvhed nu er i stand til at tale med de fleste mennesker på tomandshånd.

Til møder og kurser benytter jeg mig af tegnsprogstolkning. Mit jobcenter dækker tolkeudgifterne.

Med venlig hilsen
Pernille Glad Rydicher

mail: pernille.glad@me.com

Sebastian Gråbæk

Sebastian Gråbæk
Sebastian Gråbæk

Jeg hedder Sebastian Gråbæk og er 20 år gammel.

Min barndom og opvækst har været meget inspireret af ”learing-by-doing”-princippet. Jeg er i en meget tidlig alder blevet sat i de udfordrende situationer, jeg endog meget sandsynligt vil møde senere i mit liv – med min tilværelse som spastiker i baghovedet.

Derfor kom jeg i normal folkeskole, efterskole og har i sommer fået mig en studentereksamen med et afsluttende eksamenssnit på 9,6. En eksamen, der med stor garanti kan sende mig på universitetet, når jeg har overskud til det.

I skrivende stund har jeg et job, hvor jeg ca. 10 nætter om måneden skriver annoncer for et firma. Problemet er, at jeg er ved at få hold i nakken pga. de mange, sene nætter. Men jeg søger også nye udfordringer, hvor jeg kan udfolde mig sammen med andre kollegaer og virkelig føle, at min arbejdsindsats gør gavn for nogen.

Mit ønskejob er et sted, hvor jeg kan udnytte mine skriftlige kompetencer i nogle trygge rammer, hvor jeg ikke nødvendigvis er nødt til at kommunikere mundtligt dagligt med nye mennesker. Mine klare forcer er derfor skriftligt kommunikation, pc og internet samt viljestyrke og humør.

Min omgangskreds beskriver mig som en inspirerende og vellidt ung mand med en livsglæde og eftertænksomhed, der får enhver til at se livet som handicappet i et nyt perspektiv.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg i nogle sammenhænge som medarbejder vil kunne frembringe kommunikative og arbejdsprocesmæssige problemstillinger. Dels fordi jeg kan være svær at forstå i starten af et forløb, dels fordi mit fysiske handicap gør, at tingene går en smule langsommere. Men i mit perspektiv opvejer mine dårligere forudsætninger dét faktum, at jeg med gejst, mod og vilje kan vise alle, der møder mig, grunden til at påskønne mangfoldigheden i samfundet.

Jeg har mange kompetencer, der kan gavne enhver virksomhed. Jeg er meget lærenem, arbejdsvillig, god til at samarbejde og formidle.

Jeg har tilladt mig at vedhæfte nogle dokumenter om mig, som svarer på de yderligere spørgsmål om mig, I måske måtte have.

Med venlig hilsen
Sebastian Gråbæk
6200 Aabenraa

Mail: sebastiangraabaek@gmail.com

Simon Damtoft Christensen

Simon Damtoft
Simon Damtoft

Lige en kort tekst om mig:
• Søger en læreplads som teknisk designer

• Har færdiggjort grundforløbet i Aalborg. Fik 12 i karakter

• Er meget selvhjulpen, har kun behov for hjælp med overtøj

• Kørestolsbruger, kan godt gå korte afstande

• Har kørekort og egen bus

• Hørehæmmet, har cochlear implant

• Landsholdsspiller for kørestolsfodbold og Electric wheelchair hockey

• Frivillige træner i El-hockey hos I.H. Aalborg

• Er fleksibel, arbejder med opgaven, til jeg er tilfreds.
Med venlig hilsen
Simon Damtoft Christensen

Mail: s-d-c@live.dk

Søren Pape Hvid Jensen

Søren Pape Hvid Jensen
Søren Pape Hvid Jensen

Et handicap er ingen hindring for at kunne varetage et ansvar og være en positiv og faglig velfunderet pædagog med stærke relationskompetencer…

Jeg er uddannet pædagog i 2010, og helt overordnet søger jeg et arbejde, hvor jeg kan anvende min uddannelse.

Herunder brænder jeg primært for ”arbejdet” med børn enten i skole eller børnehavealderen. Det er i denne kontekst, at jeg ønsker at anvende og videreudvikle de kompetencer og erfaringer, jeg har i relation til børn i denne aldersgruppe.

På nuværende tidspunkt venter jeg på at blive godkendt til fleksjob efter endt jobprøvning på en folkeskole, hvor mit arbejde tidsmæssigt har ligget på 6 timer ugentligt. I disse 6 timer har jeg fuldt fokus på positivt udviklende samvær med børnene.

Jeg er gående med muskelsvind, og mine udfordringer ligger primært i konstante smerter, øget træthed samt gangbesvær.
Uddannelser:
• Bachelorgrad i Geografi
• Professionsbachelor som pædagog

Erfaringer:
• Primærpædagog i børnehavegruppe
• Specialpædagog på fritidscenter for fysisk og psykisk handicappede børn og unge mellem 12-20 år
• Pædagog i skole og SFO (undervisning i matematik for 0. klasse)
• Børnehavepædagog i specialgruppe samt børnehavegruppe
• Støttepædagog i børnehave for omsorgssvigtet barn
• Støttepædagog for dreng i 0. klasse

 

Med venlig hilsen
Søren Pape Hvid Jensen
Odense

mail: papejensen@gmail.com